thumb|Johannes Wilhjelm, Malerinder på Skagen, 1912, Skagens Museum. Kunstnerne Tupsy Clement og Ella Heide ses i forgrunden. I baggrunden til venstre ses maleren G.F. Clement. Martha Caroline Clement, kaldt Tupsy, født Jebe, (født 13. april 1871 i Trondheim, død 5. september 1959 i København) var en norsk kunstmaler, gift med den danske maler G.F. Clement. Hendes mest kendte værker blev malet i Skagen hvor hun og hendes mand tilbragte somrene fra 1908 til 1920.
Baggrund og uddannelse Clement blev født i Trondheim som datter af major Hakon Jebe og Hedvig Klingenberg. Hun studerede under Hans Heyerdahl i Oslo (1896) og under Christoph Roth i München (1898–99) inden hun læste videre i Paris. Hun færdiggjorde sin uddannelse i Italien i 1905. Vera Rasmussen, "Tupsy Clement", Kunstindeks Danmark & Weilbachs Kunstnerleksikon.
Liv og levned Tupsy Clement havde en bred kunstnerisk baggrund allerede inden hun mødte den danske maler G.F. Clement. Parret giftede sig i Rom i 1902 og bosatte sig derefter i Danmark, hvor Tupsy malede portrætter, blomsterbilleder, eksteriører og landskaber.
Hendes maleri To piger leger ved Skagen Strand var i Christian X's eje og hang på Klitgården."1339/25: Martha Caroline (Tupsy) Clement: Two girls playing at Skagen Beach. Mange af hendes værker viser mandens indflydelse, men i sollyset i hendes landskabsbilleder forekommer også inspiration fra Theodor Philipsen. Efter 1920 tilbragte parret deres somre i Italien. G.F. Clement døde i 1933 og Tupsy i 1959. Forholdet var barnløst.Vera Rasmussen, "G.F. Clement" i Weilbach
Tupsy Clement er begravet på Vestre Kirkegård.
Referencer
Eksterne links To af Tupsy Clements malerier ejet af Joan Schersat Mikkelsen Joan Schersat Mikkelsens artikel om Ella Heide viser Johannes Wilhjelms maleri Malerinder på Skagen (1912), hvor Tupsy Clement ses malende
Kategori:Personer fra Trondheim Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Kvindelige kunstnere fra Danmark Kategori:Skagensmalere