Elisabeth af Braunschweig-Grubenhagen (14. april 1550 – 11. februar 1586) var en tysk prinsesse, der var hertuginde af Slesvig-Holsten-Sønderborg.

Hun var datter af Hertug Ernst 3. af Braunschweig-Grubenhagen og gift med hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg, en yngre søn af kong Christian 3. af Danmark.

Biografi Elisabeth blev født den 14. april 1550 i Salzderhelden som ældste barn af hertug Ernst 3. af Braunschweig-Grubenhagen i hans ægteskab med prinsesse Margrethe af Pommern-Wolgast. Hun blev gift den 19. august 1568 i Kolding med hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg. I ægteskabet blev der født 14 børn, før hun døde den 11. februar 1586 på Østerholm på Als. Hun ligger begravet i Dronning Dorotheas Gravkapel på Sønderborg Slot.

Børn Navn Født Død Bemærkninger Dorothea 9. oktober 1569 5. juli 1593 Gift 23. november 1589 med Hertug Frederik 4. af Liegnitz Christian 26. november 1570 14. juni 1633 Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø 1622-1633 Ernst 17. januar 1572 26. oktober 1596 Alexander 20. januar 1573 13. marts 1627 Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg 1622-1627.Gift 26. november 1605 med Dorothea af Schwarzburg-Sondershausen August 26. juli 1574 26. oktober 1596 Marie 22. august 1575 6. december 1640 Abbedisse i Itzehoe Kloster Hans Adolf 15. september 1576 21. februar 1624 Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg 1622-1624 Anna 7. oktober 1577 30. januar 1616 Gift 31. maj 1601 med Hertug Bogislav 13. af Pommern Sophie 30. maj 1579 3. juni 1658 Gift 8. marts 1607 med Hertug Filip 2. af Pommern Elisabeth 24. september 1580 21. december 1653 Gift 19. februar 1615 med Hertug Bogislav 14. af Pommern Frederik 26. november 1581 22. juli 1658 Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg 1624-1658Gift 1. gang 1. august 1627 med Juliane af Sachsen-LauenburgGift 2. gang 5. februar 1632 med Eleonora af Anhalt-Zerbst Margrete 24. februar 1583 10. april 1638 Gift 27. februar 1603 med Grev Johan 7. af Nassau-Siegen Philip 15. marts 1584 27. september 1663 Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg 1622-1663Gift 23. maj 1624 med Sophie Hedvig af Sachsen-Lauenburg Albrecht 16. april 1585 30. april 1613

Eksterne henvisninger

Kategori:Sønderborgske fyrstelige Kategori:Huset Welf Kategori:Danskere i 1500-tallet Kategori:Tyskere i 1500-tallet