Wøldike er en slægt, der stammer fra Husum i Slesvig.
Slægten føres tilbage til en klædefabrikant i Neubrandenburg Hermann Wöldike, hvis sønnesøns søn var Andreas Wöldike (1620—1707), sognepræst i Arensburg i Mecklenburg-Strelitz.
Simplificeret stamtræ
Andreas Wøldike (1752-1836) stiftspræst på Vallø, senere sognepræst ved Sankt Mariæ Kirke i Helsingør og sidst i Store Heddinge ægtede første gang den af Johannes Ewald besungne Anna Hedevig, datter af Ole Jacobsen i Rungsted Kro. Han udgav en stor del prædikener og lejlighedstaler.
Heinrich Christian Piehl Wøldike (1818-87), kammerjunker, var medlem af appellationsretten i Flensborg 1852-64 og herredsfoged i Hellum-Hindsted Herreder 1867-87, idet han afskedigedes kort før sin død. Han blev blandt andet kendt som udgiver af det på dansk og tysk udkomne Juridisk Ugeskrift for Hertugdømmet Slesvig, I—X (1854-64).
Uffe Hroar Wøldike (1856-1926), lektor, var knyttet til Schneekloths Skole, senere Svanholms Gymnasium, fra 1880 til sin død. Han virkede med iver for den seksuel-pædagogiske sag, idet han holdt talrige foredrag og samtidig skrev om spørgsmålet i blade og tidsskrifter. Han beklædte 1899-1909 stillingen som formand for Studentersangforeningen og stod fra 1915 i spidsen for Musikforeningens repræsentantskab.
Øvrige personer med efternavnet Wøldike
Arne Wøldike Schmith (1912-2008), søn af Grosserer Gunnar Wøldike Schmith (1886-1973), var en dansk forlagsredaktør bosat i Askeby. I slutningen af 1920'erne kom han i lære hos Høst & Søn. Han blev efterfølgende boghandlermedhjælper, først i Boghallen i København, derefter i Magasins bogafdeling, hvor han var ansat i fire år. I 1943 fik han ansættelse som forlagssekretær på det for nylig startede Grafisk Forlag, hvor han følgende var forlagsleder fra 1945 til 1961. Siden var han direktør for Gyldendals-forlaget Spektrum A/S i syv år. I perioden 1958-1977 ejede han Bernhard E. Kleins Boghandel. I 1969 startede han Wøldikes Forlag, der bl.a. har udgivet bøger af Maria Lang, Søren Vase og Orla Johansen
Helmer Wøldike (1913-1944), en dansk modstandsmand.
Noter
Kilder
Kategori:Slægter fra Danmark