Erik Dannemand Mørk (født 3. december 1925 i København, død 27. januar 1993) var en dansk skuespiller.

Han debuterede på Det kongelige Teater i 1949 efter at have gennemgået elevskolen. Han var skuespiller ved Det kongelige Teater til 1955 og igen fra 1963. I den mellemliggende periode var han ansat på Det Ny Teater. Han er bedst kendt for de alvorlige roller (som Strindberg og Lorca), som kom til udtryk i mange teaterroller samt optræden i både radio og tv.

Han levede i en periode i 1960'erne papirløst sammen med kollegaen Susse Wold, med hvem han har sønnen Christian Mørk. Forholdet gik i stykker, skriver Susse Wold i selvbiografien "Fremkaldt", da han fandt ud af, at han var bøsse.

Erik Mørk var i forbindelse med en provinsturné impliceret i en alvorlig trafikulykke i efteråret 1992, hvis følger han aldrig overvandt.

Han var Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.

Filmografi i udvalg

Susanne – 1950 Lyntoget – 1951 Som sendt fra himlen – 1951 To minutter for sent – 1952 Ballerina – 1965 Slap af, Frede – 1966 Tjærehandleren – 1971 Hærværk – 1977 Himmel og helvede – 1988 Europa – 1991 Den russiske sangerinde – 1993

Eksterne henvisninger

Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle Kategori:Bodilprisen for bedste mandlige birolle Kategori:Robertprisen for årets mandlige birolle Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Riddere af 1. grad af Dannebrog Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer fra København Kategori:Omkomne ved trafikulykker i Danmark Kategori:Studenter fra Gammel Hellerup Gymnasium Kategori:Modtagere af Teaterpokalen Kategori:Modtagere af Modersmål-Prisen