Hermann Tilke (født 31. december 1954 i Olpe) er en tysk ingeniør, racerkører, og kendt arkitekt af motorsportsanlæg.
Historie Tilke blev født nytårsaften 1954 i byen Oper i delstaten Nordrhein-Westfalen.
I 1980'erne kørte Hermann Tilke racerløb i standardvogne, hvor det primært var Nürburgring (Nordschleife) han benyttede. Han deltog også i flere langdistanceløb.
Arkitekt Tilke startede i 1983 virksomheden "Tilke, Ingenieure für Umwelttechnik", hvor han kombinerede kundskaber indenfor vej- og byggeteknik. Selskabet som i dag kaldes Tilke GmbH & Co. KG, har hovedkontor i Aachen, med kontorer i Olpe, Berlin og Bahrain. En af hans første små opgaver, var opførsel af en tilkørselsvej til Nürburgring. I 2002 fik han kontrakten på ombygningen af et større svingområde på banen.
Som følge af store ændringer i sikkerheden i Formel 1, skulle mange baner i verden bygges om, eller havde store ændringer. Her fik Tilkes virksomhed flere af de store aftaler, hvor den første store opgave var ombygningen af Österreichring, til den meget kortere A-1 Ring. Han var også involveret i ændringer af Hockenheimring, Rudskogen, samt japanske Fuji International Speedway.
Efter at havde foretaget store ændringer på allerede eksisterende baner, fik Tilke flere opgaver med at designe helt nye anlæg, hvoraf de fleste er placeret udenfor Europa.
Nye baner Tilke har sikret sig mange kontrakter, på at designe højt profilerede motorsportsanlæg med højeste international standard, og rating af Fédération Internationale de l'Automobile (FIA). Disse er:
1995: A1 Ring 1999: Sepang International Circuit 2004: Bahrain International Circuit 2004: Shanghai International Circuit 2005: Istanbul Park 2006: Beijing International Streetcircuit 2007: Bucharest Ring 2008: Marina Bay Street Circuit 2008: Swedbank kartodroms 2008: Valencia Street Circuit 2008: Lippo Village International Formula Circuit 2009: Yas Marina Circuit 2009: Ciudad del Motor de Aragón 2010: Korea International Circuit 2010: Moscow Raceway 2010: Kazakhstan Motorcity 2010: Atlanta Motorsports Park 2011: Buddh International Circuit 2012: Circuit of the AmericasTilke designing Austin track, site already purchased | Adam Cooper's F1 Blog. Adamcooperf1.com. Hentet 21. februar 2012. 2013: Port Imperial Street Circuit 2013: Autodromo y Centro Cultural Motorpark 2014: Sochi Autodrom 2014: Osijek - Tvrđa 2014: Bistra - Zagreb (under konstruktion)INTERVJU Hermann Tilke: Staza u Bistri bit će atraktivnija od Abu Dhabija! – Autoklub . Autoklub.jutarnji.hr. Hentet 21. februar 2012.Bistra u iščekivanju staze za formulu 1 – tportal.hr /sport/. Tportal.hr. Hentet 21. februar 2012. 2014: Chang International Circuit 2016: Baku City Circuit
Referencer
Eksterne henvisninger
Tilke GmbH & Co. KG
Kategori:Personer fra Nordrhein-Westfalen Kategori:Arkitekter fra Tyskland Kategori:Ingeniører fra Tyskland Kategori:Sportsfolk fra Tyskland Kategori:Motorsport i Tyskland Kategori:Formel 1