Øjenvidnet (originaltitel The Fallen Idol (også kendt som The Lost Illusion) er en film fra 1948 baseret på Graham Greenes novelle "The Basement Room" og instrueret af Carol Reed. Filmen blev nomineret til Oscar for bedste film, bedste instruktør og bedste manuskript. Den modtog en BAFTA Award for 'Best British Film'.

Handling

Filmen fortælles gennem diplomatsønnen Philippes naive øjne. Philippe ser op til faderens butler, Baines. For at underholde drengen har Baines fortalt en række fantasifulde historier om sit heroiske og spændende liv om sine eventyr i Afrika og andre eksotiske steder, hvor Baines har fortalt om dengang han ene mand nedkæmpede et oprør blandt de lokale, skød farlige løver, dræbte en mand i selvforsvar osv.

I virkeligheden har butleren Baines aldrig været i Afrika, men er fanget i et ægteskab uden kærlighed, mens han drømmer om et bedre og lykkeligere liv med en yngre kvinde (som han forklarer er hans niece efter at Philippe overrasker dem sammen). Efter et skænderi mellem Baines og den bedragede hustru falder hun ved et uheld og dør. Philippe tror imidlertid, at han har set Baines myrde hustruen. Drengen forsøger herefter desperat og klodset at beskytte sin helt under politiets efterforskning, men hans forsøg på at redde sit forbillede fører blot Baines ind i flere problemer.

thumb|Bobby Henrey, Ralph Richardson og Michèle Morgan i Øjenvidnet

Medvirkende Ralph Richardson som Baines Michèle Morgan som Julie Sonia Dresdel som Mrs. Baines Bobby Henrey som Philippe Denis O'Dea som Chief Inspector Crowe Jack Hawkins som Detective Ames Walter Fitzgerald som Dr. Fenton Dandy Nichols som Mrs. Patterson Joan Young som Mrs. Barrow Karel Stepanek som First Secretary Gerard Heinz som Ambassador Torin Thatcher som Police Constable James Hayter som Perry Geoffrey Keen som Detective Davis Bernard Lee som Inspector Hart, Special Branch John Ruddock som Dr. Wilson Hay Petrie som Clock Winder Dora Bryan som Rose George Woodbridge som Sergeant, Chelsea Police Station

Modtagelse Filmen var en af de mest populære britiske film i 1948.

Øjenvidnet er optaget som nr. 48 på magasinet Time Outs liste over "100 best British films", baseret på afstemning blandt britiske filmkritikere og personer indenfor filmindustrien. Den blev beskrevet som "en af de bedste britiske film om børn, og om hvorledes børn kan blive manipuleret og bedraget, deres loyalitet forvredet og deres følelser leget med."

Priser og nomineringer Priser Bodilprisen for bedste ikke-amerikanske film, 1950. BAFTA Awards: Best Picture of the Year National Board of Review: Bedste skuespiller (Ralph Richardson) og Bedste manuskript (Graham Greene) New York Film Critics Circle: Bedste instruktør (Carol Reed) Venice International Film Festival: Bedate manuskript (Graham Greene) Nonimeringer Oscaruddelingen 1948: Best Adapted Screenplay (Graham Greene) og bedste instruktør (Carol Reed) Golden Globes: Best Foreign Film National Board of Review: Udpeget til "En af årets 10 bedste film" Venice International Film Festival: Grand International Award (Carol Reed) New York Film Critics Circle: Best Picture & Best Actor (Ralph Richardson)

Noter

The Great British Films, pp 125–127, Jerry Vermilye, 1978, Citadel Press, A Film Star in Belgrave Square, a book about the making of the film by Mrs. Robert Henrey, mother of Bobby Henrey.

Eksterne henvisninger

The Fallen Idol at BFI Screenonline

Kategori:Britiske film fra 1948 Kategori:Dramafilm fra Storbritannien Kategori:Thrillerfilm fra Storbritannien Kategori:Film noir Kategori:Film baseret på bøger Kategori:Film i sort-hvid Kategori:Engelsksprogede film Kategori:Bodilprisen for bedste ikke-amerikanske film Kategori:Film instrueret af Carol Reed