Platanvej er en gade på Frederiksberg i København, der går fra Frederiksberg Allé til Vesterbrogade. Gaden blev oprindeligt anlagt af gartner Hintze, der også plantede de platantræer på stedet, som gaden fik sit navn efter omkring 1866.Storbyens Stednavne, s. 227, af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999.

Bygninger og beboere thumb|P.T.J. Benzon-Buchwalds villa på hjørnet af Vesterbrogade og Platanvej. Villaen blev opført i 1874 og revet ned i 1938. Oprindeligt var gaden en villavej, men de fleste villaer er nu forsvundet til fordel for højhuse og etageejendomme. For eksempel er tre villaer, der blev opført i nr. 7, 9 og 11 efter tegninger af Henning Wolff revet ned, og i stedet ligger der nu to boligblokke fra 1982-1983 på stedet.Platanvej - Afdeling 253-0, Lejerbo. Sidst kontrolleret 30. november 2016.

Hjørnerne ved Vesterbrogade har i tidens løb været præget af flere markante bygninger. I 1874 opførte arkitekten Theodor Stuckenberg således en af sine mest ejendommelige bygninger for etatsråd, departementschef P.T.J. Benzon-Buchwald i form af en villa med en stor vinterhave udenom. Villaen blev revet ned i 1938. Året efter indrettedes Platan Biografen i en nyopført bygning opført i Art Deco-stil efter tegninger af Ernst Kühn med senere ombygning i 1959 af Ole Hagen. Biografen ophørte i 1976, og der blev efterfølgende indrettet et supermarked i bygningen. På gavlen mod Platanvej blev der i 2019 opsat en stor gengivelse af Storm P.'s oliemaleri Børsherren, der blev lavet til Esbjerg Centralbibliotek i begyndelsen af 1930'erne. Det viser en børsherre, der studerer aktiekurser i avisen uden sans for den park, han går igennem.Vesterbrogade & Platanvej , Oplev Frederiksberg. Besøgt 13. maj 2023.

På det modsatte hjørne ligger Hintzes Villa, der blev opført i 1887 efter tegninger af J.E. Gnudtzmann for gartner Peter Vilhelm Hintze. Det husede senere Mekanisk Musik Museum gennem en årrække, indtil det lukkede i 1980'erne.Vesterbrogade, Kend København. Besøgt 13. maj 2023. Bagved ligger intimteatret Teatret ved Sorte Hest fra 1978. Teatret har til huse i en gammel lagerbygning, der oprindeligt var udstyret med vognport og tjenerbolig for de tjenestefolk, som arbejdede i villaen. Sorte Hest er i øvrigt en tidligere landevejskro fra 1600-tallet, der ligger ved siden af villaen på Vesterbrogade.

I nr. 22-28 ligger etageejendommen Platanhusene, der består af et højhus og to lavere fløje vinkelret på det. I alt rummer de 128 lejligheder, der varierer fra 32 til 140 m². Ejendommen blev opført i 1969-1970 med Jac. Hartmann som bygherre, Ole Hagen og Chr. P. Jensen & L. V. som arkitekter og Timmermann A/S som entreprenør. Ved opførelsen blev der benyttet armeret beton, hvor delene blev støbt på stedet. Bygningssiderne er beklædt med gule mursten, og på tagene er der lagt tagpap.Om E/F Platanhusene, E/F Platanhusene. Besøgt 13. maj 2023.

I den nordlige ende ved Frederiksberg Allé ligger Frederiksberg Allé Station på metrostrækningen Cityringen, der åbnede i 2019. I forbindelse med etableringen blev en villa fra 1935, der var opført i røde mursten i funktionalistisk stil, revet ned. Villaen var i øvrigt i en periode ejet af filmproducenten John Olsen.

Andet Axel Bentzen malede i 1929 et oliemaleri med titlen Platanvej. Sommer, hvor træerne på den billøse gade ses. Maleriet er i Statens Museum for Kunsts besiddelse.

Noter

Kategori:Gader på Frederiksberg