Tingluti (udtale:) er en dansk forening, som har til formål at fremme kendskabet og udbredelsen af dansk og international folkedans, -sang og -musik. Foreningen står bag Tingluti Aftenskole, Tingluti Ensemble og Tingluti Forlag. Siden starten i 1950'erne under musikpædagog og dirigent Ejnar Kampp har foreningen og dens underafdelinger, foruden et antal uafhængige aflæggere rundt om i Danmark, øvet en betydelig indflydelse mht at formidle dansk og udenlandsk folkemusik og folkedans blandt amatører, og foreningens forlag har udgivet et omfattende undervisningsmateriale rettet mod både børn og voksne.
Historie En gruppe af folkemusikinteresserede danskere, som i årene efter Anden Verdenskrig stræbte mod fredelig sameksistens og mellemfolkelig forståelse, som modtræk mod Den kolde Krig, deltog i 1951 i World Federation of Democratic Youth’s Verdensungdomsfestival i Berlin. Efter hjemkomsten stiftede gruppen, sammen med den 22-årige musikstuderende Ejnar Kampp, som havde ledet den danske optræden på festivalen, Ungdomskoret af 1951, som i de følgende år optrådte rundt om i Danmark og udlandet.
Ungdomskorets repertoire var bygget på et koncept om at ”revitalisere overleveret dansk folkemusikmateriale i en ny, udadvendt musikalsk form, som integrerede dansere, spillemænd og kor i et dynamisk og seværdigt optrin.”Niels Ishøj Christensen, Ejnar Kampp, Fin Alfred Larsen, Birte Stentoft (Suhr), Peter Bagger Nielsen, Roland Henriksen og Sten Carlsen (2001): Tingluti tangluti i 50 år - Folklore, ungdomskultur, på tværs af alle grænser. Tingluti Forlag, 116 sider Det musikalske og kulturelle fællesskab havde det mere overordnede formål "at bruge folkesang og dans som et våben i kamp imod kulturforfladigelse, og som et middel i bestræbelserne for at bygge bro og skabe mellemfolkelig forståelse". Man ønskede at arbejde for fred mellem verdens folk, men også at imødegå den meget udtalte indflydelse fra amerikansk kultur og livsstil, som prægede efterkrigstidens Europa, hvor teknologisk udvikling og velstand lagde grunden til et markedsstyret forbrugersamfund, hvis medalje viste sig at have en bagside med fattigdom, ulighed og voksende miljøproblemer.
Koret havde i begyndelsen ret tætte forbindelser med Danmarks Kommunistiske Ungdom, og derigennem DKP. Efter Sovjetunionens overfald på Ungarn i 1956 opstod der efterhånden en splittelse i koret, som i 1959 førte til, at den mere sovjet-tro del af koret afsatte den i deres øjne uegnede Ejnar Kampp som kunstnerisk leder og fortsatte med ny leder. Kampp og hans fløj af koret stiftede dernæst Tingluti – Det danske ungdomsensemble, og de to kor virkede i nogle år side om side, indtil det oprindelige kor i begyndelsen af 1960-erne indstillede aktiviteterne.
Tingluti har gennem alle årene været organisatorisk kendetegnet ved en meget flad, autonom ledelsestruktur, hvor beslutninger i meget høj grad træffes af medlemmerne. Foreningen har altid været meget rummelig, med plads til alle slags mennesker, både de 'lige', de 'skæve' og de 'runde'.
Tidsånd I begyndelsen af 1960-erne oplevede Tingluti en stigende interesse for deres aktiviteter og en øget tilgang af medlemmer, som bl.a. hang sammen med den stærkt voksende interesse blandt unge for folkemusik. Dette var ikke, som man kunne tro, en følge af de indsamlinger af traditionel dansk folkemusik og -sang, som Dansk Folkemindesamling og Danmarks Radio foretog i slutningen af 1950'erne – dette materiale blev kun i meget begrænset omfang stillet til rådighed for offentligheden – men skyldtes langt overvejende amerikanske singer-songwriters som Bob Dylan, Pete Seeger, Donovan og Joan Baez, foruden engelske og irske navne. Tekstforfatteren Thøger Olesen åbnede i 1965 Vise Vers Huset i Tivoli i København, hvor, foruden mange udenlandske navne, danske sangere som Per Dich, Poul Dissing og Cæsar optrådte med folkemusik. Dansk Folkemindesamling åbnede i 1971 under ledelse af folkemusikforsker Thorkild Knudsen (1925-2007) ved Holstebro, hvor folkemusikere og forskere samarbejdede om indsamling, udforskning og formidling af musikalsk folkekultur, og blandt de tilknyttede var folkesangeren Ingeborg Munch (1906-1978), som beherskede et stort repertoire af folkesange, og violinisten Evald Thomsen (1913-1993), der helt siden sin himmerlandske barndom havde spillet traditionel dansk spillemandsmusik.
Fra sæsonen 1966-67 fik Tinglutis aftenskolehold bevilget økonomisk støtte efter aftenskolelovgivningen, efter flere års argumentation og tovtrækkeri med de bevilligende myndigheder, som dengang stadig var ret restriktive m.h.t. hvilke fag der kunne opnå støtte. Kulturminister K. Helveg Petersen fremsatte i 1971 forslag til etablering af Statens Musikråd samt Lov om Musik, som trådte i kraft i 1976, kendt som verdens første musiklov. Udover landsdelsorkestre og kammermusikensembler inden for klassisk musik tilgodeså den nye lov nu også musikskoler og amatørmusikorkestre og -ensembler.
Optrin Den særlige kombination af folkedans i folkedragter, korsang og musik på folkeinstrumenter, hvor man ofte satte et antal folkeviser med beslægtet indhold sammen til en scenisk og koreografisk sekvens, kaldet et optrin, blev et særkende for Ungdomskorets og senere Tinglutis forestillinger, ikke mindst efter at musikpædagogen Fin Alfred Larsen i 1957 tilsluttede sig koret. Blandt hans kongstanker var at åbne de traditionelle, lukkede danseringe, så dansen blev mere scenisk og udadvendt, samt at undgå for mange gentagelser ved at sætte flere melodier sammen i et melodisk, musisk og handlingsmæssigt forløb.
Tingluti kom med optrinene, med deres utraditionelle fortolkninger af folkedans og sammensætninger af folkedragter og -sange, til at stå i et modsætningsforhold til såvel Folkemusikhuset i Hogager som de traditionelle danske folkedanserforeninger, organiseret fra 1901 i den københavnske Foreningen til Folkedansens Fremme og senere fra 1929 under det landsdækkende Danske Folkedansere. Modsætningerne og de deraf følgende diskussioner skyldtes især, at man ville to forskellige ting: hvor folkedanserforeningerne ville bevare den traditionelle danske folkedans, med de oprindelige dansetrin, egnsdragter og tilhørende musik, ville Tingluti bruge elementer fra den danske tradition i en fri sammensætning af dans, dragter, musik og sang til et seværdigt og underholdende optrin, som kunne fungere som en scenisk fortælling, hvor det også var meningen at tilskuerne skulle deltage.Radioudsendelse om Tingluti, programmet Folk Danmark på Den2Radio, 8. februar 2014 (via link nederst på siden)
I begyndelsen brugte Tingluti i sine optrædener dragter, som ofte var syet af møbelstof fra Daells Varehus og ikke havde meget tilfælles med traditionelle danske egnsdragter, men senere har man bestræbt sig på at sy mere præcise kopier, efter anvisninger udgivet af Foreningen til Folkedansens Fremme, foruden Nationalmuseets samling. Man har også brugt kopier af udenlandske, især østeuropæiske, folkedragter.
I 1964-65 blev Tingluti landskendte, da de i Danmarks Radio hos Otto Leisner optrådte i 8 tv-udsendelser med titlen Tingluti tangluti, hvor man i optrin præsenterede folkemusik fra forskellige lande og havde medvirkende som amerikanske Pete Seeger, svenske William Clausson, engelske The Fielders, israelske Aviva Semedar og franske Janine et Nico.
Efterhånden som medlemstallet steg, oprettede man begynderhold og aspiranthold, hvorfra man kunne udvælges til at medvirke i optrædegruppen Tingluti Ensemble, hvis medlemmer underviste aspiranterne. Da aktiviteterne i 1970-erne var på deres højeste, bestod ensemble-koret af 20-30 medlemmer, orkestret af 10-14, ensemble-dansegruppen af 30-40, mens aspirantholdene havde 50-60 medlemmer. Herunder er listet nogle af ensemblets mest kendte optrin.
Katten i sækken Tingluti-navnet stammer fra omkvædet til den gamle danske folkevise Der stode tre skalke,Wikisource: Der stode tre skalke og tænkte et råd som Ejnar Kampp kendte fra sin barndom, og som med stor succes fremførtes på Berlin-festivalen i 1951. Historien om de tre ungersvende, som udtænker en plan for at overvinde modstanden fra den gnavne og mistroiske møllerkone, så de kan komme i lag med møllerens smukke datter, blev til dette optrin, vel nok Tinglutis mest kendte.
Lykke-Hans Dette optrin fortæller folkeeventyret om bondedrengen Hans. På en rejse møder han en gammel kælling, som formedelst tre skilling opfylder tre ønsker for ham: at få en bøsse der kan ramme alt han skyder på, samt en violin som får alle til at danse når han spiller på den, og endelig at ingen kan nægte ham det første han beder om. Inde i byen spiller Hans violin, og alle danser og morer sig. Herremanden kommer forbi, arresterer Hans og dømmer ham til hængning. I galgen med rebet om halsen får han lov at få et sidste ønske opfyldt, og han beder om at få sin violin. Da han spiller, må alle danse, høj som lav, og Hans kan gøre sig fri af rebet og feste sammen med hele folket.
Hængerøv Dette optrin er en dansk udgave af den rumænske kyssedans Perinitza.
Fugleskræmslet Optrinet, som har koreografi af Fin Alfred Larsen, begynder med de unge pigers gåtur i skoven, hvor de møder og afslører en ungersvend, der har forklædt sig som fugleskræmsel, hvorefter begivenhederne tager fart. Optrinet er bygget over disse sange og danse: Jeg gik mig ud en sommerdag, Ølkonen i Skanderborg, Marken er mejet, Berliner fra Vorbasse, Pariserpolka, Og gå så .. og gå så, Firemands reel og Totur fra Vejle.
Heksedans Optrinet, som blev skabt på grundlag af materiale fra Dansk Folkemindesamling, begynder med, at en række piger med kæppe danser ind på scenen.
Udlandsrejser Turen til Berlin i 1951 blev i årene derefter fulgt op af mange ture til især østeuropæiske lande, hvor Ungdomskoret optrådte på folkemusikfestivaler, ofte sammen med de mange folklore-trupper, som de kommunistiske regimer her havde oprettet. Turene foregik ofte i bedagede busser, som af og til brød sammen under de lange køreture ad dårlige veje. Senere besøgtes også vesteuropæiske festivaler, foruden USA og Japan. Man benyttede altid festivalerne som en lejlighed til at udveksle sange og danse, hvoraf mange senere blev brugt hjemme i Danmark.
Denne liste over Tinglutis forskellige gruppers udlandsrejser til folkemusikfestivaler, korstævner, ungdomslejre, studieture m.m. dækker perioden 1951-2000: 1951: Berlin 1952: Bukarest 1953: Bukarest 1954: Oslo 1955: Warszawa - Holland (Ungdomskoret vandt førstepræmie i korstævne med 63 kor) 1956: Leipzig og Rostock - Vesttyskland 1957: Moskva - Østtyskland 1958: Østtyskland - Llangollen i Wales - Bruxelles 1959: Agrigento på Sicilien - Tjekkoslovakiet - Wien 1960: Vesttyskland - Holland 1961: München - Jugoslavien - Prag - Bremen 1962: Ungarn - Sverige - Finland 1963: Lübeck - Llangollen i Wales - Bulgarien 1964: Ungarn 1965: San Remo i Italien - Sjöbo i Sverige 1966: Grækenland 1967: Tjekkoslovakiet 1968: Tyskland - Llangollen i Wales 1969: Finland 1970: Agrigento på Sicilien 1971: Ungarn 1972: Jugoslavien 1973: Llangollen i Wales 1974: Lüneburger Heide - Bulgarien 1975: Lüneburger Heide - Colmar og Klingenthal i Frankrig 1976: USA og Canada (3 ugers rundrejse) 1977: Agrinion i Grækenland 1978: Lüneburger Heide - Hamburg 1979: Sverige - Grækenland 1980: Lüneburger Heide - Chalons-sur-Marne og Klingenthal i Frankrig 1982: Jugoslavien 1983: Klingenthal i Frankrig - Levkas i Grækenland 1984: Bregenz i Østrig 1985: Rumænien 1986: Nordkorea 1987: Nordkorea - Tyrkiet - Grækenland 1989: Nordkorea - Auvergne i Frankrig - Ismalia i Egypten 1990: Japan (3 uger med 70 forestillinger) - Holland - Frankrig 1991: Mallorca - Webelsburg i Tyskland - Estland 1992: Maubeuge i Frankrig - Wales - Ungarn - Rumænien - Letland 1993: Estland - Mallorca 1994: Szeged i Ungarn - Resita i Rumænien - Skotland 1995: Tyskland 1996: Agrigento på Sicilien - Klingenthal i Frankrig - Irland 1999: Celle i Tyskland - Bretagne 2000: Rannsäter i Sverige - Bursa i Tyrkiet