Digital forvaltning eller e-forvaltning (engelsk: e-government) er en betegnelse for brugen af informations- og kommunikationsteknologi til at stille offentlige tjenester til rådighed for borgere.
Der sondres især mellem to forskellige anvendelser af begrebet digital forvaltning: Digitalisering af forvaltningen, hvor fokus er på anvendelse af IT til intern effektivisering af arbejdsprocesserne i offentlige myndigheder.side 195 i Jens Kjellerup (m.fl.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. Digital selvbetjening, der vedrører digitale selvbetjeningsløsninger (fx MitID),side 36 i Jens Kjellerup (m.fl.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. som offentlige myndigheder stiller til rådighed for borgere,https://www.borger.dk/ virksomhederhttps://virk.dk/ eller andre brugere på internettet.
Digital forvaltning ligger i direkte forlængelse af den digitalisering, der skete i 1970'erne;side 34 i Jens Kjellerup (red.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. og især i 1980'erne og 1990'erne. Men i 1999 satte Al Gore begrebet digital forvaltning på dagsordenen med målsætningen om "500 forms online".Gore announces e-government strategy (December 20, 1999) Digital forvaltning blev for alvor sat på dagsordenen i Danmark med udgivelsen i 2001 af publikationen "Digital Forvaltning", som blev udarbejdet af et udvalg bestående af repræsentanter for Finansministeriet, IT- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet, Økonomiministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
I august 2001 blev Den Digitale Taskforce etableret i Finansministeriet, bestående af repræsentanter fra en række ministerier, samt fra kommunale organisationer.sider 18-20 i Peter Blume og Hans Christian Spies (2005): Ret og Digital forvaltning på jura.ku.dk/jurabog Der blev endvidere i starten af 2002 offentliggjort en fælles-offentlig strategi for digital forvaltning. En revideret version af strategien blev offentliggjort i februar 2004.
Digital forvaltning varetages i dag af Den Digitale Taskforce, der har fokus på omlægning og effektivisering af arbejdsprocesser i offentlige myndigheder, og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og It- og Telestyrelsen, der især har fokus på it-arkitektur og -standarder, it-sikkerhed, og digital borgerservice.
Arbejdsdelingen mellem Den Digitale Taskforce i Finansministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling afspejler det forhold, at digital forvaltning kombinerer administrationspolitik, der er placeret i Finansministeriet, og it-politik der henligger under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
En jurist, der beskæftiger sig med digital forvaltning, betegnes enten som digitaliseringsjurist eller datajurist eller driftsjurist.Digitaliseringsjurist til Skattestyrelsen med fokus på jura og IT-integration i Aalborg på voresbyaalborg.dkRetten til et digitalt privatliv: En samtale med Max Schrems på ing.dkDriftsjurist til sagsbehandling og juridisk rådgivning indenfor ferielovsområdet på jurainfo.dk
Især EU-rettens retsakter, så som GDPR (af 2016)side 35 i Johan Jakobsen Petersen & Sarah-Kirstine Bang Holm (2020): Retlige problemstillinger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige forvaltning – Udvalgte spørgsmål med særligt henblik på databeskyttelse på law.au.dk og AI-forordningen (af 2024),side 44 i Ida Pørksen Kristensen (2024): Retlige problemstillinger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige forvaltning på cbs.dk udgør det retlige grundlag for implementering af digital forvaltning. Forvaltningslovens regler gælder også for digital forvaltning;Generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer på ombudsmanden.dk (Senest opdateret 1. oktober 2024)Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning på digst.dk (dateret d. 4. maj 2016) se forvaltningsloven § 32 a.forvaltningsloven af 22. april 2014 på retsinformation.dk
Kritik Der er rejst kritik af, om borgeres retssikkerhed forringes, når sagsbehandlingen foretages digitalt.siderne 191-214 i Klavs Birkholm & Niels Frølich (red.) (2018): De skjulte algoritmer – teknoantropologiske perspektiver. Djøf Forlag.
Se også Algoritmestyre
Litteratur
Jens Kjellerup (m.fl.) (2024): Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist. 2. udgave. Djøf forlag. Klavs Birkholm & Niels Frølich (red.) (2018): De skjulte algoritmer – teknoantropologiske perspektiver. Djøf Forlag. Videre læsning Jan Damsgaard (2025): AI – mellem fornuft og følelse. 2. udgave. Djøf Forlag. Johan Næser (2025): Digitaliseringsklar lovgivning – En retlig analyse med fokus på retssikkerhed. Djøf forlag. Carina Risvig Hamer (red.) & Hanne Marie Motzfeldt (red.) (2023): Compliance i den offentlige sektor. Djøf Forlag. Hanne Marie Motzfeldt (2022): Grundlæggende databeskyttelsesret. Djøf Forlag. Jesper Hundebøl (red.) (2020): Digitalisering i offentlig forvaltning. Forlaget Samfundslitteratur. Hanne Marie Motzfeldt & Azad Taheri Abkenar (2019): Digital forvaltning – udvikling af sagsbehandlende løsninger. Djøf Forlag.
Referencer
Eksterne henvisninger E.gov.dk – Generel information om digital forvaltning fra Den Digitale Taskforce. Offentlig Information Online – Digital forvaltning ressourcer fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling – Information om it-politikken i Danmark. KL – Administration, jura og it – KL's ressourcer om digital forvaltning og administrationspolitik. eGov+ – Tværfagligt forskningsprojekt med fokus på digtal forvaltning. Samarbejde mellem Aarhus og Ålborg Universitet, Ringkøbing-Skjern- Århus og Ålborg Kommune, samt Scanjour, KMD og Logica. Finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.
Kategori:Offentlig forvaltning Kategori:Offentlige services