Kærligheds-Øen er en dansk stumfilm fra 1924, der er instrueret af A.W. Sandberg efter manuskript af Laurids Skands. Filmen er baseret på Carl Muusmanns novelle Djævleøen fra 1906. Den blev optaget i Køge Bugt samt i omegnen af Køge og Vallø. Filmen var åbningsprogram for den ny biograf Alexandra (senere Nygade) på Strøget i København.
Handling Skibsreder Holms unge kone Grete har hovedet fuldt af romantiske griller. Holm er især irriteret over hendes interesse for digteren Lorens Bøllemose, der nærmest er flyttet ind hos familien. Med en vens hjælp arrangerer han et skibsforlis under en udflugt på Øresund. På en øde ø må den forkælede Grete indse, at ægtemanden er bedre til at klare ærterne end den skabagtige digter.
Medvirkende Gunnar Tolnæs - Charles Holm, skibsreder Karina Bell - Grete, skibsreder Holms kone Philip Bech - Jens Grøn, skibsrederens ven Peter Malberg - Lorens Bøllemose, digter Hans W. Petersen - Jacob, skibbsdreng på Holms båd Aage Schmidt - Theodor, matros på Holms båd
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Film instrueret af A.W. Sandberg Kategori:Stumfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1924