Trolovelsesringen er en dansk stum romantisk dramafilm fra 1910 produceret af Nordisk Films Kompagni. Filmens instruktør er ukendt.

Filmen blev i tysktalende lande distribueret under titlen Die Verlobungsring og i engelsketalende lande som The engagement ring.

Handling En fisker kommer op at skændes med sin forlovede, der i raseri kaster sin ring i havet. En gammel frier opdager hendes bare ringfinger og aner en ny chance. Da han er på fisketur fanger han tilfældigvis den fisk, der har den bortkastede ring i maven. Og lykken tilsmiler ham endnu engang, da han senere på dagen vinder i et kortspil over fiskeren, der frustreret må afgive sin ring. Den gamle frier er nu i besiddelse af begge ringe, mens det kun går ned ad bakke for den stakkels fisker.

Medvirkende Lauritz Olsen Einar Zangenberg Paul Welander Edmund Østerby

Referencer

Eksterne henvisninger Filmen kan ses på stumfilm.dk

Kategori:Stumfilm fra Danmark Kategori:Dramafilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1910 Kategori:Film fra Nordisk Film Kategori:Romantiske dramafilm