Australasian Championships 1910 var den sjette udgave af Australasian Championships, som senere udviklede sig til den nuværende grand slam-turnering Australian Open. Mesterskabet blev spillet udendørs på græsbaner på Memorial Drive i Adelaide, Australien i perioden 15. - 19. marts 1910, og Adelaide var værtsby for mesterskabet for første gang.

Der blev spillet to mesterskabsrækker: herresingle og herredouble. Herresingletitlen blev vundet af Rodney Heath fra Australien, som i finalen besejrede landsmanden Horace Rice med 6–4, 6–3, 6–2, og som dermed vandt sin anden og sidste australasiatiske mesterskabstitel i herresingle. Herredoublemesterskabet blev vundet af australierne Ashley Campbell og Horace Rice, der vandt over Rodney Heath og James O'Day i finalen med 6–3, 6–3, 6–2.

Resultater

Herresingle

Herresingleturneringen havde deltagelse af 14 spillere og blev vundet af Rodney Heath fra Australien, som i finalen besejrede sin landsmand, 1907-mesteren Horace Rice, med 6–4, 6–3, 6–2, og som dermed vandt den anden af sine to australasiatiske mesterskabstitler i herresingle. Tidligere havde han vundet titlen ved det allerførste australasiatiske mesterskab i 1905.

Herredouble Herredoublemesterskabet blev vundet af australierne Ashley Campbell og Horace Rice, der vandt over Rodney Heath og James O'Day i finalen med 6–3, 6–3, 6–2.

Kilder / eksterne henvisninger Australian Open Australian Open - Results Archive - 1910 Men's Singles Australian Open - Results Archive - 1910 Men's Doubles Tennis Archives - Australian Open 1910 West Coast Times - Wilding in great form (19. oktober 1909) Evening Post - Australian Tennis Championships - Wilding and Parker in final of singles (25. oktober 1909) Taranaki Herald - Australian Championships - Wilding wins the singles (26. oktober 1909) Noter

Kategori:Australian Open Kategori:Tennis i 1910