Eritrea-sagen er en politisk strid, som handler om en rapport udarbejdet af Udlændingestyrelsen og udsendt i november 2014. Rapporten konkluderer, at flygtninge kan vende tilbage til Eritrea uden, at de risikerer tortur eller fængselsstraf, og at erklærede flygtninge fra Eritrea kan sendes hjem igen."Overblik: Forstå Eritrea-balladen på fem minutter" , 12. december 2014, TV2 Nyhederne Rapporten modtog efterfølgende flere kritiske reaktioner fra medier, politikere og flere af rapportens egne kilder, som har kaldt den for både politisk bestillingsarbejde og umenneskelig."Forstå Eritrea Sagen på fem minutter ", Berlingske Tidende, 10. december 2014
I december besluttede justitsminister Mette Frederiksen, at Udlændingestyrelsen, efter den massive kritik, skulle aflevere en rapport til hende om hele forløbet. Denne rapport blev i første omgang sendt tilbage. Efter at flere spørgsmål var blevet besvaret, var justitsministeren i anden omgang tilfreds med den. Redegørelsen blev herefter sendt til Folketingets ombudsmand, der i september 2015 fandt, at myndighederne ikke havde lavet væsentlige retsbrud, men ombudsmanden udtrykte dog samtidigt kritik af myndighedernes håndtering af sagen."Minister tilfreds med Udlændingestyrelsens nye svar ",17. december 2014, TV2 Nyhederne"Ombudsmanden kan granske Eritrea-sag", 20. februar 2015, Fyens Stiftstidende
Forløbet Baggrund I 2014 havde Eritrea, ifølge FN, alvorlige problemer med menneskerettighederne, tilfældige fængslinger og tvungen militærtjeneste på ubestemt tid. Der kom i 2014 37.000 flygtninge fra Eritrea til Europa.TIDSLINJE Sådan har Eritrea-sagen udviklet sig , skrevet 3. december 2014, opdateret 10. februar 2015, dr.dk, set 15. september 2015
Fra januar 2014 og frem til juni samme år steg antallet af flygtninge fra Eritrea markant: i januar kom der 7 flygtninge til Danmark, som søgte om asyl, hvorimod der kom 515 i juli. I 2012 ansøgte 98 personer fra Eritrea asyl i Danmark, til sammenligning ansøgte i alt 7.557 personer om asyl i 2013."Asylansøgere fra Eritrea og andre steder", 18. december 2014, Ritzaus Bureau Frem til november 2014 havde 2.285 personer fra Eritrea i 2004 søgt om asyl i Danmark, det højeste antal næst efter de omkring 7000 asylansøgere fra Syrien.Her kommer asylansøgerne fra, 30. november 2015, Ritzaus Bureau
thumb|Kort over Eritrea 2014 Antal flygtningeder søgte asyl Januar 7 Februar 7 Marts 12 April 30 Maj 57 Juni 150 Juli 515 August 606 September 517 Oktober 311
Beslutning om mission til Eritrea thumb|Daværende justitsminister Karen Hækkerup Den 13. august udsendte daværende justitsminister Karen Hækkerup en mail til flere danske medier med en pressemeddelelse, som havde overskriften ”Minister sætter ind over for stigning af asylansøgere fra Eritrea”, i denne pressemeddelelse stod der:
I et internt notat blev Udlændingestyrelsen dagen efter den 14. august orienteret om, at der ikke skulle gives asyl til personer som kom fra Eritrea, før forholdene i landet var blevet undersøgt. Asylstoppet fik senere kritik fra repræsentanter for FN.
Udlændingestyrelsen valgte at sende tre embedsmænd til Eritrea fra den 1. til 17. oktober, for at kunne indsamle dokumentation, der kunne bruges i udarbejdelsen af en rapport om tilstande og forhold i landet. I rejsen deltog blandt andet Jens Weise Olesen, der er blandt Udlændingestyrelsens mest anvendte personer ved såkaldte fact finding-missioner.Han er uddannet antropolog og historiker fra Aarhus Universitet. Han arbejdede flere år på Nordiska Afrikainstitutet i Uppsala i Sverige og skiftede i 1993 til Udlændingestyrelsen. Få år senere tog Jens Weise Olesen initiativ til en af styrelsens første ekspeditioner til Somalia i midten af 1990erne. Siden blev det til op mod 40 rejser. "Jens Weise Olesen" (TV2) En stor del af rejserne har Jens Weise Olesen foretaget sammen med en anden deltager, den mangeårige kollega Jan Olsen. Rapporten byggede endvidere på andre kilder, blandt andet udtalelser fra Gaim Kibreab, professor ved London South Bank University, Kibreab er blevet beskrevet om en af verdens førende kendere af Eritrea og har blandt andet udgivet bogen "A Dream Deferred" om forholdene i landet.Hovedkilde i Eritrea-rapport: De har komplet ignoreret fakta , 30. november 2014, politiko.dk, set 19. september 2015Eritrea: Professor Gaim Kibreab replies to the Danish Report , 28. november 2014, af Gaim Kibreab, caperi.com, set 19. september 2015
Rapport offentliggøres thumb|Daværende justitsminister Mette Frederiksen. Den 79 sider lange rapport om forholdene i Eritrea blev udgivet den 25. november. I rapporten blev det konkluderet, at eritreiske statsborgere, som er rejst illegalt ud af deres land for at undgå værnepligt, godt kan rejse tilbage, hvis de betaler 2 % i skat til den eritreiske stat og underskriver et "angre-brev". Det blev også konkluderet, at forholdene omkring Eritrea vedrørende militærtjeneste og illegal flugt ikke i sig selv udløser forfølgelse eller giver flygtninge krav på beskyttelse.
Ved rapportens udgivelse, havde der kort forinden været en ministerrokade, derfor var Karen Hækkerups stilling som justitsminister i mellemtiden blevet overtaget af Mette Frederiksen.
Reaktioner Få dage efter rapporten om Eritrea var blevet sendt ud, blev den voldsomt kritiseret af Gaim Kibreab, der er en af hovedkilderne i rapporten, danske medier skrev den 1. december, at han selv mente, at han er blevet misbrugt og hans citater taget ud af en kontekst." Professor: »Rapporten om Eritrea er ikke det papir værd, den er skrevet på«" , 1. december, Politiken Samme dag, som Gaim Kibreab kritiserede rapporten, fik den også kritik for at have undgået at benytte FN-eksperter som kilde, hvilket skete på baggrund af, at FNs særlige rapportør om menneskerettigheder i Eritrea Sheila B. Keetharuth allerede i oktober havde kritiseret det danske asylstop."Dansk delegation undveg FN-advarsler", 2. december 2014, Randers Amtsavis
Udlændingestyrelsen erklærede, at den var uforstående over for, at Gaim Kibreab havde udtalt, at han var blevet misbrugt, og udtalte, at styrelsen havde modtaget en e-mail fra Kibreab, hvori han takkede for rapporten, som han skulle have betegnet som velskrevet. Udlændingestyrelsen valgte her efter at bede Kibreab konkretisere sin kritik, for at den kunne blive et appendiks til rapporten."Thorning: Ingen anledning til at kritisere Eritrea-rapport", 1. december 2014, Ritzaus Bureau
Fra Eritreas ambassade i Sverige har en medarbejderen Yonas Manna Bairu udtalt til pressen, at flygtninge vil blive retsforfulgt, hvis de vender hjem.
På trods af, at rapporten havde modtaget kritik, valgte statsminister Helle Thorning-Schmidt den 1. december at melde ud, at hun ikke mente, at der var grund for at kritisere rapporten.
Den 9. december valgte en anden navngiven kilde fra rapporten også at melde sin kritik: den tidligere etiopiske ambassadør i USA Tamrat Kebede, utalte, at rapportens konklusion var "brutal og umenneskelig", og at "Der er intet i det, jeg har sagt, der understøtter den".Ny kilde i omstridt Eritrea-rapport: Konklusionerne er 'umenneskelige' , 9. december 2014, dr.dk
Interne konflikter i udlændingestyrelsen Den 5. december kom det frem i pressen, at to af de medarbejdere i udlændingestyrelsen, som havde deltaget i rejsen til Eritrea og været med til udarbejdelse af rapporten, havde valgt at "sygemelde" sig, ifølge den ene af de sygemeldte medarbejdere, chefkonsulent Jens Weise Olesen, var "sygemeldingen" sket som protest over hvorledes, deres indsamlede informationer er blevet anvendt i rapporten."Sygemeldt chefkonsulent for Udlændingestyrelsen: Eritrea-rapport er noget makværk ", 9. december 2014, TV2 Nyhederne
Angiveligt skulle de to medarbejdere også have modtaget en skriftlig advarsel som følge af deres interne kritik."Overblik: Forstå Eritrea-balladen på fem minutter ", 8. december, opdateret 12. december 2014, set 14. december 2014, TV2 Nyhederne
Efter pressens omtale af sygemeldingerne valgte justitsminister Mette Frederiksen at bede Udlændingestyrelsen om at udarbejde en redegørelse om hvordan, rapporten er blevet til.
Den 6. december meldte sig på banen også Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, der oplyste, at han overvejede at gå ind i sagen.
Den 9. december trådte Jens Weise Olesen offentligt frem og udtalte kritik af sagens forløb og selve rapporten. Han udtalte i den forbindelse:
Jens Weise Olesens optræden har vakt kritik hos professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Bent Greve. Han udtalte til Ritzaus Bureau, at:
Udlændingestyrelsens redegørelse om rapportens udarbejdelse
Den 15. december lå redegørelsen fra Udlændingestyrelsen færdig. Denne mødte dog voldsom kritik fra justitsminister Mette Frederiksen og hun mente, at der "står ubesvarede spørgsmål tilbage", derfor gav hun Udlændingestyrelsen endnu en dag til at besvare de sidste spørgsmål, samtidigt udtalte justitsminister igen at ingen minister har været indblandet i rapportens udførelse, selv om der har været rettet kritik om at rapporten var politisk bestillingsarbejde."Mette F. skyder redegørelse ned: Kræver svar i morgen ", 15. december 2014, Ekstra Bladet"Justitsministerens reaktion på Udlændingestyrelsens redegørelse om Eritrea-rapporten ", 15. december 2014, af Justitsministeriet"Mette F. langer ud efter styrelse: Giv mig flere svar ", 15. december 2014, TV2 Nyhederne
Den 16. december afleverede Udlændingestyrelsen en redegørelse om forløbet omkring Eritrea-rapporten, den var justitsminister Mette Frederiksen ikke tilfreds med, derfor fik Udlændingestyrelsen endnu en dag til at komme med en ny og besvare de sidste ubesvarede spørgsmål. Den 17. afleverede Udlændingestyrelsen deres sidste redegørelse omkring rapporten, denne udtalte Mette Frederiksen at hun tilfreds med, samtidigt mente hun dog også at der havde været tale om "et rodet forløb", derfor har Folketingets Ombudsmand fået tilsendt Udlændingestyrelsens redegørelse, som skal træffe beslutning om, hvorvidt han vil indlede en undersøgelse af forløbet.
Udlændingestyrelsen genoptager sagerne I månederne efter, at Eritrea-sagen havde stor opmærksomhed i medierne, kom der færre flygtninge fra Eritrea til Danmark, i august 2014 havde 606 søgt om asyl, i november søgte 64, det var ifølge Udlændingestyrelsen egne tal et fald på 89 % som blev offentligt i december, dette kom der flere reaktioner på, blandt andet udtalte advokat Homann:
Udlændingestyrelsen valgte, ovenpå sagen om rapporten, at se bort fra nogle af rapportens mest centrale konklusioner, og asylansøgere fra det lille afrikanske land får næsten alle i dag asyl. Udlændingestyrelsen genoptog arbejdet med asylsagerne i december, de var blevet stillet i bero i august imens sagen kørte, fra arbejdet blev genoptaget og frem til slutningen af januar 2015 havde 119 eritreanere fået asyl."Nye tal: Langt de fleste eritreere får asyl", 26. januar 2015, Ritzaus Bureau
Ombudsmanden Integrationsudvalget havde på samrådsmøde med Mette Frederiksen ikke har taget stilling til Eritreasagens mange afstikkere, havde dette ikke været tilfældet, ville ombudsmanden ikke kunne gå ind i sagen. I februar 2015 meldte ombudsmanden Jørgen Steen Sørensen ud, at han ville samle sagens akter og derefter tage stilling til, om der skulle igangsættes en undersøgelse af sagen. "Ustoppelig granskning af Eritrea-sag", 19. februar 2015, Newspaq "Fri bane til ombudsmanden for at granske Eritrea-sag", 19. februar 2015, Ritzaus Bureau I samme måned den 10. februar ophævede Justitsministeriet også advarslerne til de to embedsmænd, som har været med til at udarbejde rapporten og sygemeldte sig den 5. december 2014.