Den stemte uvulære hæmmelyd eller approksimant er en konsonant, som bruges i nogle talte sprog. I IPA repræsenteres denne lyd med ⟨ʁ⟩, et omvendt småt majuskel-⟨ʀ⟩,På baggrund af approksimanten ⟨ɹ⟩, og den generelle tendens i IPA til at rotere bogstaver frem for at spejle dem vandret, kunne man forvente ⟨ᴚ⟩. Imidlertid blev det symbol tidligt i IPA's historie brugt for den ustemte hæmmelyd, nu skrevet ⟨χ⟩, med paralleller til ⟨ᴙ ʀ⟩ for de ustemte og stemte tremulanter. eller, i grov transskription, ⟨ɣ⟩ eller (hvis rotisk) ⟨r⟩. Denne konsonant kaldes, sammen med andre, det gutturale R, når det optræder i europæiske sprog.

Da IPA-symbolet kan stå for både den uvulære hæmmelyd og den uvulære approksimant, kan den frikative natur af denne lyd specificeres ved at tilføje symbolet ⟨̝⟩: ⟨ʁ̝⟩. Omvendt kan approksimanten specificeres ved ⟨̞⟩: ⟨ʁ̞⟩, selvom nogle teksterSåsom . bruger et hævet ⟨ʶ⟩, hvilket ikke er officiel brug inden for IPA.

For den stemte præuvulære eller postvelære hæmmelyd, se stemt velær hæmmelyd.

Egenskaber

Den stemte uvulære hæmmelyd er

Frikativ, hvilket vil sige at den frembringes ved at begrænse luftgennemstrømningen til en snæver kanal ved artikulationsstedet, hvilket medfører turbulens. Det er dog på mange sprog tættere på en approksimant, og intet sprog skelner mellem disse to ved den uvulære udtale. Uvulær, hvilket vil sige at den udtales med tungeryggen mod drøblen. Stemt, hvilket betyder at stemmebåndene vibrerer under udtalen. Oral, hvilket vil sige at luften kun kommer ud gennem munden. Central, hvilket vil sige at luften bevæger sig langs tungens midte, frem for rundt om den. Pulmonisk, hvilket vil sige, at den udtales ved udelukkende at bruge lungerne og mellemgulvet til at skubbe luften, som i de fleste lyde.

Anvendelse i sprog

I Vesteuropa spredte en uvulær tremulant, som udtale af rotiske konsonanter, sig fra nordfransk til flere dialekter og registre af baskisk,Grammar of Basque, side 30, José Ignacio Hualde, Jon Ortiz De Urbina, Walter de Gruyter, 2003 katalansk, dansk, nederlandsk, tysk, hebræisk, ladino, norsk, occitansk, portugisisk, svensk og jiddisch. Imidlertid er ikke alle disse stadig tremulanter. I brasiliansk-portugisisk er det som regel en velær hæmmelyd [x, ɣ] en ustemt uvulær hæmmelyd [χ] eller en glottal hæmmelyd [h, ɦ], undtagen i Sydbrasilien og Rio de Janeiro, hvor alveolære, velære og uvulære tremulanter og den stemte uvulære hæmmelyd er fremherskende. Da sådanne uvulære rotiske konsonanter ofte ikke kontrasterer med de alveolære, bruger IPA-transskriptioner ofte ⟨r⟩ for lethedens skyld. Se gutturalt R for mere information.

bemærker, at "[d]er er (...) en komplikation i tilfældet med uvulære frikativer idet formen af ansatsrøret kan være sådan at drøblen vibrerer." Se stemt uvulær hævet ikke-sonorant tremulant for mere information.

Sprog Ord IPA Betydning Noter Abkhasisk цыҕ cëğ 'mår' Se abkhasisk fonologi. Adygejisk 'sol' Afrikaans Dele af eks-Kap-provinsen 'rød' Kan i stedet være en tremulant [ʀ]. Se afrikaans fonologi. Aleutisk Atkan dialekt 'at vaske' Arabisk Moderne standard ġurfa 'rum' Kan være velær, postvelær eller uvulær, alt efter dialekt. Se arabisk fonologi. Armensk Østarmensk ġek 'ror' Artjinsk ġabos 'kvæk, skræppen' Avarsk thaġur '????'Baskisk Nordbaskiske dialekter 'guld' Berbisk Kabylsk 'at dykke' Chilcotin 'han går' Dansk Standard 'rød' Oftest en approksimant, når den forekommer i starten af et ord. I andre positioner kan den enten være en hæmmelyd (også beskrevet som ustemt [χ]) eller en approksimant Beskrives også som faryngal [ʕ̞] Se dansk fonologi. Engelsk Dyfed 'rød' Ikke alle talere. Alveolær i andre walisiske dialekter. Gwynedd Nordøstleinster Svarer til [ɹ ~ ɾ ~ ɻ] i andre irske dialekter. Northumbrisk dialekt Både beskrevet som en hæmmelyd og en approksimant. Mindre hyppigt er det en tremulant ʀ. Findes mest i det østlige Northumberland, men i faldende grad. Se engelsk fonologi. Sierra Leone Mindre hyppigt en tremulant [ʀ]. Fransk 'at hvile, at forblive' Se fransk fonologi. Hebræisk ġa 'dårlig' Kan også være en uvulær tremulant. Se Nyhebraisk fonologi Inuktitut Østinuktitut 'to' Italiensk Nordlige dialekter 'sjælden' Nogle talere, særlig i Parma. Kan også være en uvulær tremulant [ʀ] eller en labiodental approksimant [ʋ]. Jakutisk 'ni' Kabardinsk bğa 'ørn' Kasakhisk 'dig' (dat. sing.) Kirgisisk 'regn' Lakota aǧúyapi 'brød' Letzeburgsk Nogle talere. 'stilhed' Prævokalisk allofon af /ʀ/; oftere realiseret som en tremulant [ʀ]. Se letzeburgsk fonologi. Standard 'bold' Også beskrevet som velær [ɣ]. Forekommer kun i nogle få ord. Se letzeburgsk fonologi. Malajisk Perak dialekt Perak 'Perak' Se majalisk fonologi Nederlandsk Limburg (belgisk provins) 'hjul' Enten en hæmmelyd eller en approksimant. Realisering af /r/ varierer betragteligt dialekter imellem. Se nederlandsk fonologi Centralholland Østflandern Nordholland Randstad Sydholland Norsk Sydnorske dialekter 'sær' Enten en approksimant eller en hæmmelyd. Se norsk fonologi. Sydvestlige dialekter PortugisiskEuropæisk 'bil' Se portugisisk fonologi. SetúbalRhotic consonants in the speech of three municipalities of Rio de Janeiro: Petrópolis, Itaperuna and Paraty . Page 11. 'at landliggøre' Ofte en tremulant. Svarer på grund af en merger til både /ɾ/ og /ʁ/ i andre dialekter. Rio de JaneiroThe process of Norm change for the good pronunciation of the Portuguese language in chant and dramatics in Brazil during 1938, 1858 and 2007 Page 36. 'brændende fornemmelse' Dialekten i Rio de Janeiro mergede pga. fransk indflydelse /ɾ/ ind i /ʁ/.The acoustic-articulatory path of the lateral palatal consonant's allophony. Pages 229 and 230. Ofte en tremulant. I fri variation med [ɣ], [ʕ] and [ɦ] før stemte lyde, [x], [χ], [ħ] and [h] før ustemte konsonanter. Sulista 'ris' Svensk Sydlige dialekter 'rør' Se svensk fonologi. Tatarisk , , ياڭعئر 'regn' Tsez агъи ’ag‘i 'fugl' Tysk Chemnitz 'nederdel' Enten en hæmmelyd eller en approksimant; i fri variation med [ʀ̥], [χ] and [q]. Forekommer ikke i slutningen af ord. Se Chemnitz dialekt fonologi Nedre Rhinen 'rust' Enten en hæmmelyd eller, mere hyppigt, en approksimant. I fri variation med en uvulær tremulant. Se tysk fonologi. Standard Schwabisk tysk En approksimant. Det er realiseringen af /ʁ/ i starten af en stavelse ellers er det en epiglottal approksimant. Ubykhisk 'his' Ubykhisk har ti forskellige uvulære hæmmelyde. Se ubykhisk fonologi. Usbekisk 'tung' Zhuang 'seks'

Referencer

Bibliografi

Kategori:Konsonanter