For Islands nuværende finansminister og Selvstændighedspartiets leder siden 2009 se: Bjarni Benediktsson

thumb|right|Israels ministerpræsident Levi Eshkol byder Islands statsminister Bjarni Benediktsson velkommen. Bjarni Benediktsson (født 30. april 1908, død 10. juli 1970) var en islandsk juraprofessor og politiker, der var Islands statsminister fra 14. november 1963 til 10. juli 1970.Nordiske politiske fakta = : Nordic political facts

Baggrund og juridisk karriere Bjarni Benediktssons far Benedikt Sveinsson (1877–1954) var en af førerne i den islandske selvstændighedsbevægelse og medlem af Altinget fra 1908 til 1931. Bjarni Benediktsson tog studentereksamen (stúdentspróf) ved Menntaskólinn í Reykjavík. Derefter begyndte han at studere forfatningsret ved Islands Universitet og supplerede 1930-32 med et studieophold i Berlin. Efter sin hjemkomst blev han i en alder af blot 24 år udnævnt til professor i retsvidenskab ved Islands Universitet.

Politisk karriere Bjarni Benediktsson meldte sig ind i Selvstændighedspartiet i 1934 og blev valgt til Altinget i 1942. Han var desuden borgmester i Reykjavík i perioden 1940–1947. Før han blev statsminister i 1963, havde Benediktsson været minister i alle regeringer Selvstændighedspartiet havde deltaget i siden 1947, og han var udenrigsminister i 1949, da Island var stiftende medlem af NATO.

Benediktsson efterfulgte Ólafur Thors som Selvstændighedspartiets formand i 1961, og beholdt hvervet frem til sin død. Han omkom under en brand i sit hjem, sammen med sin kone og et barnebarn.

Referencer

Eksterne henvisninger Bjarni Benediktsson – hjemmside Altingets netsted Biografiske data ipå rulers.org

Kategori:Statsministre fra Island Kategori:Altingsmedlemmer Kategori:Ministre fra Island Kategori:Borgmestre fra Island Kategori:Udenrigsministre fra Island Kategori:Altingsformænd