Sydkoreas historie begynder formelt set ved proklameringen af Republikken Korea den 15. august 1948, selv om Syngman Rhee havde erklæret republikken i Seoul allerede den 13. august.
Efter, at Korea under japansk overherredømme havde fået sin afslutning i forbindelse med afslutningen af 2. verdenskrig den 15. august 1945, blev Korea delt ved den 38. breddegrad. USA besatte den del, som lå syd for denne, Sovjetunionen den nordlige del. Imidlertid blev man ikke enige om den videre implementering af tidligere indgåede aftaler i FN-regi. I efteråret 1948 blev som følge heraf de to koreanske stater proklamerede, begge hævdede at repræsentere hele den koreanske nation.
Delingen af Korea blev forstærket som en følge af Koreakrigen i det, som i dag er Sydkorea og Nordkorea.
Siden delingen har Sydkorea oplevet en rivende udvikling indenfor uddannelse, økonomi og kultur. Siden 1960-tallet er landet udviklet fra at være en af Asias fattigste nationer til at blive en af verdens rigeste. Sydkorea indgår i samlebetegnelsen De fire tigre, sammen med Singapore, Taiwan og Hongkong.Will the four Asian tigers lead the way again in 2010, Times of Malta, 1. februar 2010
USAMGIK (1945–1948)
thumb|left|Det japanske flag tages ned i Seoul 9. september 1945, som en del af en overgivelsesceremonien efter 2. verdenskrigs afslutning. thumb|right|Yuh Woon-hyung (til højre) ved den fælles amerikansk-sovjetiske fælles kommission i 1947.
Efter, at Japan havde kapituleret til de allierede, blev delingen ved den 38. breddegrad starten på den planlagte overgangsfase, hvor Sovjetunionen og USA midlertidigt skulle okkupere henholdsvis den nordlige og den sydlige del af Koreahalvøen. Delingen var ment som en midlertidig løsning, indtil de fire sejrsmagter, som foruden Sovjetunionen og USA bestod af Storbritannien og Kina, blev enige om en fælles administration for landet. Dette havde været diskuteret i februar 1945 på Jaltakonferencen.Lee Hyun-hee (2005, s. 583-585)The Academy of Korean Studies (2005, s. 150-153)Yalta Conference, Lillian Goldman Law Library Amerikanske styrker ankom til Incheon den 8. september 1945 og etablerede et militærstyre lige efter.Lee (1984, p. 374); Cumings (1997, s. 189). De amerikanske styrkers kommandør var general generalløjtnant John R. Hodge.Nahm, Cumings, loc. cit. For at møde den stadig stærkere modstand mod militærstyret etablerede Hodge i oktober et koreansk rådgivende organ. Et år senere blev der etableret en midlertidig nationalforsamling og en overgangsregering ledet af henholdsvis Kim Kyu-sik og Syngman Rhee. Organerne manglede imidlertid nødvendig autoritet og de jure suverænitet, som fortsat lå hos Koreas eksilregering i Kina. Amerikanske ledere valgte at ignorere dennes legitimitet, delvis fordi en troede, at eksilregeringen var tilknyttet kommunisterne.Michael Edson Robinson (2007, s. 107-108)
Korea var i denne periode præget og plaget af politisk og økonomisk kaos af flere årsager. Eftervirkningerne af den japanske udnyttelse af landets ressourcer var stærk, både i syd og i nord.Nahm (1996, p. 351); Lee (1984, s. 375). Desuden var de amerikanske styrker uforberedte på den udfordring, det var at administrere landet uden nødvendig kundskab om sprog, kultur eller politisk situation.Nahm (1996, p. 340). Mange af amerikanernes egne tiltag havde derfor en destabiliserende effekt. Det hjalp heller ikke på stabiliteten, at man fra nord oplevede en stadig flygtningestrøm suppleret med en immigrationsbølge bestående af hjemvendte koreanere i eksil.Lee (1984, s. 375).
I december 1945 blev Moskvakonferencen afholdt for at diskutere Koreas fremtid.Moscow conference Der blev diskuteret en femårig forvaltningsregering, og en fælles amerikansk-sovjetisk kommission blev etableret. Kommissionen mødtes i Seoul men kørte hurtigt fast i spørgsmålet om etablering af et nationalt styre, idet man ikke formåede at komme til enighed. Uden en løsning i sigte tog amerikanerne det koreanske spørgsmål til FNs generalforsamling i september 1947.
I resolutionen fra FN's generalforsamling blev der taget til orde for FN-overvågede valg i begge dele af Korea. I nord afviste man disse planer, og valgene blev derfor alene gennemført i den sydlige del den 10. maj 1948. Der blev reserveret et større antal pladser i Sydkoreas nationalforsamling til nordkoreanerne med tanke på et eventuelt fremtidig valg således, at nationalforsamlingen kunne have legitimitet i hele Korea. I virkeligheden var delingen af Korea ved valget et faktum. Et flertal af vælgerne var imod valget.
En forfatning blev udarbejdet, som lagde grundlaget for en regering ledet af en præsident, med en fireårig periode for præsidentembedet. Som den midlertidige forfatning fastlagde, blev der afholdt et indirekte præsidentvalg i juli. Som leder af den nye nationalforsamling blev Syngman Rhee valgt til præsidentembedet og han proklamerede Republikken Korea den 15. august 1948.The Academy of Korean Studies (2005, s. 154-157; s. 162-163)Lee Hyun-hee (2005, s. 584-586)South Korea under US Occupation 1945-1948, Country studies: South Korea
Første republik (1948–1960)
thumb|right|General Douglas MacArthur og Sydkoreas første præsident Syngman Rhee hilser på hinanden ved generalens ankomst til Gimpo lufthavn. thumb|right|Studenterdemonstrationer i Seoul 19. april 1960 mod påstået valgsvindel begået af Syngman Rhee.
Sydkorea blev formelt set etableret ved proklamationen den 15. august 1948 med Syngman Rhee som første præsident. Ved etableringen af Rhees regering blev også landets de jure suverænitet overført til den nye styre. Den 9. september 1948 blev Den demokratiske folkerepublik Korea (Nordkorea) proklameret, baseret på politisk og økonomisk støtte fra Sovjetunionen og med en kommunistisk ledelse under Kim Il-sung. I FN-resolution 195 fra 12. december 1948 er Sydkorea beskrevet som den eneste lovlige koreanske myndighed.195 (III) The problem of the independence of Korea", 12. desember 1948, Resolutions Adopted by the General Assembly During its Third Session, s. 25.
I 1946 blev der nord for 38. breddegrad implementeret landreformer, hvor privat ejet land samt virksomheder og bygninger tilhørende japanske eller pro-japanske ejere blev konfiskerede af staten. Krav om en jordreform syd for den 38. breddegrad voksede, og en jordreform blev gennemført i juni 1949. Koreanere med store landejendomme blev pålagt at sælge det meste af landarealet. Vel 40 % af småbønderne blev landejere.The Syngman Rhee era, Country studies: South Korea Fordi en del rettigheder blev givet til personer med forbindelse til landejere fra før befrielsen, blev en del ejendomme overtaget og beholdt af pro-japanske grupper.
Korea var nu delt, og forholdet mellem de to koreanske stater blev stadig mere konfliktfyldt. De sovjetiske styrker blev trukket tilbage i 1948, og i Nordkorea pressede man på for, at de amerikanske styrker skulle trækkes ud af Sydkorea. Rhee på sin side ønskede at knytte tættere bånd til USA mod fjendestaterne Japan og Nordkorea.Yang (1999, s. 194-195). Samtaler om normalisering af forholdet til Japan blev indledt men uden særlig resultat.Yang (1999, s. 194). I mellemtiden modtog den sydkoreanske regering enorme pengesummer i amerikansk støtte, i enkelte tilfælde lige så meget som nationalbudgettet alene.Cumings (1997, s. 255, s. 306). Nationalistregeringen i Seoul fortsatte i mange tilfælde det amerikanske militærstyres politik. Antikommunisten Rhee arbejdede blandt andet på at "fjerne kommunisme" fra Sydkorea, hvilket i praksis betød at man fjernede al politisk opposition. Således blev Koreas kommunistparti og en provisorisk regering kendt som Folkerepublikken Korea forbudt. Han lod landets sikkerhedspoliti, ledet af den fanatiske antikommunist Kim Chang-ryong, opspore og torturere personer, som var mistænkte for at være kommunister eller nordkoreanske spioner. Den brutale udgang på Jeju-massakren i 1948, hvor mellem 14.000 og 60.000 personer blev dræbte under en opstand blandt venstreorienterede, blev bagatelliseret. Det samme blev oprøret i Suncheon og Yeosu.Cumings (1997, s. 221).
Politisk var det vigtigste i den første republik anti-kommunisme og "genforening ved at ekspandere nordover". Sydkoreas militære styrke var imidlertid hverken udstyret eller forberedt, men Rhee var alligevel fast bestemt på at genforene Korea med militærmagt med støtte fra USA. I landets andet parlamentsvalg den 30. maj 1950 mødte Rhee imidlertid en stærkere opposition ved, at uafhængige repræsentanter vandt et flertal af pladserne i parlamentet. Dette bekræftede, at Rhee ikke havde en særlig stærk støtte i befolkningen.The Academy of Korean Studies (2005, pp166-171)Yang (1999, s. 193)
Om morgenen den 25. juni 1950 angreb nordkoreanske styrker over den 38. breddegrad i det, som blev indledningen til Koreakrigen. Ledet af USA sendte 16 nationer soldater og yderligere fem medicinske enheder, formelt set under ledelse af FN-kommandoen (UNC).The Academy of Korean Studies (2005, s. 172-177)Procession of the 6.25 War and the UN at Doosan Encyclopedia (koreansk)Lee Hyun-hee (2005, s. 586-590)
Stadig ændrede frontlinjer førte til et højt antal af civile tab og materielle ødelæggelser. I 1951 engagerede det kommunistiske Kina sig i krigen med flere hundrede tusinde soldater i en "frivillig" hær, hvilket førte til, at fronterne stabiliserede sig langs den oprindelige grænse mellem de to koreanske stater. I juli 1951 blev der indledt våbenhvilesamtaler i grænsebyen Panmunjom. Først to år senere blev en våbenhvile indgået, den 27. juli 1953. Den sydkoreanske regering vendte tilbage til Seoul på den symbolske dato 15. august 1953.The Korean War, Country studies: South Korea
Efter, at Koreakrigen blev afløst af en våbenhvile, oplevede Sydkorea politisk uro efter flere år med autoritært styre under Syngman Rhee. Rhee gik af som præsident efter et studenteroprør i 1960. Under sit styre forsøgte Rhee at tage kontrol over magtapparatet efter, at regeringen i 1952 var flyttet til Busan. I maj havde Rhee fået gennemført et tillæg til forfatningen, som gjorde præsidentembedet til en direkte valgt position. I forlængelse af dette erklærede han undtagelsestilstand, arresterede alle politiske modstandere i parlamentet, demonstranter og grupper, som var modstandere af regeringen. Rhee blev som en følge af dette genvalgt med overvældende margin.Rhee Syngman at Doosan Encyclopedia (koreansk)Lee Hyun-hee (2005, s. 588-590)The Academy of Korean Studies (2005, s. 178-181)
Rhee fik kontrollen over parlamentet tilbage efter valget i 1954 og kunne dermed gennemføre et lovtillæg, som gjorde en undtagelse for ham fra begrænsningen i forfatningen, hvorefter en præsident kun kunne genvælges én gang og tilsammen sidde maksimalt i to perioder eller otte år. Han blev derefter genvalgt for anden gang i 1956.Institute of Historical Studies (2004, s. 320-321) Lige efter begyndte Rhees administration at arrestere medlemmer af oppositionspartiet og henrettede dets leder efter at have anklaget ham for at være en nordkoreansk spion.Jo Bongam at Doosan Encyclopedia (koreansk)
Rhee-administrationens undertrykkelse voksede i løbet af 1950-erne og dominerede landets politiske liv. I 1958 blev en en sikkerhedslov vedtaget for at styrke regeringens kontrol over alle led i administrationen. Tiltagene mødte stærk modstand i befolkningen, og til trods for protester sørgede Rhee for, at præsidentvalget i maj 1960 var så gennemsyret af svindel, at han endnu en gang vandt en overlegen sejr.The Academy of Korean Studies (2005, s. 186-189)