Skæbnens Veje er en dansk stum melodramafilm fra 1913 produceret af Nordisk Films Kompagni og instrueret af Holger-Madsen efter manuskript af Irma Strakosch.
Filmen havde dansk premiere den 19. juli 1913 i Panoptikon Teatret og blev i tysktalende lande distribueret som Wenn Blütenträume reifen, i engelsktalende lande som In the bonds of passion og i fransktalende lande som Sous le joug de la passion.
Handling Efter at have opnået sin doktorgrad tager den unge læge Alfons Dupont, ophold hos sin mor på landet, mens han venter på en passende stilling. Her møder han den Rose, som er selskabsdame i hjemmet, og mellem de to opstår et kærlighedsforhold. Men hvor den uskyldige Rose elsker Alfons dybt og oprigtigt og tror sig gengældt, ser Alfons hende blot som en behagelig adspredelse fra sit tidligere liv som verdensvant ungkarl i storbyen. Alfons rejser tilbage til storbyen og glemmer alt om Rose. Rose er imidlertid blevet med barn. Alfons moder forarges over, at hendes selskabsdame venter barn, og afskediger hende. Rose opsøger Alfons i storbyen, hvor hun tror, at han blot har ignoreret hendes henvendelser på grund af travlhed. Hun træder ind i Alfons lejlighed midt i et vanvittigt orgie med en elskerinde om halsen. Forfærdet forlader Rose lejligheden og afbryder enhver forbindelse med Alfons, der dog fortvivles over sit letsind.
Rose får ansættelse som skuespillerinde. hun får ægteskabstilbud fra en fyrste, som hun dog afslår af hensyn til mindet om hendes barns fader. Hendes barn dør ved et ulykkestilfælde, hvorefter hun er fri og hun accepterer fyrstens ægteskabstilbud. Under parrets hvedebrødsdage, ser Alfons, der er gået i hundene, tilfældigvis Rose. Han beslutter at opsøge hende, men har forinden af vanvare kommet til at drikke gift, og under besøget hos Rose dør han.Program for filmen, dfi.dk
Medvirkende Valdemar Psilander som Alfons Dupont, læge Clara Wieth som Rose, selskabsdame hos Alfons' mor Albrecht Schmidt som Fyrst Alexander Torben Meyer Frederik Jacobsen Henny Lauritzen Ingeborg Bruhn Bertelsen Holger-Madsen Axel Boesen Betzy Kofoed Carl Lauritzen Johannes Ring Birger von Cotta-Schønberg Johanne Krum-Hunderup
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Romantiske dramafilm Kategori:Danske film fra 1913 Kategori:Film fra Nordisk Film Kategori:Dramafilm fra Danmark Kategori:Melodramafilm fra Danmark Kategori:Stumfilm fra Danmark