Francisco Javier de Pedro Falque (født 4. august 1973 i Logroño, Spanien) er en tidligere spansk fodboldspiller (venstre midtbane).

De Pedro tilbragte størstedelen af sin karriere hos den baskiske storklub Real Sociedad, hvor han var tilknyttet i tolv sæsoner. Han var en bærende kraft på holdet, der i 2003 var meget tæt på at vinde det spanske mesterskab, men som til slut endte på andenpladsen, to point efter Real Madrid.

Efter at de Pedro i 2004 forlod Sociedad lykkedes det ham ikke at slå igennem i nogen andre klubber. Han stoppede karrieren i 2007 efter adskillige kortvarige og mislykkede ophold, blandt andet hos Blackburn Rovers i England og Perugia i Italien.

Landshold De Pedro spillede fra 1998 til 2003 tolv kampe og scorede to mål for det spanske landshold. Han var en del af det spanske trup til VM i 2002 i Sydkorea og Japan. Han spillede fire af spaniernes kampe i turneringen, hvor holdet blev slået ud i kvartfinalen.

Referencer

Kategori:Fodboldspillere fra Spanien Kategori:Fodboldspillere fra Real Sociedad Kategori:Fodboldspillere fra Blackburn Rovers F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Perugia Calcio Kategori:Fodboldspillere fra IFK Göteborg Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002 Kategori:Personer fra Logroño