RiBus-konflikten var en dansk strejke og arbejdsmarkedskonflikt mellem 1994-1995 blandt buschaufførerne i Esbjerg mod busselskabet RiBus. Strejken startede 1. juni 1994 og i alt strakte den sig over 268 dage.Ri-Bus: En kamp mod privatiseringer , 29. december 2005, Dagbladet Arbejderen, set 22. februar 2015 Baggrunden for strejken var fra buschaufførernes og fagforeningernes side kampen mod privatisering og forringelse af arbejdsforhold.Ri-Bus konflikten , Leksikon.org, set 22. februar 2015Vilde strejker, gær-kaos og Staunings sjusser, avisen.dk, set 22. februar 2015 Strejken blev landskendt på grund af mediernes omtale og de billeder som blev bragt fra demonstrationer og blokader. Under strejken blev politiets rolle kritiseret, og blandt andet blev brugen af hunde mod større menneskemængder. Officielt blev strejken afsluttet ved et møde i Esbjerg den 11. november 1995.10. februar 1995 - Optakt til Ri-Bus-konflikten , 10. februar 2004, Dagbladet Arbejderen, set 22. februar 2015
Baggrund I december 1992 fremsatte det daværende amtsråd i Ribe Amt krav om at busdriften i Esbjerg skulle gennemgå besparelser for tre millioner kroner, buschaufførerne afviste imidlertid at der overhovedet kunne spares så mange penge, senere blev det derfor besluttet, at busdriften kun skulle spare en million. Buschaufførerne tilbød en strammere køreplan, men det blev afvist af amtsrådet, som i stedet satte Esbjerg bybusser til salg i juni 1993. Selskabet Ribus fik i februar 1994 lov til at købe og overtage bybusserne, da det var det billigste tilbud, det blev dog kritiseret for langt fra at være det bedste.
Den 29. maj 1994 overtog det private selskab RiBus busdriften i Esbjerg. Kort efter blev 11 ud af 82 chauffører fyret, fordi de ikke ville skifte fagforening og de ikke anerkendte den nye overenskomst fra Rutebilejernes Arbejdsgiverforening, som RiBus ville tegne med dem, og som betød at de både gik ned i løn og fik dårligere arbejdsforhold.RiBus konflikten dag for dag, Dagbladet Arbejderen, set 22. februar 2015 Forskellen imellem de to overenskomster var en lønnedgang på omkring 15.000-30.000 kr. om året."Ribus: 16 måneders konflikt fortsætter", 27. oktober 1995, Ritzaus Bureau Dette fik dagen efter, 1. juni, chaufførerne til at nedlægge arbejdet, og der var hen over sommeren flere arbejdsnedlæggelser og blokader foran busselskabet.
Konflikten De strejkende chauffører fik støtte fra fagforeningen SiD, som efter flere fyringer sendte RiBus i Arbejdsretten, hvor det blev fastslået at RiBus skulle fortsætte med samme løn indtil overenskomsten udløb, men de tidligere chauffører fik ikke bod eller blev genansat. Igennem forhandlinger forsøgte SiD at få de fyrede genansat, med samme lønniveau som før, dette kunne så udlignes over en periode på 2-3 år til den private overenskomst, disse forhandlinger blev dog aldrig til noget.
Den 10. februar 1995 valgte RiBus-chaufførerne igen at strejke. De var utilfredse med den forestående overgang til overenskomsten mellem Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og SiD. Den 20. februar var der omfattende landsdækkende sympatiaktioner, blandt andet gik størstedelen af Københavns postmedarbejdere hjem, busdriften blev indstillet i stort set alle større byer. Det blev skønnet at omkring 50.000 lønmodtagere havde nedlagt arbejdet i sympati med chaufførerne."Store dele af Danmark blev lammet af sympatikonflikt", 21. april, Ritzaus Bureau
Arbejdsretten gør det klart den 24. februar, at chaufførerne vil blive fyret, hvis de ikke næste mandag morgen genoptager arbejdet."Forbitret arbejdskamp slut i Esbjerg", 4. november 1995, Ritzaus Bureau
Blokader og sympatiaktioner RiBus fyrede alle strejkende chauffører den 27. februar 1995, da de ikke havde genoptaget arbejdet, i stedet ansatte RiBus nye (populært kaldet skruebrækkere) til at overtage deres arbejde. Herefter etablerede de gamle chauffører blokader for helt at stoppe busdriften i Esbjerg.
Den første større konfrontation i Esbjerg kom da politiet den 6. april 1995 brød de fysiske blokader. De brugte hunde som bed flere, og blandt andet chaufførernes talsmand kom på skadestuen og blev behandlet for hundebid. Andre steder i landet blev busdriften samme dag indstillet som følge af sympatiaktioner. De efterfølgende måneder var præget af voldsomme demonstrationer og blokader.
Andre steder i landet var der også sympatiaktioner, eksempelvis i Helsingør den 26. maj, 6-8 mennesker blokerede for en bus, der var ejet af en medejer til RiBus. Lignende aktioner fandt også sted i København."Aktioner mod RiBus-medejer i Helsingør", 26. maj 1995, Ritzaus Bureau På årsdagen for den første strejke i konflikten, 1. juni, blev der arrangeret en stor støttefest. Til denne spillede musikerne Johnny Madsen, Kim Larsen og Erik Clausen."Ingen aftale om forhandling", 24. maj 1995, Ritzaus Bureau
Det Dårlige Selskab, der bestod af musikerne Kim Larsen, Erik Clausen og Peter Ingemann, tilbød den 17. september 1995 at købe RiBus og give det videre til de fritstillede chauffører. I de efterfølgende dage var der kontakt mellem kunstnerne og RiBus' ledelse, men RiBus fastholdte, at selskabet ikke var til salg.
Afslutning på konflikten LO stod den 16. oktober 1995 bag et forlig med Danske Arbejdsgivere om en "løsning" på RiBus-konflikten. Den blev underskrevet i hemmelighed af SiD og Rutebilejernes Arbejdsgiverforening. Aftalen godkendte, at skruebrækkerne kunne blive ved RiBus og at RiBus fremover, når de manglede folk skulle prioritere de gamle RiBus-chauffører først.
Chaufførerne besluttede herefter at afbryde strejken og opgive blokaderne den 4. november 1995. På et stormøde i Esbjerg den 11. november, blev strejken officielt afblæst.
Reaktioner Især på yderste venstrefløj stempledes LO's forlig som et forræderi mod chaufførernes og arbejdernes kamp for bedre løn og arbejdsforhold.
Hos Socialdemokratiet kritiserede man SiD's rolle i forhandlingerne, og mente at fagforeningen politisk generelt lå for langt til venstre."Ri-Bus konflikten splitter arbejderbevægelsen", 8. september 1995, Ritzaus Bureau Blandet andet ovenpå sådanne overvejelser udtalte SiD's daværende formand Hardy Hansen "Vi er ikke medansvarlige. Tværtimod har Ri-Bus ikke stået ved, hvad de lovede omkring tilpasningsforhandlinger, da busdriften gik fra kommunen til et privat selskab"."Hardy Hansen: SiD ikke medansvarlig for Ri-Bus-konflikten", 1. maj 1995, Ritzaus Bureau
Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen udtalte flere gange sin støtte til de strejkende chauffører, blandt andet i sin 1. maj-tale i 1995, hvor han viste sin støtte ved at sige "Hvordan har du det med at blive trådt på? At blive ydmyget? At mærke uretfærdigheden?".Døgnets vigtigste, 2. maj 1995, Ritzaus Bureau Nyrup Rasmussen udtalte flere gange hans støtte til de strejkende, han understregede dog, at han opfordrede til, at konflikten blev løst lokalt og at han tog afstand fra hærværk og uroligheder i forbindelse med demonstrationer og blokader, og at han i den henseende støttede politiet."Nyrup: Ri-Bus og SiD må forhandle efter amtsrådets model", 24. maj 1995, Ritzaus Bureau"Nyrup tager skarp afstand fra hærværk og støtter politi", 3. september 1995, Ritzaus Bureau
Partiet Venstres daværende gruppeformand Ivar Hansen udtalte i forbindelse med konflikten kritik af statsministeren, og gav ham et medansvar for dens forløb. Han udtalte i august 1995: "Statsministeren må tage ekstraordinære skridt for at stoppe de stadigt grovere ulovligheder, der gennemføres af kriminelle grupper, der åbenbart er blevet opmuntret af den støtte, som de modtager fra socialdemokratiske folketingsmedlemmer. ... Måske statsministerenen skulle beskæftige sig lidt mindre med, hvad der sker på den anden side af jordkloden og lidt mere med, hvad der sker her i landet."Venstres gruppeformand, Ivar Hansen, beskylder statsminister", 3. august 1995, Ritzaus Bureau
Politiet Alene politiopgaverne i forbindelse med strejken løb op i omkring 15 millioner kroner.Ri-Bus kostede samfundet millioner, 11. juni 2002, Politiken.dk Der var flere hundrede retssager efter konflikten. Under konflikten blev der foretaget mere end 500 anholdelser, og politiet brugte omkring 70.000 mandskabstimer. Alle politikredse i Danmark bortset fra Bornholms havde på skift mandskab i Esbjerg i forbindelse med urolighederne."Foreløbigt punktum i Ri-Bus-konflikten", 12. december 1997, Ritzaus Bureau
Referencer
Eksterne henvisninger Ri-Bus konflikten , leksikon.org TV-Stop dokumentar om Ribus-konflikten
Kategori:Arbejdskonflikter Kategori:Politik i 1994 Kategori:Politik i 1995 Kategori:Transport i Esbjerg Kategori:Strejker