Elly Elisa Sørensen 'Lis' Smed (født 27. november 1914 i Horsens, død 24. november 1944) var en dansk skuespiller.
Lis Smed blev født i Horsens, men rejste som ganske ung til København, hvor hun tog forskellige former for undervisning i dans og musik. Hun slog igennem som Gertie i Den lille butik på Det Ny Teater allerede i 1934, og hun medvirkede i sin første film året efter. Efter flere roller på teatret og i film gennemgik hun 1937-1940 Det Kongelige Teaters elevskole og fik engagementer på Frederiksberg Teater og Riddersalen. På Folketeatret fik hun et gennembrud som Jenny i Soyas Brudstykker af et Mønster, men blev mest kendt for en række filmroller, ikke mindst som Wulfdine i Thummelumsen.
Da hun døde var hun netop blevet populær hos teater og biografpublikummet - via film som Tordenskjold går i land og Biskoppen. I begge de to yderst populære film spillede hun pudsigt nok Oline. Ingeborg Brams medvirkede i begge film.
Lis Smed blev så populær, at der blev en slags landesorg og begravelsen udviklede sig til et større tilløbsstykke. Hendes to sidste film, Mit liv er musik og I går og i morgen, havde premiere efter hendes død, og der måtte bruges stand-in til visse scener. Hun døde af spiseforstyrrelse.Om Lis Smed i Den Store Danske undervejs i optagelserne.
Lis Smed er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.
Filmografi I sit meget korte liv nåede Lis Smed blandt andet at medvirke i følgende film:
Provinsen kalder 1935 De bør forelske Dem 1935 Panserbasse 1936 Giftes-nej tak 1936 Sommerferie i Nordjylland 1936 Flådens blå matroser 1937 Plat eller krone 1937 Barnet 1940 Gå med mig hjem 1941 Thummelumsen 1941 Tordenskjold går i land 1942 Biskoppen 1944 Mit liv er musik 1944 I går og i morgen 1945
Kilder
Eksterne links
Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Personer fra Horsens