alt=|thumb|Økologisk Landsforening har hjemme i Økologiens Hus i 26, Skejby. Foto: Mathias Monrad Bruun Økologisk Landsforening er en dansk interesseorganisation, der arbejder med politisk interessevaretagelse, formidling og udvikling inden for økologi i Danmark. Foreningen arbejder med emner som økologisk fødevareproduktion, dyrevelfærd, dyreliv og jordens frugtbarhed og har fokus på udvikling af bæredygtige praksisser blandt landmænd, virksomheder og professionelle køkkener.
Økologisk Landsforening har hovedkontor i Aarhus og beskæftiger 34 ansatte.
Historie Økologisk Landsforenings rødder strækker sig helt tilbage til 1970'erne, hvor der opstod fire grupper af økologiske jordbrugere rundt omkring i Danmark. I 1981 blev Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) stiftet og denne blev i 2002 fusioneret med Økologisk Landscenter og en række økologiske brancheforeninger, hvortil Økologisk Landforening blev stiftet.
Foreningen har blandt andet arbejdet med udbredelsen af det statskontrollerede Ø-mærke og Det Økologiske Spisemærke, som vejleder forbrugerne til sunde, rene fødevarer og måltider. Frem til 2025 var de også arrangør af Økodag, hvorefter konceptet blev solgt til Mejeriforeningen. Økologisk Landsforening arrangerer desuden det årlige event Høstmarked samt forskellige politiske debatter og formidlingskampagner.
Organisationen driver desuden hjemmesiden www.okologi.dk samt www.Iloveoko.dk, der har fokus på økologisk forbrug og inspiration.
Organisationsstruktur Økologisk Landforening er organiseret omkring en bestyrelse, et repræsentantskab samt 10 forskellige fagudvalg, hvortil Rasmus Prehn siden 2025 har været direktør for foreningen. Både bestyrelsen og repræsentantskabet er ledet af en forperson, som vælges blandt medlemmerne af foreningen for 2 år ad gangen. Formandskabet består i øjeblikket af forperson Michael Kjerkegaard og næstforperson Jonas Engberg.
Foreningens nuværende bestyrelse består af fem medlemmer, som har det juridiske ansvar for foreningens drift, og varetager de økologiske producenters, virksomheders og forbrugeres interesser over for samarbejdspartnere, myndigheder, politikere m.fl.
Repræsentantskabet har 25 medlemmer. Deres arbejde centrerer sig om at sætte foreningens overordnede politiske retning og sikrer en bred interessevaretagelse på tværs af medlemsgrupperne. Deres opgave er yderligere at konstituere en bestyrelse, som samlet set besidder de nødvendige relevante bestyrelsesfaglige kompetencer. Repræsentantskabet udpeger 4 medlemmer til bestyrelsen (2 hvert år) for 2 år ad gangen.
Fagudvalgenes opgaver og kompetencer fastlægges i kommissorier, der vedtages af repræsentantskabet en gang årligt efter indstilling fra det pågældende fagudvalg. Fagudvalgene udgør: Planteavlsudvalget, Frugt- og grønudvalget, Kød- og naturgræsserudvalget, Udvalget for småskala, Mælkeudvalget, Griseudvalget, Æg- og fjerkræudvalget, Udvalget for professionelle køkkener, Udviklingspolitisk udvalg og Advisory Board for virksomheder.
Medlemskaber Økologisk Landsforening arbejder for at skabe et fællesskab for dem, der vil gøre økologi til normen og tage ansvar for jorden, dyrene og menneskerne ved at dyrke, producere og købe mad, som fremstilles så naturligt som muligt.
Foreningen opererer derfor med flere forskellige slags medlemskaber. For de private forbrugere eksisterer der et almindeligt medlemskab, et ungdomsmedlemskab og et medlemskab med stemmeret, der giver mulighed for at stemme til foreningens årlige generalforsamling. Hertil findes der også et virksomhedsmedlemskab, et landmandsmedlemskab og et medlemskab for professionelle køkkener.
Kilder
Eksterne henvisninger Økologisk Landsforenings hjemmeside I Love Øko
Kategori:Foreninger fra Danmark Kategori:Jordbrugsorganisationer i Danmark Kategori:Økologisk jordbrug Kategori:Økologisk landbrug Kategori:Etableret i 2002