Bornholms historie strækker sig fra de tidligste bosætninger på øen op til moderne tid. I forhistorisk tid synes øen først at være beboet fra den yngre stenalder. Bosættelser på midten af øen er dateret til bronzealderen. I vikingetiden, hvor øen havde egen konge, og middelalderen blev der opført flere borge på øen. I flere hundrede år var der uenighed imellem Bispesædet i Lund og den danske konge om hvem der havde ret til øen. Efter Svenskekrigene blev den overdraget til svenskerne, men kom snart efter på danske hænder igen.
I 1700-tallet begyndte man at bryde sten på Bornholm. Under englandskrigene i starten af 1800-tallet blev Christiansø angrebet af den britiske flåde. I dette århundrede blev øens befolkning omtrent fordoblet.
Under besættelsen var Bornholm den sidste del af Danmark der blev befriet, idet Sovjetunionen og ikke de britiske tropper kom til øen først. Da den tyske besættelsesmagt ikke overgav sig bombarderede sovjetiske fly Rønne og Nexø, og først i april 1946 forlod det sovjetiske militær øen. I takt med at fiskeriet har betydet mindre og mindre, er øen samtidig blevet en stor turistdestination, og i dag besøges den af omkring 600.000 personer hvert år.Bornholms turisme . Bornholms Tidende. Hentet 19/9-2016
Navn Bornholms oldnordiske navn Borgundarholm er formodentligt sammensat af borg (et højt befæstet sted på olddansk) og holm, da det er en ø, der rejser sig højt fra havet.Mallory, J.P. and D.Q. Adams. Encyclopedia of Indo-European Culture. London: Fitzroy Dearborn Publishers, 1997: p. 269 Af andre navne som øen har været kendt under er Burgendaland (800-tallet), Hulmo / Holmus (Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum), Burgundehulm (1145) og Borghandæholm (1300-tallet).Politikens Nudansk Ordborg (1993), 15. udgave, opslag "Bornholm" Den oldengelske oversættelse som Orosius brugte Burgenda land.King Alfred's Anglo-Saxon version af Orosius, London, 1859, edited by J. Bosworth Nogle lærdeEssai sur l'histoire du peuple burgonde, de Bornholm (Burgundarholm) vers la Bourgogne et les Bourguignons, 1965, by Rene Guichard, published by A. et J. Picard et Cie. har antaget at burgunderne blev opkaldt efter Bornholm; burgunderne var et germansk folkefærd, som rejste da det Vestromerske rige kollapsede, og flyttede og navngav Bourgogne i Frankrig
Forhistorie Stenalderen Bornholm blev først bosat i yngre stenalder fra omkring 3900 f.Kr., hvor øen blev beboet af fastboende stenaldersamfund tilknyttet den såkaldte tragtbægerkultur. Disse samfund praktiserede agerbrug og dyrehold, og de efterlod sig rige fund i form af redskaber, keramik, og monumenter.
Et af de mest markante kendetegn fra denne periode er de mange dysser og jættestuer – stendysser brugt som gravkamre. Omkring 50 sådanne stengrave er registreret på øen, bl.a. ved Vasagård og Læså.Vasagård Historisk Atlas. Hentet 9/7-2025Vasagård. Lex.dk. Hentet 9/7-2025Læså. fredninger.dk. Hentet 9/7-2025 Sammenlagt er der over 1000 fredede fortidsminder på øen, og både antallet og de forskellige typer er specielt for Bornholm.Naturbeskyttelse. Bornholms Regionskommune. Hentet 9/7-2025
Der er fundet en stor mængde unikke rituelle genstande som solsten og "Bornholmske skiveformede figurer", der menes at have haft kosmologisk eller religiøs betydning. Mange af disse fund er gjort ved Vasagård og Rispebjerg, hvor der også er rester af palisadeanlæg og ildsteder, som antyder helligsteder eller forsvarsanlægMystiske solsten vælter op på bornholmsk kultplads fra stenalderen. Videnskab.dk. Hentet 9/7-2025
Bronzealderen Bornholm er det sted i Danmark, hvor der kendes flest bautastene, som blev rejse i bronzealderen. Der findes over 1.000 på øen,Louisenlund bei Østermarie auf Bornholm. Bornholm.net. Hentet 15/7-2016 og Louisenlund ved Gryet rummer den største samling.Gryet - Bautasten og grave. Slots- og Kulturstyrelsen. Hentet 15/7-2016 Bornholm er også det eneste sted i Danmark, hvor der findes helleristninger. Et af de største områder findes på Madsebakke på den nordvestlige del af øen.Helleristninger . Bornholms Museum. Hentet 15/7-2016Madsebakke er Bornholms og dermed også Danmarks største helleristningsfelt. Bornholm.net. Hentet 15/7-2016 Der er også grave og røser.Stammershalle. Bornholm.net. Hentet 15/7-2016
Jernalderen
Fra jernalderen kendes mange fund fra øen, og særligt området Sorte Muld er rigt på såkaldte guldgubber, der er små figurer i guld. Derudover findes en skibssætning ved Hellig Kvinde mellem Svaneke og Gudhjem.
Der findes adskillige voldsteder fra perioden, der bl.a. tæller tilflugtsborgen Storeborg og Rispebjerg, der den største fæstning på øen fra jernalderen.Storeborg ved Spællinge Mose. bornholm.info. Hentet 4/7-2025Jernalderens største bornholmske fæstningsværk. Naturstyrelsen. Hentet 9/7-2025
Et af Danmarks største gravfelter findes ved Pedersker i syd, hvor 45 bådgrave er fundet, som kaldes Slusegårdbådene.Længst i øst. danmarksoldtid.lex.dk. Hentet 2/12-2025
Vikingetiden Den første fæstning på Bornholm var Gamleborg, der stammer fra omkring 750."Gamleborg" , Kulturarv.dk. Hentet 16. oktober 2012. Det er den ældst kendte stenbygning på øen."Gammelborg og Lilleborg", Naturstyrelsen. Hentet 16. oktober 2012. Særligt området omkring Østerlars synes at have været vigtigt i vikingetiden. Man har gjort fund af flere grave med rige gravgaver. Den engelske handelsrejsende Wulfstan af Hedeby beretter at Bornholm havde sin egen konge.The Accounts of Othere and Wulfstan . classesv2.yale.edu. Hentet 16/7-2016 Det er muligt at denne konge har hersket over øen fra Gamleborg.Vikingetid på Bornholm . Bornholms Museum. Hentet 16/7-2016 Øen har et stort antal skattefund fra vikingetiden, heriblandt møntskatten fra Ibsker, og langt størstedelen er udstillet på Nationalmuseet i København.
I 960'erne fik Harald Blåtand (940-986) for første gang samlet landet og kristnet befolkningen. Han benyttede også Gamleborg, ligesom Knud den Hellige (1080-1086) gjorde.
Bornholm har over 40 runesten, men en stor del af dem er ikke rejst af hedenske vikinger men derimod af kristne, hvilket er atypisk for runesten.
Middelalderen thumb|Fæstningen Hammershus blev grundlagt i middelalderen. I dag fremstår den som en ruin.
Da Danmark blev formet af mindre kongedømmer. Administrativt blev øen en del af Skåne, og blev underlagt Skånske Lov, da den blev nedskrevet i 1200-tallet. Kontrollen over øen udviklede sig til at lang disput mellem bispesædet i Lund og den danske konge, der kulminerede i flere krige.
Omkring år 1100 blev Gamleborg erstattet af Lilleborg. I 1149 accepterede kongen at overføre tre af øens fire herreder til ærkebiskoppen i Lund. Opførslen af Hammershus Hammerknuden på den nordvestlige del af øen er blevet tilskrevet Anders Sunesen, der var biskop i Lund omkring år 1259.Ærkebispens borg - 1200-tallets begyndelse til 1525, sns.dk Nyere forskning tyder dog på, at borgen også kan være opført af Jens Grand, der var biskop fra 1289-1302 og at den således først har stået færdig i slutningen af 1200-tallet.Hammershus. Bornholm.info. Hentet 16/7-2016 En kampagne af kongen i 1259 erobrede resten af øen, inklusive Lilleborg, og øens status fortsatte som en disput i de følgende 200 år.
Under den dansk-hanseatiske krig (1426–1435) blev Bornholm plyndret af Hanseforbundet.
1500-1600
Igen under dansk-hanseatiske krig (1509–1512) blev Bornholm atter plyndret af Hanseforbundet.
I 1522 endte det kirkelige herredømme på Bornholm, og kongen krævede Hammershus tilbage. I 1525 blev Bornholm pantsat til Lübeck for 50 år.
Svenske tropper erobrede Bornholm i 1645, men tilbagegav øen til Danmark i de følgende fredsforhandlinger. Efter Svenskekrigene i 1658 måtte Danmark afstå Bornholm til Sverige under Freden i Roskilde sammen med Skåne, Bohuslän og Trøndelag, der herefter blev besat af svenske tropper.
thumb|Portræt af Frederik 3. der fik Bornholm i gave af øboerne mod at øen aldrig blev afstået igen.
Et oprør brød ud det samme år, der kulminerede med, at Villum Clausen skød og dræbte den svenske guvernør over øen, Johan Printzensköld den 8. december 1658. Efter oprøret gav en del af øboerne øen i gave til kong Frederik 3. på betingelse af, at den aldrig ville blive afstået igen. Denne status blev bekræftet i 1660 ved Freden i København. Samme år blev Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina Ulfeldt sat i fængsel i Manteltårnet på Hammershus fæstning.Historien om Hammershus . Hammershuz.dk. Hentet 16/7-2016
I 1672 blev Bornholms Milits dannet. I 1684 grundlagde Christian 5. en fæstning på Christiansø, som Anthony Coucheron fik til opgave at opføre. Han blev den første kommandant på Ertholmene. Lilletårn blev opført i 1685.Hval.dk om Frederiksø Hval.dk. Hentet 1/6-2015
1700-1800
Hammershus fungerede som fæstning frem til 1743, hvor den blev forladt og opgivet som fæstning. Allerede inden var borgen dog forfaldet kraftigt, og den var for længst blevet forældet i forhold til udviklingen af kanoner, der selv med relativt lille kaliber kunne forurette stor skade på en teglstensborg som Hammerhus. Man brugte efterfølgende Hammershus som stenbrud, og mange sten findes derfor i huse og andre bygninger omkring på øen. I 1700-tallet begyndte man så småt at udnytte mineralerne på øen. Allerede i 1754 begyndte man at bryde sandsten på øen.Bornholms industrihistorie 250 år . Kulturstyrelsen. Hentet 15/7-2016 I 1800-tallet startede man på at bryde granit.Nordbornholms graniteventyr . Bornholms Museum. hentet 15/7-2016
I 1808 blev Christiansø angrebet af den britiske flåde under Englandskrigene. Syv mennesker døde under bombardementet, og 10 blev såret.Historien. Christiansø.dk. Hentet 15/7-2016 Hammershus blev fredet i 1822.
Fra omkring 1800 og de følgende 80 år frem blev øens befolkning fordoblet fra ca. 20.000 til omkring 40.000 indbyggere. Svenskere, særligt fra Småland og Skåne, emigrerede til Bornholm i slutningen af 1800-tallet, i jagten på arbejde og bedre muligheder. De færreste af emigranterne blev dog boende på øen.
Besættelsen
Tysk besættelse (1940–1945)
Bornholm blev, som en del af Danmark, besat af Tyskland den 10. april 1940. Øen fungerede som et udsigtspunkt og som et sted for aflytning af radioer som en del af Østfronten under 2. verdenskrig. Den centrale beliggenhed i Østersøen gjorde at det var en "natur fæstning" mellem Tyskland og Sverige, der effektivt kunne hold undervandsbåde og destroyere væk fra den Tysk-kontrollerede områder. Adskillige steder lavede man kystsikring med beton under krigen, for at beskytte mod landsætning, og der blev bygget flere store batterier med stor rækkevidde. Ingen af dem blev dog brugt, og der blev kun affyret ét enkelt skud fra Bornholm under hele besættelsen. Resterne fra besættelsen er senere gået i forfald, og i dag er de mest en række historiske kuriositeter. Mange turister besøger disse ruiner hvert år.
Den 22. august 1943 ramte et V1-missil (med nummeret V83, og sandsynligvis afskudt fra et Heinkel He 111-fly) Bornholm under en test. Det var en dummy lavet af beton. Dette blev fotograferet eller tegnet af den danske søofficer orlogskaptajn Hasager Christiansen. Det var det første tegn den britiske efterretningstjeneste så, på Tysklands planer om at udvikle flyvende bomber og missiler som senere blev kendt som V-1 og V-2.
Sovjetisk besættelse (1945–1946)