Hadsund er en fjordby i Himmerland med ( inkl. Hadsund Syd).
Byen ligger i den østlige del af Mariagerfjord Kommune og tilhører Region Nordjylland. Indtil 2007 var Hadsund hovedbyen i den nu nedlagte Hadsund Kommune og er i dag den næststørste by i Mariagerfjord Kommune efter Hobro.Borgmesterfakta Hadsund Kommune danskekommuner.dk. Hentet 1-4-2020 På den sydlige side af Mariager Fjord ligger Hadsund Syd, som betragtes som et selvstændigt byområde med knap 500 indbyggere. Hadsund er hovedby i det østlige Himmerland og er sammen med Mariager, Arden og Hobro udpeget som Mariagerfjord Kommunes hovedbyer. Det sker på baggrund af en forventning om, at den største del af bosætningen og befolkningsudviklingen vil ske i disse byer. Hovedbyerne indeholder flere forskellige boligtyper og ejerformer. Hobro og Hadsund har begge en bred erhvervsudvikling.Planer, politikker og strategier Mariagerfjord Kommune. Hentet 16-2-2020
Hadsunds præcise grundlæggelse kendes ikke, men fra 1736 omtales bebyggelse her i forbindelse med færgestedet.[Fra Himmerland og Kjær Herred 2014] Side 50. Hentet 27-3-2021 Afstanden over Mariager Fjord er kortest ved Hadsund hvilket betød, at Hadsundbroen blev bygget. Via broen udgør byen et trafikalt knudepunkt mellem Kronjylland og Himmerland.
Byen fik handelspladsprivilegier den 1. december 1854, men har aldrig opnået købstadsrettigheder.Hadsund Færgested kulturarv. Hentet 16-2-2020Landdistrikternes urbanisering. Side 104 sdu.dk. Hentet 16-2-2020 I dag har byen et større udvalg af supermarkeder og specialbutikker.hadsundhandel.dk/medlemmer Hadsund Handel. Hentet 1-4-2020 I byen findes også et overdækket indkøbscenter, Hadsund Butikscenter.Hadsund Butikscenter Hentet 1-4-2020 Storegade har siden 1990 udgjort byens gågade.Gågaden fejrer 14 år og 51 dages fødselsdag Nordjyske d. 22. maj 2004. Hentet 1-2-2020
Navn Oprindelsen til navnet Hadsund kendes ikke med sikkerhed. En sandsynlig forklaring er, at landsbyen Haderup på sydsiden af fjorden 500 m fra Hadsund Syd, har givet navn til det smalle sund ved byen, altså Haderup Sund, som jo nemt kunne forkortes til Hadsund. De første gårde kaldtes omkring år 1700 Sundhusene; først i 1850'erne gik denne betegnelse ud af brug og disse huse og gårde begyndte at blive omtalt som Hadsund Husene; ligeså med bebyggelsen syd for fjorden.
Stednavnet "Hadsund" var betegnelsen på det smalle sund og blev senere brugt om bebyggelsen, der opstod både nord og syd for sundet. Første gang navnet Hadsund bliver nævnt i skriftlige kilder er i et tingsvidne læst på Hindsted Herreds ting den 3. september 1467. Da stavedes navnet Haddeswnth. I 1478 Hadswnd, i 1487 Hadsvnd, i 1581 Hatzsund, og i 1700 Hatsund.Hadsund – en by bliver til, Hadsund Egns Museum, 2004; tekst af Lise Andersen, Erling Gammelmark og Heino Wessel HansenHadsund – fra ladested til industriby, af Vibeke Foltmann m.fl., udgivet af Sparekassen Hadsund 1983
Historie
Indtil 1700 thumb|left|Hadsund Færgen der fra 1400-tallet og til færgeriets nedlæggelse i 1904 blev den trukket over fjorden via et tov. 120px|thumb|Segl fra 1610 og 1648. Hadsunds oprindelse fortaber sig i middelalderen. Stednavnet optræder første gang i 1400-tallet (3. september 1467 Haddeswnth, 11. januar 1468 Hadesundt, Haddersund, 21. januar 1468 Hadissundt)Hadsund i Danmarks Stednavne. Navnet har sikkert oprindeligt betegnet farvandet og senere den bebyggelse, der både nord og syd for sundet voksede frem. Bebyggelsens opståen kan dels skyldes behovet for en overfart mellem Himmerland og egnen syd for Mariager Fjord, dels muligheden for fiskeri i fjorden. Overfarten bestod af en færge drevet med sejl, og årer når vinden svigtede. Færgen var et åbent fartøj med plads til rejsende, køretøjer, stykgods, heste og kreaturer.jf. Ordbog over det danske sprog: en gaard, hvortil der hører (ell. hørte) forpligtelse til og privilegium paa at færge folk over, oftest tillige forbundet med ret til krohold. Hostr.FG.2sc. Tops.III.223. LandbO. II.335.Mortensøn, s. 253
Hadsund færgested havde i 1682 tre gårde og tre huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde 56,3 tdr. land, skyldsat til 6,99 tdr. hartkorn.Pedersen, s. 233 Dyrkningsformen var græsmarksbrug.Frandsen, bilagskort
1700-1854 thumb|left|Aagaardsstedet: Før handelsprivilegiet blev givet, lå der kun få spredte gårde og husmandssteder ved fjorden. Hadsund blev i det 18. århundrede kaldt Sundhusene som er en forkortelse af Sundskovhusene. Færgegården i Vive Sogn lå ved overfarten og blev derfor næppe regnet med til Sundskovhusene; den var en mere afsides liggende ejendom, der senere bærer navnet Ladestedet Hadsund (i forbindelse med færgeriets flytning fra Hadsund Syd til Hadsund).
Hadsunds opkomst som ladeplads skyldes hovedgården Dalsgaard. Erik Pontoppidan oplyser i Den Danske Atlas fra 1769: "Til Gaarden er frie Udskibnings Rettighed i Mariager-Fiord ved 4. Ladepladser, hvorfor Eieren af vedkommende nyder Betaling, ved den ene Lade-Plads Hadsund er en Skibsbroe, hvortil Skibene kan ligge og lade og losse."Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas Eller Konge-Riget Dannemark, Tomus V, Første Bind; Kiøbenhavn 1769 s. 67f
Da der i 1850 begyndte en udvikling af bebyggelsen nær færgegårdens bredder, overgik betegnelsen "Hadsund" til al bebyggelse i både Vive og Visborg Sogn, og betegnelsen Sundhusene gik hurtigt ud af brug og blev erstattet af betegnelsen "Hadsund Husene"; ligeså med bebyggelsen syd for fjorden. Det er muligt, at formen "Hadsund Husene" senere er blevet ført videre i navnet på Hadsunds nordlige bydel, Hadsund Huse, som dog også kan være en forvanskning af Sundhusene.Hadsund – fra ladested til industriby, af Vibeke Foltmann m.fl., udgivet af Sparekassen Hadsund 1983.
Hadsund har siden 1100-tallet været benyttet som et overfartssted[Publikation Nordjyllands Amt 2005 "Nordjyske byers historie" s. 34] over Mariager Fjord. Her slog vejen fra Hobro langs fjordens nordkyst et slag helt ned til vandkanten ved Sundhusene og færgegården og fortsatte derfra videre nordpå mod Aalborg. Men det var først med ændringerne i landbrugets struktur i årtierne omkring år 1800, at der blev behov for mere end et færgested ved Hadsund.
I forlængelse af de omlægninger af landbruget, som fulgte efter landboreformerne, voksede behovet for omsætning, der i datiden var normalt forbeholdt købstæderne. Imidlertid gjaldt købstædernes privilegier kun to mil fra deres bygrænse, og fra overfartsstedet i det sydøstlige Himmerland var der længere til nærmeste købstad. Som følge af datidens færdsel kunne en rejse til købstæderne tage op til at par dage, og der udviklede sig derfor et behov hos lokalbefolkningen for en omsætningsmulighed tættere på deres hjem. Det begyndte, da der i 1838 blev givet tilladelse til at afholde to årlige kvægmarkeder ved Hadsund Færgested. Lidt før begyndte korn at blive udskibet fra Hadsund, og derfor opførtes allerede i 1829 et kornmagasin ved færgekroen. Men først fra 1. december 1854 blev det gamle færge- og overfartssted tildelt begrænsede rettigheder som handelsplads for Hobro og Mariager.Andersen, s. 30f
1854-1910 thumb|Den tidligere færgegård og senere Hotel Hadsund, bygget 1855 thumb|300px|left|Hadsund i 1923. Startskuddet til Hadsunds fremvækst skete således i 1854, da stedet modtog handelspladsprivilegier. Da først mulighederne blev skabt, gik udviklingen hurtigt: Allerede inden tildelingen af handelsrettigheder blev der lavet en udstykningsplan, men krisen i 1857 medførte et midlertidigt tilbageslag.Andersen, s. 31 I 1861 blev en trafikhavn anlagt, og i 1883 åbnedes en jernbaneforbindelse til Randers, fra 1900 også til Aalborg. Byen Hadsund blev i jernbanens tid også kaldt Hadsund Nord fordi den nordlige station lå her.
Hobro var købstad lang tid tilbage; det gav anledning til, at meget trafik gik gennem byen. Men der var også behov for en transportvej gennem det østlige Himmerland og videre sydpå mod Randers. Ruten gik fra gammel tid over Hobro, men det var i den forbindelse naturligt at passere Mariager Fjord på det smalleste sted, og det var netop, hvor Hadsund ligger. Derfor blev der i 1904 anlagt en Jernbanebro med et enkelt vejspor.Hadsund fra ladested til industriby, Sparekassen Hadsund, 17. november 1986, tekst af Vibeke FoltmannHadsunds historie Trap Danmark. Hentet 16-2-2020]
1910-1970 thumb|Hadsund set fra sydsiden i 1910 Byens nye folkeskole i Kirkegade blev indviet i 1911; med skolen havde byen næsten opnået alt ønskeligt i første omgang: skole, kirke, jernbane, bro, telefonstation, apotek, posthus, læge, jordemoder, vandværk, og el-værk. Hertil kom de tidligere industrier: mejeri, slagteri, Hornbechs Fabrikker, bryggeri m.fl. Hadsund led dog stadig under to alvorlige mangler; byens kirke var en annekskirke i Visborg Sogn, og byen var således ikke et selvstændigt sogn, men stadig delt mellem Vive og Visborg Sogne. Det samme gjaldt kommunegrænsen: Byen var stadig delt mellem Vive og Skelund/Visborg Sognekommuner, til stor gene for den daglige administration af byen.Hadsund fra ladestad til industriby. s. 119.
I 1914 blev Hadsund Teknisk Skole etableret, i 1919 indviedes politigården, og mellem 1922 og 23 blev Storegade brostensbelagt. Hadsund fik herefter karakter af en rigtig by. I 1926 blev Hadsund Boldklub oprettet, og i 1937 blev byens fiskerihavn indviet.Arne Lybech, Hadsund Bogen 2012, november 2012. Jernbanen i Hadsund blev nedlagt den 31. marts 1969
1970-1985 Industribyen thumb|left|Hadsund omkring 1980. I 1970 blev Hadsund et egnscenter efter Kommunalreformen i 1970. Det betød store omvæltninger for mange af de gamle sognekommuner. For Hadsund betød det, at Als Kommune blev sammenlagt med Hadsund Kommune og en lille del af Falslev-Vindblæs Kommune. Den nydannede kommune havde 9.500 indbyggere.Hadsund fra ladestad til industriby. S. 118
I slutningen af 1960'erne var indbyggertallet i Hadsund Kommune begyndt at falde. Forklaringen var, at landområderne affolkedes i takt med, at landbruget blev mekaniseret. Selv om befolkningen i Hadsund voksede, gik det ikke hurtigt nok til at kunne opveje afvandringen af landområderne.Hadsund fra ladestad til industriby. S. 189
I 1960'erne begyndte de første skridt i den industrielle udvikling af Hadsund. I 1970'erne var man i gang med at få byen etableret som industri. Det gjaldt da om af fastholde og etablere industrier. Fra 1970-74 etableredes hele syv virksomheder i Hadsund.Hadsund fra ladestad til industriby. S. 193.
Den voksende industri krævede også ordentlige muligheder for transport til og fra Hadsund. Efter jernbanen var blevet nedlagt, havde landevejstrafikken fået en væsentlig større betydning end tidligere; det gjaldt både persontransport med busser og godstransport med lastbiler. De centrale gader i Hadsund var ikke bygget til den tunge trafik. Der gik mere end 13 år efter jernbanernes nedlæggelse, før den ny omfartsvej på det tidligere jernbaneterræn sydøst for byen fra broen og frem til Alsvej lige nordøst for Sindholt kunne indvies 3. december 1982.H. Dahlerup: Mariager Kloster og Bys Historie. 1882. S. 207
Men det største problem i mange år havde trods alt været den gamle Hadsundbro fra 1904. Den bød med sin ensporede vej industrien uacceptable transportforhold mod syd. Den 1. maj 1973 vedtog Folketinget et endeligt broprojekt som blev fremlagt i 1972. I 1974 skrev Vejdirektoratet en kontrakt med borgmester Tage Jespersen om anlæggelse af en ny bro. Prisen var 32,4 millioner DKK. Allerede to måneder senere i juli 1974, påbegyndtes byggeriet af den nye bro, som stod færdig i 1976.Hadsund fra ladestad til industriby. S. 196
Byvåben thumb|Hadsunds byvåben fra 1937.