Radikal Ungdom (RU) er Radikale Venstres officielle ungdomsorganisation. Radikal Ungdom bygger på et socialliberalt og humanistisk grundlag. Den nuværende organisation blev stiftet den 30. april 1994 under navnet Radikal Ungdom af 1994, efter at den tidligere ungdomsorganisation Radikal Ungdom blev opløst på grund af den såkaldte tipsmiddelsag. Organisationen bar navnet Radikal Ungdom af 1994, indtil navnet i 2015 blev ændret tilbage til Radikal Ungdom.
RU havde i 2023 ca. 900 medlemmer.
Radikal Ungdom er medlem af tre internationale liberale og radikale paraplyorganisationer: Sammenslutningen for Nordens Unge Socialliberale (SNUS), European Liberal Youth (LYMEC) sammen med Venstres Ungdom, og International Federation of Liberal and Radical Youth (IFRLY).
Radikal Ungdom før 1994
Radikal Ungdom blev oprettet som Københavns radikale Ungdomsklub i 1904 og blev først landsdækkende i 1911. Først som Den radikale Ungdoms Forbund, senere som Radikal Ungdoms Landsforbund (RUL). På det stiftende landsmøde i Randers den 13.-14. maj 1911 blev det besluttet, at Radikal Ungdom skulle arbejde i principiel tilslutning til Odense-programmet, som Radikale Venstre havde vedtaget i 1905. (Læs programmet på Wikisource.) Initiativtager var formanden for Københavns radikale Ungdomsklub cand.mag. Anders Hansen. Blandt medlemmerne af det første forretningsudvalg var journalist Niels Hasager fra Fyns Venstreblad og fra 1912 den unge student Bertel Dahlgaard.
Radikal Ungdom samarbejdede tæt med andre landes socialliberale ungdomsorganisationer. Således organiserede Hermod Lannung en europæisk ungdomskonference for fred, forsoning og Folkeforbundet i København i 1921. Efter 2. verdenskrig er dele af samarbejdet sket gennem NLRU og senere gennem LYMEC og IFLRY.
I 1940 var Radikal Ungdom medstifter af Dansk Ungdoms Samvirke, som senere blev til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
I 1970'erne fulgte organisationen den traditionelle radikale antimilitariske linje, og forholdt sig kritisk overfor den mere borgerlige linje som Hilmar Baunsgaard, statsminister 1968-1971, repræsenterede.
Radikal Ungdom var medstifter af Folkebevægelsen mod EF i 1972 og forlod bevægelsen igen i 1985. Radikal Ungdom anbefalede at stemme nej ved folkeafstemningerne om EF i 1972 og 1986, men anbefalede at stemme ja ved afstemningerne i 1992 og 1993. Støttede Folkebevægelsen mod EF ved valgene til EF-parlamentet i 1979 og 1984. Støttede Radikale Venstre i 1989.
I 1994 blev Radikal Ungdom i lighed med en række andre politiske ungdomsorganisationer fældet i den såkaldte tipsmiddelsag, hvor det blev opdaget, at organisationerne havde haft kunstigt høje medlemstal og dermed havde fået et uberettiget højt tilskud. Sagen betød, at foreningen lukkede – dog kun for kort efter at blive gendannet.
Radikal Ungdom efter 1994 thumb|Malika Bøge Rosenskjold, nuværende formand siden 2026 Efter nogle år med svære økonomiske forhold lykkedes det i 1996 at opnå støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd.Hvorfor Radikal Ungdom af 1994? – omkring tipsmiddelsagen I årene efter gendannelsen vajede den liberale fane højt. Moderpartiet var i regering med Socialdemokratiet, men Radikal Ungdom krævede skrappe velfærdsreformer og militær indgriben i det tidligere Jugoslavien. Endvidere krævede Radikal Ungdom skattelettelser og afskaffelse af efterlønnen.
Synspunkterne vandt ikke meget gehør hos hverken Socialdemokratiet eller Radikale Venstre. Radikal Ungdom fik en del presseeksponering grundet uenigheden med moderpartiet og kritikken af regeringssamarbejdet. Radikal Ungdom indledte et samarbejde med Venstres Ungdom, som også krævede skattelettelser og afskaffelse af efterlønnen. I perioder var kritikken af SR-regeringssamarbejdet så stærk, at Radikal Ungdom truede med at trække sin støtte til radikal deltagelse i regeringen. Op til folketingsvalget i 1998 indledtes dog et samarbejde med DSU, som resulterede i en fælles valgudtalelse. Frem mod årtusindeskiftet foreslog Radikal Ungdom at afskaffe folkepensionen og erstatte den med tvungne private pensionsopsparinger. Desuden var legalisering af hash og øget boligbeskatning på det politiske program.
Radikal Ungdom var frem til 2013 medlem af den internationale nordiske paraplyorganisation Nordens Liberale og Radikale Ungdom (NLRU), men skiftede d. 15. oktober i dette år til et medlemskab i Nordiska Centerungdommens Förbund (NCF).
Ved folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015 anbefalede Radikal Ungdom et ja.
I august 2024 blev Anastasia Olivia Milthers valgt til ny formand.https://www.altinget.dk/artikel/nyt-forpersonskab-i-radikal-ungdom Ved folketingsvalget i 2026 blev Anastasia Olivia Milthers valgt til Folketinget, hvilket resulterede i at hun trak sig som forperson.
D. 25. april 2026 blev der afholdt et ekstraordinært landsmøde, det første siden 2003, hvor Malika Bøge Rosenskjold blev valgt som forperson.
Valgresultater RU har deltaget i alle skolevalg siden 2015, der har været afholdt af Dansk Ungdoms Fællesråd, samt i et enkelt kommunalvalg
Kommunalvalg +KommunalvalgÅrKommuneStemmer%Mandater1970Odense1300,17
Skolevalg +SkolevalgValgFormandPlaceringStemmer%Mandater+/-Mærkesag #1Mærkesag #2Mærkesag #2015Christopher Røhl Andersen#5/9N/a9,8Ligelig fordeling af flygtninge i EUFjern karakterkrav på erhvervsskolerneAfskaf nationale test i folkeskolen 2017Victor Boysen#5/105.16911,43Danmark skal tage i mod flere flygtningeIndfør aktiv dødshjælpFjern afgiften på el-biler2019Sigrid Friis Proschowsky#4/116.72311,1Danmark skal tage kvoteflygtningeAfskaf karakterkrav på ungdomsuddannelserneUdfas salget af benzin- og dieselbiler2021Jacob Robsøe#2/127.14314,66Danmark skal tage 3000 kvoteflygtninge om åretAfskaf topskattenIndfør flyafgift2024Maria Georgi Sloth#4/11N/a8,729Statsborgerskab i 18-års gaveAfskaf topskattenIndfør samme CO2-afgift for alle erhverv2026Anastasia Olivia Milthers#7/118,54Giv dansk statsborgerskab i 18-års gaveAfskaf topskattenBevar 10. klasse og HF
Landsformænd før 1994
1993-1994: Anne Cathrine Lausten 1992-1993: Christian Fich 1991-1992: Lars Kaspersen 1989-1991: Lars L. Nielsen 1981-1982: Kim Sejr 1981: Niels Hejlskov 1979-1981: Torben Dreier 1977-1979: Peter Jon Larsen 1975-1977: Hanne-Marie Sieg 1973-1975: Poul Erik Pedersen 1971-1972: Jens Peter Bonde 1969-1970: Jens Clausager 1968-1969: Ole Golbert 1967-1968: Søren Larsen 1966-1967: Leif Seinholt 1965-1966: Ole Tonsgaard 1963-1965: Niels Henrik Gydemark 1962-1963: Asbjørn Bjerre 1962-1962: Jens Baunsgaard 1959-1962: Thorkild Møller 1957-1959: Harald Westergaard Andersen 1954-1957: Asger Baunsbak-Jensen 1951-1954: Arne Lindegaard Rasmussen 1948-1951: Hilmar Baunsgaard 1947-1948: Bjørn Hansen 1945-1947: Erik Jørgensen 1942-1945: Kristen Helveg Petersen 1937-1942: Axel Jensen 1934-1937: Karl Skytte 1931-1934: Rudolf Zeuthen 1928-1931: Peter Veistrup 1926-1928: N.P. Nielsen 1924-1926: Hother Kirkegaard 1920-1924: Oluf Johansen 1917-1920: Anders Olsen 1915-1917: Bertel Dahlgaard 1911-1915: Anders Hansen
Formandskaber efter 1994 Bemærk at foreningen 2014 ændrede struktur, så der nu valgtes både en organisatorisk og en politisk næstformand, hvor der før 2014 kun valgtes én næstformand. I 2020 ændredes organisationen igen, så der atter kun vælges en næstformand.
2026-nu: Malika Bøge Rosenskjold og Anton Munkholm Petersen 2025-2026: Anastasia Olivia Milthers og Anton Munkholm Petersen 2024-25: Anastasia Olivia Milthers og Jakob Skyggebjerg Kjær 2023-24: Maria Georgi Sloth og Jakob Skyggebjerg Kjær 2022-23: Maria Georgi Sloth og Katinka Langdahl-Frederiksen 2021-22: Jacob Robsøe og Katinka Langdahl-Frederiksen
2020-21: Jacob Robsøe og Caroline Valentiner-Branth 2019-20: Lukas Lunøe, politisk næstformand Cornelius Sode og organisatorisk næstformand Caroline Valentiner-Branth 2017-19: Sigrid Friis Proschowsky, politisk næstformand Alexander Bjørn Jensen og organisatorisk næstformand Freja Fokdal 2016-17: Victor Boysen, politisk næstformand Jeppe Fransson og organisatorisk næstformand Ida Mosegaard 2015-16: Victor Boysen, politisk næstformand Jeppe Fransson og organisatorisk næstformand Clara Halvorsen (fra august 2016 Ida Mosegaard) 2014-15: Christopher Røhl, politisk næstformand Jens Wallberg og organisatorisk næstformand Clara Halvorsen 2013-14 Christopher Røhl og Ida Brask 2012-13: Ditte Søndergaard og Morten Schiellerup Bager 2011-12: Ditte Søndergaard og Sebastian Hvid Jedzini 2010-11: Simon Dyhr og Ronja Lundberg 2009-10: Simon Dyhr og Christina Judson 2008-09: Emil Dyred og Klaus Bach Jacobsen 2007-08: Andreas Steenberg og Klaus Bach Jacobsen 2006-07: Andreas Steenberg og Anna Mee Allerslev 2005-06: Zenia Stampe og Rasmus Christensen (Andreas Steenberg fra april 2006) 2004-05: Zenia Stampe og Vivian Heinola 2003-04: Zenia Stampe og Stefan Seidler 2002-03: Simon Emil Ammitzbøll og Frederik Berling 2001-02: Simon Emil Ammitzbøll og Jonathan Nielsen 2000-01: Simon Emil Ammitzbøll og Heidi Nygaard 1999-00: Majken Fjeldgaard Arensbach og Markus Galskjøt Hahn 1998-99: Christian Brix Møller og Rune Noack 1997-98: Christian Brix Møller og Rune Noack 1996-97: Anders Thomsen og Christian Brix Møller 1995-96: Morten Rixen og Laura Friberg 1994-95: Morten Rixen og Laura Friberg
Hovedbestyrelsen Hovedbestyrelsen består af Radikal Ungdoms Landsformandskab, den organisatoriske og politiske ledelse, samt Hovedbestyrelsesformandskabet og repræsentanter fra distrikter, som indeholder lokalforeninger. Distrikterne har 12 repræsentanter, som bliver delt ud i hvert distrikt efter Sainte-Laguës metode.https://static1.squarespace.com/static/63877aeadb025f14f34c539b/t/64d6986fc30aa360f8ee1cdb/1691785330231/Radikal+Ungdoms+vedt%C3%A6gter+LM2023.pdf
Lokalforeninger Radikal Ungdom er som organisation opbygget af lokalforeninger spredt over hele landet.Radikal Ungdom - Lokalforeninger
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Politiske ungdomsorganisationer fra Danmark Kategori:Radikale Venstre Kategori:Etableret i 1994