Manden med Kappen er en dansk stum dramafilm fra 1913 produceret af Nordisk Films Kompagni og instrueret af Robert Dinesen. Som manuskriptforfatter er ifølge danskefilm.dk krediteret "frøken Bigum".Beskrivelse på danskefilm.dk
Filmen havde dansk premiere den 2. juni 1913 i Kosmorama i København og blev i tysktalende lande distribueret som Der Mann mit dem Mantel og i engelsktalende lande som The man in the white cloak.
Handling Et genfærd vågner op til dåd, da tvangsauktionen truer slægtsgodset. Advokat Bang er en rig mand med økonomisk magt over enkebaronessen og hendes gods. Men Bang ønsker også magt over baronessens datter Lucy, hvis hjerte tilhører familiens doktor Sperling. Bang truer med at tvangsauktionere godset væk, hvis ikke Lucy gifter sig med ham. Dagen inden auktionen, åbenbarer et spøgelse sig for doktor Sperling og leder ham mod en kiste i kælderen. Men er det en skattekiste eller gravkiste?
Produktion Spøgelset, der optræder i filmen, er delvist gennemsigtigt. Den visuelle effekt med spøgelset er sandsynligvis foretaget ved hjælp af dobbelteksponering, hvor spøgelset først er filmet mod en sort baggrund, hvorefter den tilhørende scene er lagt oveni. Arbejdet med manuelt at få de endelige billeder til at fremstå sammenhængende og troværdige har været betydeligt.Beskrivelse på stumfilm.dk
Medvirkende Robert Dinesen som Robert Sperling, læge Robert Schyberg som advokat Bang Agnete von Prangen Blom som Lucy, enkebaronessens datter Otto Lagoni Augusta Blad
Referencer
Eksterne henvisninger De bevarede dele af filmen kan ses på stumfilm.dk
Kategori:Danske film fra 1913 Kategori:Film fra Nordisk Film Kategori:Dramafilm fra Danmark Kategori:Film instrueret af Robert Dinesen