Den Store Landbokommission var en kommission nedsat i slutningen af 1700-tallet for at gennemføre en vidtgående omlægning af dansk landbrug, hvorunder landsbyfællesskabet, fæstevæsen og hoveri skulle afskaffes og et individuelt, selvejet og selvkørende landbrug skulle gennemføres. Foruden forbedringer i landbrugernes vilkår blev der også arbejdet med husmændenes levevilkår.
Baggrund thumb|C.D.F. Reventlow Allerede fra midten af det 18. århundrede havde der været skrevet og talt meget om, at fæstevæsen og hoveri burde ophæves, og en del godsejere havde ved privat overenskomst med deres fæstebønder allerede indført disse reformer på deres godser.
Den første landbokommission
I 1757 nedsatte regeringen "den første landbokommission", som havde til opgave at fremkomme med forslag til ordningen af det skadelige fællesskab godsejerne imellem.Skrubbeltrang (1978), s. 273
Til trods for, at reformbevægelsen snart blev støttet, snart blev modarbejdet fra regeringens Side — dette sidste var ikke mindst tilfælde i den guldbergske periode, kom der dog flere gode forordninger, blandt andet en så betydningsfuld som den af den 23. april 1781 om fællesskabets ophævelse, en forordning, der i virkeligheden åbnede de store landboreformer. Rigtig fart i reformarbejdet kom der dog først i året 1784, da Guldberg var blevet styrtet og Kronprins Frederik var trådt i spidsen for regeringen og omkring sig samlede en række dygtige mænd som brødrene Christian D.F. Reventlow og Johan Ludvig Reventlow, Christian Colbjørnsen og Andreas Peter Bernstorff, hvilke fire mænd blev hoveddrivkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.
Den lille landbokommission
Den 3. november 1784 nedsattes "Den Lille Landbokommission", der skulle undersøge, hvorledes bøndernes stilling på de kongelige godser i Frederiksborg og Kronborg Amter kunne forbedres.Skrubbeltrang (1978), s. 274 Dette skete nu ved, at bønderne fik deres jorder udskiftede, fik gårdene til selveje eller i arvefæste, og endelig blev tienden i naturalier ophævet og erstattet med en fast afgift.
Den Kongelige Kommission angaaende Landbosagen thumb|left|Poul Abraham Lehn. thumb|Christian Colbjørnsen malet af Jens Juel.Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.
Ved kongelig resolution af 27. juli 1786Skrubbeltrang (1978), s. 274 nedsattes Den Kongelige Kommission angaaende LandbosagenSkrubbeltrang (1978), s. 275, populært kendt som "Den Store Landbokommission"Dombernowsky, s. 298, med det formål, at "undersøge og gøre forslag om adskillige poster, betræffende proprierærernes såvel som fæstebøndernes rettigheder og pligter i Danmark".Skrubbeltrang (1978), s. 274f
Kommissionen bestod af repræsentanter for kancelliet, rentekammeret, godsejerne samt juridisk sagkyndige. Danske Kancelli blev repræsenteret ved B. Luxdorph, Peter Aagaard og O.L. Bang. Rentekammeret var repræsenteret ved Christian Ditlev Frederik Reventlow, John Erichsen og V.A. Hansen. Jurister var højesteretsassessorne S.H. Cordsen og Mads Fridsch, tidligere højesteretsassessor Bartholin Eichel samt hof- og statsassessor Andreas Bang. Godsejerne blev repræsenterede ved Chr. Ludvig Scheel-Plessen, Poul Abraham Lehn, Morten Qvistgaard og P. Wormskiold. Endelig blev militæret repræsenteret ved generalauditør Vilhelm Bornemann.Dombernowsky, s. 298f Kommissionens første sekretær blev jurist og forhenværende kammeradvokat Christian Colbjørnsen.
I løbet af kommissionens lange virketid skete der visse forandringer, således indtrådte undervejs Jacob Edvard Colbjørnsen, der var broder til Christan Colbjørnsen, og Andreas Bjørn Rothe, der var søn af Tyge Rothe.
Kommissorium
Ifølge sit kommissorium af 25. august 1786 skulle man overveje og fremkomme med forslag inden for alle spørgsmål af juridisk eller økonomisk art, som endnu ikke var blevet regulerede ved lov for så vidt angik forhold imellem godsejere og deres bønder samt andre af almuen, der var stavnsbundne. Kommissionen skulle tage udgangspunkt i eksisterende lovbestemmelser og fremkomme med forslag til forbedringer af bøndernes vilkår dog uden derved at krænke godsejernes rettigheder, som det hed i dens kommisorium: "være forpligtet at se på alt, hvad der kan tjene til forbedring af bondestandens kår, uden at nogen af jorddrotternes lovlige ejendomsrettigheder derved indskrænkes og uden at jorddrotterne hindres i deres godsers lovlige brug og benyttelse". Reelt blev kommissionens arbejde samlet om spørgsmålene vedrørende stavnsbåndets ophævelse, regulering af hoveriet samt indretningen af et fremtidigt militær. Desuden kom spørgsmålet om husmændenes fremtidige stilling til at indtage en betydelig plads i kommissionens virke. Derimod kom udskiftningen af landsbyer ikke til at spille nogen større rolle, da denne allerede var i fuld gang ved kommissionens nedsættelse.
Kommissionen var igennem flere år et central sted for tidens landbodebatter. Flere af dens medlemmer fremkom med og lod offentliggøre egne udspil til hvorledes, de dagsaktuelle spørgsmål burde løses.
Kommissionens virke Jord til husmænd Et af de første spørgsmål, der blev taget op i kommissionen efter dens nedsættelse var spørgsmålet om husmændenes forhold. Under landsbyfællesskabet havde husmænd haft ret til græsning for deres dyr, men med udskiftningen forsvandt denne ret, fordi overdrevene nu blev udstykkede til private brug. En udbredt holdning i samtiden var, at husmændene burde have deres egen jordlod til erstatning for den tidligere græsningsret. I nogle tilfælde fik husmændene tildelt et jordstykke, ofte på det tidligere overdrev og ofte i hele "kolonier". I andre tilfælde blev gårde nedlagt for at skaffe jord til husmænd. I atter andre tilfælde blev der ingen tilfredsstillende løsning fundet. Spørgsmålet var derfor yderst aktuelt.
I et promemoria af 18. september 1786 fremlagt af Christian Colbjørnsen kommenterede han en bestemmelse i Danske Lov (3-13-7), ifølge hvilken godsejere kunne fratage bønder et jordstykke imod at denne til gengæld fik en nedsættelse af landgilde og skatter. Colbjørnsen foreslog, at bonden også skulle have kompensation i sit hoveri, som han fandt mere byrdefuldt. Endvidere fandt han det uheldigt, at bestemmelsen åbnede mulighed for, at en bonde kunne miste et jordstykke, som han havde ofret tid og kræfter på at gøre mere dyrkningsegnet.Skrubbeltrang (1978), s. 300 I samme spørgsmål forelagde godsejeren på Frydendal, V.A. Hansen, på mødet i kommissionen den 4. december 1786 et forslag om, at der skulle kunne fratages bønder jord "for at forsyne jordløse huse med nogle få tdr. land" for "at afværge, at husmændene med deres familier ej skal udsættes for at sulte ihjel, især hvor udskiftningen sker mand og mand imellem".Skrubbeltrang (1978), s. 301 Dette udspil blev taget og og udvidet af kommissionen, som foreslog, "at det ikke alene skulle tillades ved udskiftninger at tillægge husmændene nogen jord til dyrkning, hvilket dog ikke måtte overgå 3 á 4 tønder land middelmådig jord, men at dette endog skulle have sted, hvor udskiftningen allerede var sket, når husmændene derved ingen jord var bleven tillagt, dog at der i det sidste tilfælde ikke blev taget mere jord til dette brug fra nogen gård end 4 tønder land". Det skulle være amtmandens og landvæsenskommissærernes opgave ved eventuelle klager at undersøge, om sådanne var berettigede og under alle omstændighed sikre, at ingen gård mistede så megen jord, at den ikke længere lod sig drive på rimelige vilkår. Det blev endvidere fastlagt, at husmænd skulle pålægges en afgift af den jord, som de derved fik tillagt, "hvilken afgift skal erlægges til husbonden, som igen godtgør fæsteren samme i sin landgilde". Skoleholdere skulle tildeles en jordlod, der var dobbelt så stor som husmænd, i overensstemmelse med en forordning fra 1781. Der var med andre ord tale om et forslag, der skulle tage lige stort hensyn til alle berørte parter.
Dette standpunkt blev til dels imødekommet ved forordningen af 8. juni 1787, der fastslog, at hvis en bonde blev frataget en del af sin jord, burde denne "ikke alene nyde billig afkortning derfor i de skatter, landgilde og hoveri, som svares af gården, men endog forholdsmæssig tilbagebetaling af de ved tiltrædelsen givne indfæstningspenge".
Regulering af egaliseringsbestemmelser I en forordning fra 1781, altså inden kommissionens nedsættelse, havde der været bestemmelser, som åbnede mulighed for en egalisering af gårdene således, at disse blev lige stillede med hensyn til hartkornsansættelse og hoveri. Også disse bestemmelser blev nu taget op til revision.
På samme møde den 4. december, hvor V.A. Hansen havde fremlagt sit forslag, var der opnået enighed om, at fratagelse af jord også skulle kunne ske som led i en egalisering af gårdene, samt i forbindelse med "skovs fredning og opelskning". Også dette standpunkt blev forordnet den 8. juni 1787, idet det blev bestemt, at hvis udskiftning fandt sted for at egalisere gårde i henhold til §20 i udskiftningsforordningen af 1781, måtte der ikke fratages fæstebønder jord for at oprette nye gårde, hvilket hidtil havde været muligt.
Det bør bemærkes, at dette var første gang, at spørgsmålet om skovenes beskyttelse blev rejst. Men først ved fredskovsforordningen af 1805 fandt dette spørgsmål sin endelige løsning.Dombernowsky, s. 380
Ophævelsen af stavnsbåndet thumb|Frihedsstøtten i 2005 i København opsat til minde om stavnsbåndets ophævelse. Grundstenen blev lagt i 1792. Et at tidens mest brændende spørgsmål var ophævelsen af stavnsbåndet. I samtidens liberale kredse i hovedstaden var der ingen tvivl om, at dette skulle ske, men samtidig var der et hensyn at tage til det nationale forsvar; ikke uden grund havde kommissionen blandt sine medlemmer også en repræsentant fra militæret. Allerede den 24. oktober 1786 havde Reventlow udarbejdet et udspil, hvori han behandlede flere aspekter, således om det ville krænke godsejeres rettigheder at ophæve stavnsbådet, om militærudskrivningen burde ske efter hartkorn eller folkemængde, samt hvem der burde undtages fra udskrivning. Han argumenterede for en forkortelse af tjenestetiden. Han gjorde sig til talsmand for ophævelse fra år 1800.Skrubbeltrang (1978), s. 312 Dette udspil kom til at danne grundlag for efterfølgende diskussioner.
Af stor betydning var det, da Christian Colbjørnsen den 30. oktober 1786 (på kommissionens tredje møde) fik udformet et udkast til en foreløbig indstilling, som blev indført i mødeprotokollen: "Intet stavnsbånd skal have sted, undtagen for så vidt samme er grundet på landmilitie-indretningen, så at når en person af bondestanden enten har fået sin afsked fra krigstjenesten eller opnået den alder, at han ikke kan antages til soldat, eller og af landmilitiesessionen er bleven erklæret utjenstdygtig, bør han være løst fra alt stavnsbånd og være berettiget til at nedsætte og opholde sig, hvor han finder for godt i landet".Skrubbeltrang (1978), s. 308 Det var en væsentlig indskrænkning, der fuldt ud tilgodeså nødvendige hensyn til forsvaret. Spørgsmålet blev senere taget op på en række kommissionsmøder fra den 15. januar 1787 til den 28. april 1788.Skrubbeltrang (1978), s. 309
Allerede den 8. januar 1787 fremlagde Colbjørnsen et promemoria, hvori han gjorde sig til talsmand for stavnsbåndets fuldstændige ophævelse fra 1. januar 1800 men samtidig fastslog, "at enhver af bondestanden uden undtagelse bør tjene en vis tid som soldat, når han dertil er duelig".Skrubbeltrang (1978), s. 314 Dette indebar implicit en væsentlig afkortning af den mulige værnepligtsperiode til 6-8 år, hvorved unge mænd allerede i en alder af 26-30 kunne etablere sig som landmænd. Samtidig skulle der kunne tages visse humane hensyn, således skulle enker, hvis de kun havde en eneste søn, kunne få denne fritaget, og en lignende fritagelse skulle kunne ske for studerende almuesønner, hvis de havde "troværdige vidnesbyrd fra offentlige lærere". Dette udspil skulle efterfølgende blive grundlag for forhandlinger på følgende kommissionsmøder.