Det Andet slag om Gaza blev udkæmpet mellem 17. og 19. april 1917 efter den egyptiske ekspeditionsstyrkes nederlag i det Første slag om Gaza i marts under felttoget i Sinai og Palæstina i 1. verdenskrig. Gaza blev forsvaret af den stærkt forskansede osmanniske garnison, som var blevet væsentligt forstærket efter det første slag. Den bemandede byens forsvar og en linje af stærke skanser, som strakte sig østpå langs vejen fra Gaza til Beersheba. Forsvarerne blev angrebet af den Østlige styrkes tre infanteridivisioner med støtte fra to beredne divisioner, men forsvarernes styrke, deres forskansninger og artilleristøtten decimerede angriberne.
Som følge af den egyptiske ekspeditionsstyrkes sejre i slaget ved Romani, slaget ved Magdhaba og slaget ved Rafah, som var blevet udkæmpet mellem august 1916 og januar 1917, havde ekspeditionsstyrken trængt den besejrede osmanniske armé østpå. Ekspeditionsstyrken besatte det egyptiske område på Sinaihalvøen, og krydsede grænsen ind i det Osmanniske Riges sydlige Palæstina-region. Resultatet af det første slag om Gaza havde imidlertid været så tæt på et nederlag, som man kunne komme det. I de tre uger mellem de to slag var stillingerne ved Gaza blevet kraftigt forstærket mod et frontalangreb. De stærke stillinger og befæstninger viste sig umulige at indtage under de katastrofale frontangreb, hvor ekspeditionsstyrkens tab i nogle tilfælde overskred 50% uden større gevinster.
Baggrund
En beslutning den 11. januar i krigskabinettet om at skære ned på operationerne i Palæstina blev omgjort den 26. februar på en konference mellem Storbritannien og Frankrig, og den egyptiske ekspeditionsstyrke fik nu til opgave at erobre fæstningen Gaza som det første skridt mod Jerusalem.Woodward 2006, p. 68–9 Gaza var en af de ældste byer i verden og var en af de fem bystater, som ifølge bibelen blev regeret af filistrene, og den havde været omkæmpet mange gange i dens 4.000-årige historie. Egypterne og assyrerne havde angrebet Gaza efterfulgt i 731 f.Kr. af grækerne, med bl.a. Alexander den Store som foretog tre angreb og belejringen af Gaza i 332 f.Kr. Byen blev fuldstændig ødelagt i 96 f.Kr. og genopbygget lidt syd for dens oprindelige placering. Gaza blev erobret af kalif Umar ibn al-Khattab i 635, af Saladin i 1187 og af Napoleon i 1799.Falls 1930 Vol. 1 p. 281 I Gaza var der et vigtigt kornlager med en tysk dampmølle, byg, hvede, oliven, vingård, appelsinlunde, træ til brændsel blev dyrket foruden at der var græsning for mange geder. Byg blev eksporteret til England, hvor det blev brygget til øs, og i 1912 importerede de 40.000 indbyggere i Gaza for £10.000 garn fra Manchester. Majs, hirse, bønner og vandmeloner, som alle blev høstet tidligt på efteråret, blev dyrket i det meste af området.McPherson 1985 pp. 172–3Secret Military Handbrook 23/1/17 Supplies pp. 38–49 Water pp. 50–3 Notes pp. 54–5Moore 1920, p.68 thumb|Første slag om Gaza. Stillinger omkring kl. 18 den 26. marts (Osmanner vist i grønt)
Alle Ørkenkolonnens beredne og infanteridivisioner havde været i kamp under det første slag om Gaza, og især kolonnens 53. division havde været stærkt involveret.Woodward 2006 p. 72 Dette konfrontationsslag mellem beredne divisioner fordrede især fart og overraskelseFalls 1930 Vol. 1 p. 348 på et tidspunkt, hvor Gaza havde været en udpost med en stor garnison på den yderste flanke af en linje, som strakte sig ind i landet fra Middelhavet.Falls 1930 Vol. 1 p. 326
Mens Ørkenkolonnens Anzac og delvis dannede beredne Imperiedivision hurtigt blev indsat for at afskærme mod, at osmanniske forstærkninger kunne forstærke den osmanniske garnison i Gaza den 26. marts, havde 53. division med støtte af en brigade fra 54. division angrebet de stærke forskansninger syd for byen.Bruce 2002, pp. 92–3Downes 1938, p. 618Falls 1930 Vol. 1 pp. 289–99 Efter at være blevet forstærket med den beredne Anzac-division begyndte et fælles angreb om eftermiddagen hurtigt at vise resultater. Med de fleste mål erobret, satte mørkets frembrud en stopper for kampen, og en tilbagetrækning blev beordret, inden hærlederne var fuldt ud klar over sejren.Falls 1930 Vol. 1 pp. 299–303Blenkinsop et al. 1925, p. 185Powles 1922, pp. 90–3 Det første slag endte i opløsning, da den beredne Anzac-division "vidste, at de var ved at vinde, men så sejren taget fra dem med ordren om at trække sig tilbage."Pugsley 2004 p. 138 Dette nederlag indtraf på et tidspunkt, hvor moralen i det Britiske Imperium i forvejen var lav på grund af de fortsatte nederlag på Vestfronten. General Sir Archibald Murray, som var chef for det egyptiske ekspeditionskorps, rapporterede om slaget ved Gaza til krigsministeriet i yderst optimistiske toner, så hans rygte afhang som følge heraf af en afgørende sejr i det andet forsøg.Woodward 2006 p. 71 Lederen af Østlige Styrke, generalløjtnant Charles Macpherson Dobell, antydede også en væsentlig sejr, og Murray fik ordre til at rykke videre og erobre Jerusalem. Briterne var ikke i en position, hvor de kunne angribe Jerusalem, da de først skulle bryde igennem det osmanniske forsvar ved Gaza.Keogh 1955, p. 102Moore 1920, p. 67 Den australske officielle historie beskrev det første slag om Gaza ganske anderledes. "I sig selv var kampen et alvorligt slag mod den britiske armé, da den påvirkede tropperne på begge sider i en grad, som var helt ude af proportion med de tab, som var lidt, eller til negative sejr som osmannerne havde opnået. Der var ikke en eneste menig i den britiske hær, eller rytter i de beredne brigader, som ikke mente, at nederlaget skyldtes, at stabene havde kludret, og intet andet."Gullett 1941 p. 294
Forberedelserne for at nyt angreb omfattede forlængelsen af jernbanen til Deir el Belah, hovedkvarteret for Østlige styrke, så det blev muligt at indsætte "alle til rådighed stående tropper" i angrebet. Der blev bygget vandreservoirer, som kunne rumme 300 m³ i Wadi Ghuzzee og lagre af ammunition og forsyninger blev etableret i nærheden. Vejret var "rimeligt køligt" og sundhedstilstanden blandt tropperne "var god". Moralen havde "forbedret sig oven på skuffelsen ved det første slag, hvor sejren havde været så nær."
Indtil den 4. april havde Østlige styrke været ansvarlig for den sydlige sektor af forsvaret af Suez-kanalen, 240 km borte. Denne opgave blev overdraget til den egyptiske ekspeditionsstyrke, hvilket lettede Dobells arbejde.
Reorganisering af Ørkenkolonnen Mellem det første og andet slag om Gaza blev Ørkenkolonnen under generalløjtnant Philip Chetwode reorganiseret, så det udelukkende kom til at bestå af beredne enheder. Det drejede sig om den beredne Anzac-division under generalmajor Harry Chauvel og den beredne Imperiedivision under generalmajor Henry Hodgson, hver med fire brigader. Ørkenkolonnen skulle dække infanteriets højre flanke og angribe osmanniske styrker langs vejen mellem Gaza og Beersheba så langt som til Hareira.Falls 1930 Vol. 1 pp. 274, 343–4 1. og 4. lette beredne brigade fik ordre til at slutte sig til deres divisioner, så de blev på 4 brigader hver. Den beredne Anzac-division bestod af 1. og 2. lette beredne brigade, den newzealandske beredne riffelbrigade og 22. beredne brigade. Den beredne imperiedivision bestod af 3. og den nye 4. lette beredne brigade sammen med 5. og 6. beredne brigade.Falls 1930 Vol. 1 p. 274 4. lette beredne brigade ankom til Khan Yunus den 11. april, og efter at have læsset bagagen af, var den klar til at rykke frem den 14. april. Den medbragte seks sække med nødrationer pr. eskadronen foruden tre dages rationer og 5,5 kg korn på hver hest.11th Light Horse Regiment War Diary AWM4,10-16-19
Rekognosceringer Den 1. april blev der gennemført en rekognoscering øst for Wadi Ghuzze mellem Wadi esh Sheria og havet af en betaljon fra hver af de infanteridivisioner 52., 53. og 54. Den næste dag rykkede 1.000 mand osmannisk infanteri over på den højre bred af Wadi Ghuzze.Falls 1930 Vol. 1 p. 327 Begge sider gennemførte patruljering dag og nat. 10. lette beredne regiments spejdere anførte en rekognoscering fra 3. lette beredne brigade øst for Wadi el Ghuzze, mens osmannisk artilleri var meget aktivt under en træfning med en osmannisk kavaleripatrulje nogle kilometer foran ekspeditionsstyrkens frontlinje.Bostock 1982 p. 68
Joseph W. McPherson, en officer i det egyptiske kameltransportkorps, blev inviteret til at ledsage to kammerater fra ingeniørtropperne på en rekognoscering om eftermiddagen langfredag den 6. april 1917. "Vi så grupper af tyrker og kortlagde nye skyttegrave, de havde lavet, vi blev beskudt af snigskytter ved et tilfælde, og måtte tilbagelægge et godt stykke vej på maven."McPherson 1985 p. 174
Krig i luften Begge sider gennemførte luftrekognoscering. Luftfotografier muliggjorde fremstilling af et nyt delvis kontorkort i skala 1:40.000, der kunne trykkes inden det andet slag om Gaza. Begge sider var imidlertid ivrige efter at følge med i modstandernes forberedelser, og luften blev et omstridt område. Nyligt ankomne tyske fly angreb den egyptiske ekspeditionsstyrkes observationsfly i en række luftdueller, som dog ikke fik en klar vinder. Den 6. april nærmede fem tyske fly sig Rafah, hvor de blev opfanget af to AFC Martinsyde-fly. Et af dem blev tvunget til at lande og blev ødelagt på jorden, mens det andet hentede forstærkninger. Tre Martinsyde-fly ankom for at angribe den tyske formation. Luftbombardement var også ihærdigt gennemført af begge sider, og mens denne kamp i luften fandt sted, bombarderede fjendtlige fly Bir el Mazar. Den 7. april i et fælles angreb mellem fire australske fly og adskillige fra 14. eskadrille blev der kastet bomber med Gaza og lufthavnen i Ramle, hvor to hangarer blev ramt. På hospitalet i al-Arish beskrev dr. Duguid den stærkt månebelyste nat 8. april 1917, "... nu stigen den til himmels. 22:30. Det er klart som om dagen, og der er en tydelig skygge i sandet. Jeg hører, at vi forventer et luftangreb snart. Regimenterne graver tilflugtshuller overalt."Duguid 1919 pp. 42, 45
Rafah blev bombet to gange den 12. april af tre tyske fly, hvorefter 17 fly fra ekspeditionsstyrkens eskadriller bombede osmanniske stillinger langs Beersheba-linjen og nedkastede 1.000 pund bomber på både Huj og Kh. el Bir. Gengældelsesangreb fulgte i hurtig følge inden middag og fortsatte i løbet af de følgende tre dage, ledsaget af kraftig artilleribeskydning fra begge sider.
Optakt thumb|Den østlige ørken - også kaldet Negev I løbet af de tre uger mellem de første to slag om Gaza blev byen hurtigt omdannet til det stærkeste punkt i en række stærkt befæstede stillinger, som strakte sig til Hareira 19 km øst for Gaza, og sydøst mod Beersheba.Bou 2009 p. 162 De forøgede bredden og dybden af deres frontlinjerErickson 2001 p. 163 og udviklede gensidigt støttende stillinger i ideelt forsvarsterræn.Keogh 1955 p. 115 Bygningen af disse stillinger ændrede karakteren af angreb til et frontalt angreb med infanteri over åbent land med de beredne tropper som støtte.Downes 1938 p. 621
Forsvarende styrke Efter det første slag blev forsvaret forstærket med yderligere to regimenter af 53. division, fire artilleribatterier og noget kavaleri.Tyske og tyrkiske kilder i Falls 1930 Vol. 1 p. 349 note 2
Styrken som forsvarede byen Gaza og den vestlige kystsektor bestod af: 3. infanteridivision 31. infanteriregiment (to bataljoner og maskingeværer) 32. infanteriregiment (to bataljoner og maskingeværer) To maskingevær kompagnier Fire batterier feltartilleri Østrigske bjerghaubits batterier En 15 cm haubits batteri Et regiment fra 16. infanteridivision
Gruppe Tiller, i alt 7 infanteribataljoner 79. infanteriregiment 2. bataljon af 81. infanteriregiment 125. infanteriregiment En eskadron kavaleri Et kompagni kameltropper 12 tunge bjerghaubits i to østrigske batterier To lange kanoner i det tyske 10-cm batteri fra Pasha I To osmanniske feltartilleri batterier.
Ved Hareira Et regiment fra 16. infanteridivision
Ved Tel esh Sheria (styrkens hovedkvarter)