Anders Matthesen (født 6. juli 1975 på Østerbro, København), også kendt under kunstnernavnet Anden, er en dansk standup-komiker, skuespiller, rapper, sangskriver, manuskriptforfatter, forfatter, tegnefilmsdubber og filminstruktør. Matthesen er opvokset i Albertslund, og han refererer ofte til bydelen i sin standup og bruger den i sin humor.

Matthesen begyndte som tolvårig at rappe, hvor han gik under kunstnernavnet DJ And. Han debuterede som standupkomiker i 1993, hvor han fik en andenplads ved Danmarksmesterskaberne i stand-up. Han medvirkede efterfølgende i tv-programmer som Darios Joint, Andarki og Andensortering (alle 1998). I 1997 begyndte han sammen med Bossy Bo at lave børneradio på DR-programmet Hva' snakker du om?, som blev udgivet som album i 2000. Deres samarbejde fortsatte med radiojulekalenderen Jul på Vesterbro (1999) og radiofortællingen Arne fortæller…Terkel i knibe (2001). I 2003 blev Jul på Vesterbro filmatiseret som tv-julekalender for voksne på DR2, og i 2004 blev Terkel i knibe filmatiseret som animationsfilm.

Matthesen har også spillet teater, og har bl.a. medvirket i teaterforestillingerne Simon: Spies, skæg og ballade (2004) og Kjeld og Dirch: En Kærlighedshistorie (2011).

Matthesen debuterede som filmskuespiller i 2006 i dramaet Rene hjerter, mens han i 2009 debuterede som instruktør med filmen Sorte kugler, hvor han også spillede hovedrollen. Han har siden haft roller i flere danske filmproduktioner, såsom Det grå guld (2013), De frivillige (2019) og Marco Effekten (2021), Toscana (2022), Det andet offer (2025) og Under stjernerne på himlen (2025). Matthesen skrev i 2016 sin første bog Ternet Ninja, som to år efter blev filmatiseret til filmen af samme navn. Den blev siden efterfulgt af Ternet Ninja 2 (2021) og Ternet Ninja 3 (2025). De tre animationsfilm har tilsammen solgt over 2,6 millioner biografbilletter i Danmark og er blandt de mest sete danske film.

Som rapper udgav Matthesen i 2006 debutalbummet Soevnloes, som solgte omkring 20.000 eksemplarer.Anden rapper med MC Einar, Jyllands-Posten, 15. december 2009. Han udgav efterfølgende to album med begrænset succes; Villa Peakstate (2010) og Blodhævn (2018).

Matthesen har turneret med sine mange comedyshows, bl.a. Tal for dig selv (2004), Anden paa coke? (2006), Anders Matthesen...vender tilbage (2009), Anders (2012), Shhh (2016) og ANDEN 25 (2018) med hans seneste comedyshow værende JOKES – fra en hvid, straight mand fra 2022.

For sine præstationer indenfor standup og film- og tv-produktion, har han modtaget flere priser og nomineringer, og han har som den eneste vundet titlen Zulu Comedy Gallas pris "Årets komiker" tre gange (2009, 2013, 2019).

Baggrund Opvækst Matthesen blev født den 6. juli 1975 på Østerbro i København, som yngste søn af Hedda Matthesen, boghandler og meditationslærer og far, postbud. Begge forældre havde i 1970'erne været kunstmalere. Matthesen har en ældre bror, Jesper (f. 1973). Da Matthesen var 6 år gammel, blev hans forældre skilt, og både hans mor og far flyttede efterfølgende i lejligheder på Frederiksberg. Da Matthesen var otte år gammel, flyttede han med sin mor og storebror til Albertslund på den københavnske vestegn.

Matthesen begyndte at rappe som 12-årig under kunstnernavnet DJ And. Sammen med sin bedste ven Tue og sin bror dannede de gruppen The Human Beat Boys, som i 1991 vandt en pladekontrakt med Mega Records i TV 2-programmet Dæxel med Dan Rachlin som vært.Hip-hop med holdning Aftalen blev dog aldrig til noget, hvilket ifølge Matthesen var med til, at gruppen gik i opløsning: "Vi blev snydt. Det var en kæmpe skuffelse og vildt frustrerende. Nu havde man kæmpet så hårdt for det for bare at blive røvrendt".

Karriere

1993-2000: Debut, gennembrud og børneradio: Hva’ snakker du om? Matthesen debuterede som stand-up komiker ved Danmarksmesterskaberne i Stand-Up på Restaurant DIN's i 1993, hvor han fik en andenplads. Inden kvalifikationen snakkede han med komiker Lasse Rimmer, der havde et par års erfaring, og opdagede at han var meget uvidende om standup. Han troede bl.a. at man improviserede meget af det på scenen. Til forskel fra de andre deltagere havde han skrevet fem minutters nyt materiale til finalen, hvilket ikke var forventet i konkurrencen. Han endte med en andenplads efter Mads M. Nielsen.

I 1995 var han for første gang med i velgørenhedsshowet Talegaver til børn sammen med en række andre etablerede komikere i Danmark, ligesom han begyndte at dukke op i mindre indslag i TV 2's talkshow Darios Joint. Efterfølgende blev han vært for programmet Andarki i 1998 og Andesortering fra samme år - begge på TvDanmark. Andensortering var et såkaldt klip-program, et underholdningsprogram, der bestod af en danskproduceret præsentation af udenlandsk producerede fraklip, tv-reklamer og hjemmevideoer, og i programmet spillede Matthesen en lang række håbefulde tv-talenter. I 1999 medvirkede han i 10 afsnit af DR2s tv-sketchprogram Casper & Mandrilaftalen. Samme år optrådte han for første gang med sit eget one-man show på Comedy Zoo. Showet hed Fra ende til Anden, men er aldrig blevet udgivet og er derfor ofte overset. Han medvirkede samme år i DR's sketchprogram Intermezzo sammen med Mick Øgendahl.

I midten af 1990'erne var Matthesen vært på radiokanalen The Voice, hvor han lavede morgenradio. Han udviklede her flere sketches og sange, som blev spillet og brugt som underholdning i programmet. I samme periode var Matthesen opvarmning for den danske rapgruppe Østkyst Hustlers under nogen af deres koncerter rundt i Danmark. Matthesen blev tæt med sanger Bossy Bo fra bandet, som foreslog at fremvise nogle af Matthesens produktioner fra hans tid på The Voice til DRs Børneradio. Østkyst Hustlers havde allerede et samarbejde med Børneradio, da de sammen havde udgivet gruppens første album; Verdens længste rap i 1995.

Matthesen stoppede hos The Voice i 1997, og blev efterfølgende ansat hos DR, hvor han skulle producere radio henvendt til børn, som senere fik navnet Hva’ snakker du om? Som start skrev han alt materiale selv, som efterfølgende blev indspillet sammen med en tekniker på DR. Efter kort tid indledte Bossy Bo og Matthesen dog et samarbejde, hvor de to udarbejdede og indspillede alt materiale i Bossy Bos lydstudie. I sketchene optrådte Matthesens selvopfundne karakterer samt kendte karakterer fra DRs børnefjernsyn, såsom Kaj og Andrea, Cirkeline og Bamse. I efteråret 1999 udviklede Matthesen og Bossy Bo radiojulekalenderen Jul på Vesterbro, bestående af 15 afsnit, som også blev sendt på Børneradio.https://duckpowernews.dk/cv/diskografi/jul-paa-vesterbro/ De mest populære sketches og sange fra programmet blev den 4. april 2000 udgivet som album med titlen Hva' snakker du om? - Den ka’ byttes Vol. 1. Albummet, der indeholdte sange som “Min Store Kærlighed”, “Kender Du Det” og “Jul På Vesterbro” blev en stor succes og solgte ca. 80.000 eksemplarer og er pr. september 2025 gået fire gange platin.

2001-2008: Videre succes og Jul på Vesterbro Matthesen og Bossy Bo fortsatte deres samarbejde, hvor næste projekt blev radiofortællingen Arne Fortæller... Terkel I Knibe, som omhandlede drengen Terkel og hans barske børneverden. Radiofortællingen blev udgivet som album den 22. november 2001, hvor det solgte 35.000 eksemplarer og gik to gange platin. Radiofortællingen blev filmatiseret tre år senere under titlen Terkel i knibe.

Matthesen medvirkede i 2003 på tre sange fra albummet Get a Life Selv af Hustlerne, bestående af Bossy Bo og Jazzy H, som tidligere var medlem af rapgruppen Østkyst Hustlers. I 2003 debuterede Matthesen som skuespiller, da han spillede hovedrollen som den danske erhvervsmand Simon Spies i Nikolaj Cederholms teaterforestilling Simon: Spies, skæg og ballade på Gasværket i 2004. Matthesen modtog stor ros for sin præstation, hvor medier som Berlingske bl.a. skrev: "Det er formidabelt. Fandtes der ikke en Anders Matthesen, ville de være nødt til at genmanipulere ham frem til denne forestilling. Matthesen er mageløs."

Den 1. december 2003 havde julekalenderen Jul på Vesterbro premiere på DR2. Julekalenderen var en videreudvikling af Matthesens radioserie Jul på Vesterbro, som blev sendt på Børneradio i julen 1999, men var nu henvendt til voksne. Handlingen i voksenkalenderen var blevet radikalt ændret og karakterbestanden, der før blot bestod af Stewart Stardust, hans kone Vivian og sønnen Danny, var blevet øget. Matthesen spillede selv alle de bærende roller i serien, udover bl.a. rollen som Vivian, som blev spillet af Matthesens egen mor, Hedda Matthesen. Matthesen fik i samarbejde med Jan Degner fra forlaget Artpeople solgt idéen om filmatisering af radioserien til DR2 i begyndelsen af 2003, hvorefter Thomas Hartmann og Nikolaj Peyk blev hyret som medforfattere på projektet. Julekalenderen, der blev instrueret af Morten Lorentzen, modtog positive anmeldelser, og havde et seertal på ca. 200.000, da den blev sendt i 2003. Serien er sidenhen blevet genudsendt på DR2 i 2004, 2009, 2013, 2021 og 2022.

Matthesens mange tv-optrædener tæller Perforama, seks dramaproduktioner med lavt budget vist på DR2.PERFORAMA MED ANDERS MATTHESEN . moviezoo.dk. Hentet 2/12-2021 I 2006 spillede han hovedrollen i Kenneth Kainz’ drama Rene hjerter, i rollen som den psykiatriske patient, Kris. Filmen, der havde manuskript af Kim Fupz Aakeson var ligeledes baseret på en Fupz’ egne bøger; Alting og Ulla Vilstrup.

I september 2004 udkom animationsfilmen Terkel i knibe, der var en filmatisering af Matthesens radiofortælling af samme navn fra 2001. Filmen blev en stor succes og blev set af 379.313 i biografen. Da Terkel i Knibe udkom på DVD, solgte den 120.000 eksemplarer. Nordisk Film mente, at omfattende piratkopiering af DVD'en var skyld i, at der blev solgt 20-30.000 færre eksemplarer, end der ellers kunne være solgt.

I 2006 optrådte han i Falkoner Salen med comedyshowet Anden paa coke?, som efter en Danmarks-turné blev set af over 100.000 mennesker.

I 2008 var Matthesen aktuel som manuskriptforfatter i tv-serien Comedy-kuren med Henrik Bruun, der blev sendt på Kanal 5 og udgivet på DVD. Han modtog også Livsglædens Pris på kr. 200.000, som uddeles af Simon Spies Fonden. Den 1. august 2008 havde hans standup-show Anders Matthesen...vender tilbage premiere på Gasværket i København.Lidt nyt om "...Vender Tilbage" Anden.dk, 11. juni 2008 Matthesen fortsatte sin turné til marts 2009.Anden udvider sin turné Anden.dk, 27. oktober 2008 Optagelsen af showet på Det Kongelige Teater i København udkom med ekstramateriale den 9. november 2009 på DVD.Anders Matthesen vender Tilbage. Live på det kongelige teater. 1 DVD . plade-klassikeren.dk. Hentet 2/12-2021

2009-2015: Instruktørdebut og mere standup thumb|Thomas Hartmann og Anders Matthesen turnerede i 2009 med showet Bytte Bytte Købmand, hvor de optrådte med materiale den anden havde skrevet. Matthesen debuterede i juni 2009 som filminstruktør med komediefilmen Sorte kugler, som han selv havde skrevet og spillede hovedrollen i. Filmen blev set af mere end 400.000 i biograferne og var den mest sete danske film i 2009.'Sorte kugler' årets største film Ekstra Bladet, 27. aug. 2009 I 2009 vandt Matthesen for første gang prisen som "Årets komiker" ved Zulu Comedy Galla.TV 2 | Alt om virksomheden TV 2 Han blev nomineret for sit arbejde på Sorte kugler som instruktør, manuskriptforfatter og skuespiller, samt sin lange komikerkarriere.Anders Matthesen: Årets komiker | SE og HØR I efteråret 2009 turnerede Matthesen med kollegaen Thomas Hartmann med standup-showet Bytte Bytte Købmand, hvor de optrådte med den andens materiale.