Satoshi Ōmura (大村 智, født 12. juli 1935 i Nirasaki) er en japansk biokemiker. Han er kendt for sine opdagelser og udvikling af forskellige lægemidler, der stammer fra mikroorganismer.
Karriere Satoshi Ōmura tog afgangseksamen fra Yamanashi Universitet og kandidateksamen fra Tokyo University of Science i 1963. Herefter erhvervede han sig en ph.d. i farmakologi fra Tokyo Universitet i 1968 og en ph.d. i kemi fra Tokyo University of Science i 1970.
Han var forskningsassistent ved Yamanashi Universitet 1963-1965, hvorefter han kom til Kitasato Universitet, først som forsker, inden han endte som rektor for universitetet i 1990. Han er nu professor emeritus fra universitetet samt fra Wesleyan University i USA. Blandt hans indsatser kan nævnes opdagelsen af, at en art af bakterien Streptomyces avermitilis producerer det anti-parasitiske stof avermectin, hvoraf William C. Campbell udviklede lægemidlet Ivermectin, der anvendes mod flodblindhed, elefantiasis og andre parasitiske infektioner. I 2015 blev han sammen med Campbell tildelt halvdelen af Nobelprisen i fysiologi eller medicin for "deres opdagelser i forbindelse med en nyskabende terapi mod infektioner forårsaget af rundorme-parasitter", se Avermectin; den anden halvdel gik til Youyou Tu.
I 2010 modtog han Tetrahedron Prize
Noter
Links Professor Satoshi Omura Satoshi Ōmura | People | THE KITASATO INSTITUTE Nirasaki Omura Art Museum
Kategori:Nobelprismodtagere i medicin Kategori:Nobelprismodtagere fra Japan Kategori:Biokemikere Kategori:Mikrobiologer