Chantal Anne Akerman (Fransk: [akɛʁman]; født 6. juni 1950, død 5. oktober 2015) var en belgisk filminstruktør, kunstner og professor ved City College of New York. Hendes mest kendte film er Jeanne Dielman, 23 quai du Commerce, 1080 Bruxelles (1975). Ifølge filmteoretiker Gwendolyn Audrey Foster har Akerman haft substantiel indflydelse på feministisk film og avant-garde film.

Barndom og uddannelse Akerman blev født i Bruxelles, Belgien. Hendes forældre var holocaustoverlevere fra Polen. Moderen Natalia (Nelly) overlevede Auschwitz, mens hendes egne forældre døde i lejren. Som 18-årig påbegyndte hun sin uddannelse ved den belgiske filmskole Institut National Supérieur des Arts du Spectacle et des Techniques de Diffusion. Akerman forlod tidligt skolen for at lave filmen Saute ma ville og finansierede filmen ved at handle aktier i diamantfirmaer på Antwerpens børs.

Arbejde

Tidlig karriere En af Akermans tidlige indflydelser var Jean-Luc Godard hvis film Pierrot le fou (1965) Akerman har nævnt som en afgørende indflydelse på hendes beslutning om at blive filmskaber. I 1971 havde Akermans første film Saute ma ville premiere på kortfilmfestivalen i Oberhausen. Det år flyttede hun til New York, hvor hun boede indtil 1972.

På New Yorks Anthology Film Archives i New York stiftede Akerman bekendtskab med film af instruktører som Stan Brakhage, Jonas Mekas, Michael Snow, Yvonne Rainer og Andy Warhol. Hun har selv nævnt at Snows La Région Centrale introducerede hende til films forhold til tid og energi. [citation needed]

Anerkendelse Brugen af long-takes i hendes film Hotel Monterey (1972) og kortfilmene La Chambre 1 og La Chambre 2 viser indflydelsen fra strukturlistisk film. Disse langstrakte skud får billedernes film til at oscillere mellem abstraktion og figuration. Akermans film fra denne periode er også begyndelsen på hendes samarbejde med cinematograf Babette Mangolte, som var director of photography på filmene La chambre (1972), Hôtel Monterey (1972), Hanging Out Yonkers (1973), Jeanne Dielman, 23 quai du Commerce, 1080 Bruxelles (1975) and News from Home (1977). I 1973 vendte Akerman tilbage til Belgien, og i 1974 modtog hun kritisk anerkendelse for filmen I, You, He, She.

Akermans mest betydningsfulde film, Jeanne Dielman, 23 Quai du Commerce, 1080 Bruxelles havde premiere i 1975 og betragtes som en af den feministiske films hovedværker. Filmen er en hypnotisk real-time undersøgelse af en midaldrende enkes kvælende rutiner af husarbejde og prostitution. Efter filmens premiere kaldte New York Times Jeanne Dielman for "det første hovedværk om det feminine i filmhistorien." Ivone Margulies, som har forsket i Chantal Akerman, har kaldt filmen et filmisk paradigme for dens evne til at forene feminisme og anti-illusionisme. Filmen blev udnævnt til den nittendebedste film i det 20. århundrede af J. Hoberman fra Village VoiceHoberman, J. (2001) [4 January 2000]. "100 Best Films of the 20th Century: Village Voice Critics' Poll". og som den bedste film nogensinde 2022 af det britiske blad 'Sight and Sound' hvor kritikere fra hele verden hver 10. år opstiller en liste over de 100 bedste film i verdenhttps://www.bfi.org.uk/film/00638537-48d0-5522-9502-4e5ba0166194/jeanne-dielman-23-quai-du-commerce-1080-bruxelles.

Senere karriere I 1991 var Akerman jurymedlem på den 41. filmfestival i Berlin. I 2001 blev hun en del af det videnskabelige personale på City College of New York's MFA Program i Media Arts Production.

Identititetspolitik i Akermans film Selv om Akerman var lesbisk filmskaber undgik hun bevidst dette prædikat og nægtede at få sine film vist på LGBT-filmfestivaler, idet hun udtalte, at hun fandt dem ghettoiserende.Lesbian filmmaker Chantal Akerman dies at 65 - AfterEllen Ifølge bogen Images in the Dark af Raymond Murray nægtede hun New York Gay Film Festival retten til at vise I, You, He, She og udtalte, at hun aldrig ville lade en af sine film blive vist ved en festival, hvis hovedtema var homoseksualitet. Ackerman sagde om sin film Je Tu Il Elle: Jeg skrev en historie jeg godt kunne lide. Alle mente, det var en politisk historie, men det var en normal kærlighedshistorie. Det er ikke en feministisk film. Jeg vil [heller] ikke sige, at det er en homoseksuel film. Hvis jeg gjorde, ville du gå til den med forudindfattede meninger.FILM - Chantal Akerman And the Point Of Point of View - NYTimes.com

Udstillinger Akerman har haft betydningsfulde soloudstillinger på blandt andet Museum for Contemporary Art, Antwerp, Belgium (2012), MIT, Cambridge Massachusetts (2008), Tel Avivs Kunstmuseum, Israel (2006); Princeton University Art Museum, Princeton, NJ (2006) og Centre Georges Pompidou, Paris (2003). Akerman deltog i Documenta XI (2002) og Venedig biennalen (2001). I 2011 blev en retrospektiv film af Akermans arbejde vist på det Østrigs Filmmuseum.

Død Akerman døde den 5. oktober 2015 i Paris. Avisen Le Monde skrev, at hun havde begået selvmord. Hun blev 65 år.

Filmografi År TitelLængdeNote(r)Engelsk titel1968Saute ma ville13 minutter Blow up My Town1971L'enfant aimé ou Je joue à être une femme mariée35 minutter The Beloved Child, or I Play at Being a Married Woman1972Hotel Monterey65 minutter 1972La Chambre 111 minutter The Room, 11972La Chambre 211 minutter The Room, 21973Le 15/842 minutter co-instrueret af Samy Szlingerbaum1973Hanging Out Yonkers90 minutter ikke færdiggjort1975Jeanne Dielman, 23 Quai du Commerce, 1080 Bruxelles201 minutter 1976News from Home85 minutter 1976I, You, He, She90 minutter 1978Les Rendez-vous d'Anna127 minutter Meetings with Anna1980Dis-moi127 minutter Tell Me1982Toute une nuit89 minutter All Night Long1983Les Années 8082 minutter The Eighties1983Un jour Pina à demandé57 minutter One Day Pina Asked Me1983L'homme à la valise60 minutterThe Man With the Suitcase1984J'ai faim, j'ai froid12 minutter segment for Paris vu par, 20 ans aprèsI'm Hungry, I'm Cold1984New York, New York bis8 minutter lost1984Lettre d'un cinéaste8 minutter Letter from a Filmmaker1986Golden Eighties96 minutter Window Shopping1986La paresse14 minuttersegment for Seven Women, Seven SinsSloth1986Le marteau4 minutter The Hammer1986Letters Home104 minutter 1986Mallet-Stevens7 minutter 1989Histoires d'Amérique92 minutter deltog i 39th Berlin International Film FestivalFood, Family, and Philosophy1989Les trois dernières sonates de Franz Schubert49 minutter Franz Schubert's Last Three Sonatas1989Trois strophes sur le nom de Sacher12 minutter Three Stanzas on the Name Sacher1991Nuit et jour90 minutter Night and Day1992Le déménagement42 minutter Moving In1992Contre l'oubli110 minutter Akerman instruerede en lille delAgainst Oblivion1993D'Est107 minutter From the East1993Portrait d'une jeune fille de la fin des années 60 à Bruxelles60 minutter Portrait of a Young Girl at the End of the 1960s in Brussels1996Un divan à New York108 minutes A Couch in New York1997Chantal Akerman par Chantal Akerman64 minutter 1999Sud71 minutter South2000La Captive118 minutter Samarbejde med Eric de KuyperThe Captive2002De l'autre côté103 minutterFrom the Other Side2004Demain on déménage110 minutter Samarbejde med Eric de KuyperTomorrow We Move2006Là-bas78 minutter2007Tombée de nuit sur Shanghaï60 minutter segment for O Estado do Mundo2011La Folie Almayer 127 minutter Almayer's Folly2015No Home Movie 115 minutter

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Filminstruktører fra Belgien Kategori:Manuskriptforfattere fra Belgien Kategori:Filmproducere Kategori:Filmfotografer Kategori:Filmklippere Kategori:Personer fra Bruxelles Kategori:Kunstnere der har begået selvmord