thumb|Maribo Domkirke i Lolland-Falsters Stift Lolland-Falsters Stift er et stift, der omfatter Lolland og Falster og hvis hovedkirke er Maribo Domkirke. Stiftets biskop residerer imidlertid i Nykøbing Falster. Stiftet blev udskilt af Fyens Stift fra nytår 1804Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm og hjælpemidlerne til dets benyttelse og er landets mindste stift.
Stiftets biskop har siden 1. september 2017 været Marianne Gaarden. I maj 2026 meddelte hun, at hun ville gå af som biskop ved udgangen af 2026.Biskopper til minister: Udvid Lolland-Falsters Stift. Artikel på folketidende.dk 14. maj 2026.
Diskussion om ændring af stiftets grænser
I kølvandet på biskop Gaardens udmelding om hendes tilbagetræden som biskop sendte hun og alle landets øvrige biskopper - med undtagelse af biskoppen for Roskilde Stift Ulla Thorbjørn - et brev til kirkeministeren med en opfordring til, at Lolland-Falsters Stift blev udvidet med tre sydsjællandske provstier til et nyt Storstrøms Stift, der skulle følge grænsen for det tidligere Storstrøms Amt. Begrundelsen var den demografiske udvikling. I Lolland-Falsters Stift var befolkningstallet faldet, mens det var steget i resten af landet. I 1960'erne boede der ca. 130.000 personer i Lolland-Falsters Stift. I 2026 var tallet faldet til 98.000, mens Roskilde Stift med 760.000 beboere var næsten 8 gange større. Det lille befolkningsgrundlag for Danmarks mindste stift var ifølge biskopperne ikke længere bæredygtigt. Med deres forslag ville stiftet blive udvidet til en befolkning på 290.000, mens Roskilde Stifts befolkningstal derefter ville være 568.000.
Stiftets provstier
Provstier siden 1. januar 2007:
Maribo Domprovsti Lolland Vestre Provsti Lolland Østre Provsti Falster Provsti
Provstier nedlagt som del af kommunalreformen i 2007. Lolland Nørre Provsti Lolland Søndre Provsti Falster Vestre Provsti Falster Østre Provsti
Bisperækken 1803 – 1805: Andreas Birch 1805 – 1831: Peter Outzen Boisen 1831 – 1842: Rasmus Møller 1843 – 1845: Gerhard Peter Brammer 1845 – 1848: Peter Christian Stenersen Gad 1849 – 1854: Ditlev Gothard Monrad (1. periode) 1854 – 1856: Jørgen Hjort Lautrup 1856 – 1871: Severin Claudius Wilken Bindesbøll 1871 – 1887: Ditlev Gothard Monrad (2. periode) 1887 – 1899: Hans Valdemar Sthyr 1899 – 1903: Henrik Christian von Leunbach 1903 – 1907: Hans Sophus Sørensen 1907 – 1923: Caspar Wegener 1923 – 1942: Johan John Aschlund Ammundsen 1942 – 1950: Niels Munk Plum 1950 – 1964: Halfdan Høgsbro 1964 – 1969: Haldor Hald 1969 – 1996: Thorkild E. Græsholt 1996 – 2005: Holger Jepsen 2005 – 2017: Steen Skovsgaard 2017 -: Marianne Gaarden
Stiftamtmænd 1737 – 1763: Christian Frederik Raben 1764 – 1782: Godske Hans von Krogh 1782 – 1804: Frederik Carl Krag Juel Vind Frijs 1850 – 1885: Frederik Christian Holsten 1885 – 1886: Iver Emil Hermann William Unsgaard 1890 – 1903: Conrad Alexander Fabritius de Tengnagel 1903 – 1912: Gustav Hakon Valdemar Feddersen 1912 – 19??: Waldemar Oxholm
Referencer
Eksterne henvisninger
Lolland-Falsters Stifts hjemmeside
Kategori:Etableret i 1803