Hilda Sehested (27. april 1858 på Broholm, Fyn – 15. april 1936 i København) var en dansk komponist, søster til Hannibal, Knud og Thyra Sehested.
Hilda Sehested var datter af stamhusbesidder Frederik Sehested. Hun studerede hos Orla Rosenhoff og hos C.F.E. Horneman; hendes uddannelse som pianist blev afsluttet med studier i Paris hos Louise Aglaé Massart.
Efter hendes forlovede, arkæolog og museumsdirektør Henry Petersens død 1896 kort før det planlagte bryllup opgav hun at komponere og virkede som sygeplejerske og senere som organist. Hilda Sehested genoptog efter nogle års pause kompositionsstudierne hos Rosenhoff og knyttede sig til kredsen af hans elever.
Agnete og Havmanden Operaen Agnete og Havmanden blev antaget af Det Kongelige Teater, men aldrig opført. Den blev indleveret til teateret i 1913 og straks anbefalet til opførelse af teatrets kapelmester Frederik Rung. Det har sikkert været en af Rungs sidste embedshandlinger, for han døde en måned senere. Kort efter tog hans kapelmesterkollega Carl Nielsen sin afsked, teatret blev ramt af en langvarig økonomisk og kunstnerisk krise, og 1. verdenskrig brød ud. I 1918 begrundede Det Kongelige Teater afslaget med henvisning til krigsforholdene, der ikke tillod økonomisk risikable nyopsætninger.
Hun er begravet på Gudme Kirkegård.
Værker Jürgen Balzer Bibliografi over danske Komponister, 1932
Opera Agnete og Havmanden (Tekst: Sophus Michaëlis), 1913
Korværker Kantate … Dansk Kvindesamfund, 1916
Orkesterværker Rhapsodi, 1914 Morceau symphonique for basun og orkester, 1925
Kammermusik Klavertrio Intermezzi, 1903 Suite for cornet og klaver (også strygere), 1906 Sekstet 2 Fantasistykker for engelskhorn, 2 v, va, vc og cb. 1914 Klarinettrio Fynske Billeder, 1920 2 små Stykker for 2 blokfløjter, 1932 Fire fantasistykker for fløjte og klaver
Klaverværker Sonate As-dur, 1904
Sange Sange, 1893 Acht Gedichte, 1894 Foraarsvers, 1912 Sommersang, 1912 3 Sange, 1913 Sange, 1915 Dansk Lyrik, 1918
Eksterne henvisninger og kilder
Hilda Sehested | Dansk Komponist Forening
sehested-koncerterne.dk
Kategori:Komponister fra Danmark Kategori:Klassiske komponister fra det 20. århundrede Kategori:Operakomponister fra Danmark Kategori:Personer fra Fyn Hilda Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Kvindelige komponister