Rúben Filipe Marques Amorim (født 27. januar 1985) er en portugisisk fodboldtræner, og tidligere fodboldspiller, som er træner for Serie A-klubben AC Milan.

Klubkarriere

Belenenses Amorim begyndte sin spillerkarriere hos sin lokalklub Belenenses, hvor han fik sin professionelle debut i december 2003."Rúben Amorim - Stats by competition" Transfermarkt. Hentet 29. marts 2024.

Benfica Amorim skiftede i april 2008 til Benfica."Ruben Amorim: Ai Jesus que lá vou eu" Jornal N. 29. december 2011. Hentet 29. marts 2024. Han spillede en vigtig rolle for klubben i sine to første sæsoner med klubben, men havde herefter begrænset spilletid, især på grund af skadesproblemer.

I løbet af sin tid i klubben tilbragte han lejeaftaler hos Braga og qatarske Al-Wakrah."Rúben Amorim - Transfer history" Transfermarkt. Hentet 29. marts 2024.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold Amorim har repræsenteret Portugal på flere ungdomsniveauer."Rúben Amorim - National team" Transfermarkt. Hentet 29. marts 2024.

Seniorlandshold Amorim debuterede for Portugals landshold den 15. juni 2010. Han var del af Portugals trupper til VM 2010 og 2014.

Trænerkarriere

Casa Pio Amorim begyndte sin trænerkarriere hos Casa Pia, som på tidspunket spillede i den tredjebedste portugisiske række."Rúben Amorim - History" Transfermarkt. Hentet 29. marts 2024. Han endte dog kun at være træner for klubben i fire kampe, før han blev suspenderet af det portugisiske fodboldforbund for at ikke have den nødvendige licens til at være træner. Denne suspendering blev dog løftet, men han valgte som resultat at stoppe i klubben."Rúben Amorim demite-se de treinador do Casa Pia na sequência de castigos da FPF" Sábado. 22. januar 2019. Hentet 29. marts 2024.

Braga Amorim blev i september 2019 hyret som træner for hans tidligere klub Bragas reservehold. Tre måneder senere, så blev han gjort til førsteholdstræner, da Braga fyrede Ricardo Sá Pinto."Rúben Amorim substitui Sá Pinto como treinador do Sporting de Braga" JN. 23. december 2019. Hentet 29. marts 2024.

Sporting CP Efter at have imponeret i bare et halvt år som Braga træner, så blev Amorim hentet af Sporting CP."Rúben Amorim no Sporting até 2023" Record. 4. marts 2020. Hentet 29. marts 2024. Efter en relativ anonym debutsæson, hvor Sporting sluttede på fjerdepladsen, så ledte Amorim klubben til at vinde mesterskabet i 2020-21 sæsonen, hvilke var klubbens første mesterskab i 19 år."Sporting é campeão de Portugal ao fim de 19 anos" UEFA. 11. maj 2021. Hentet 29. marts 2024.

I 2021-22 sæsonen sluttede Sporting på andenpladsen. 2022-23 var dog en stor skuffelse, da klubben sluttede på fjerdepladsen."Rúben Amorim - Performance details: National leagues" Transfermarkt. Hentet 29. marts 2024. Denne skuffelse blev efterfulgt af, at Sporting i 2023-24 sæsonen vendte tilbage til toppen, og vandt mesterskabet for anden gang i Amorims tid som træner."Sporting CP are Champions of the Liga Portugal Betclic" Liga Portugal. 5. maj 2024. Hentet 1. november 2024.

Sporting fortsatte den gode form ind i 2024-25 sæsonen, hvor Amorim ledte dem til den bedste sæsonstart i klubbens historie, da de vandt deres første 11 kampe i sæsonen, før at Amorim i november 2024 forlod klubben, da han skiftede til Manchester United.

Manchester United Amorim skiftede i november 2024 til Manchester United, efter at klubben havde betalt hans frikøbsklausul."United appoint Amorim as new head coach" Manchester United. 1. november 2024. Hentet 1. november 2024. Hans første kamp med klubben var en 1-1 uafgjort imod Ipswich Town. Amorim havde en meget skuffende første halvsæson i klubben, hvilke endte med at Manchester United sluttede på 15. pladsen, deres værste resultat i Premier League nogensinde. Han ledte dog holdet til UEFA Europa League finalen, men tabte her til Tottenham Hotspur.

Amorim fortsatte i rollen som cheftræner i 2025-26 sæsonen. På trods af nogle forbedringer, så var stemningen mellem Amorim og klubbens ledelse ikke god i denne periode, og efter en kamp imod Leeds United den 4. januar 2026, kom Amorim med en række meget kritiske udtalelser imod ledelsen, og dagen efter blev han officielt fyret.

Milan Amorim blev hyret af AC Milan i juni 2026.

Titler

Som spiller Benfica

Primeira Liga: 3 (2009-10, 2013-14, 2014-15) Taça de Portugal: 1 (2013-14) Taça da Liga: 5 (2008-09, 2009-10, 2010-11, 2013-14, 2014-15) Supertaça Cândido de Oliveira: 1 (2014)

Braga

Taça da Liga: 1 (2012-13)

Som træner Braga

Taça da Liga: 1 (2019-20)

Sporting CP

Primeira Liga: 2 (2020-21, 2023-24) Taça da Liga: 2 (2020-21, 2021-22) Supertaça Cândido de Oliveira: 1 (2021)

Individuelle

Primeira Liga Sæsonens træner: 2 (2021, 2024)

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra Lissabon Kategori:Fodboldspillere fra Portugal Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Portugal Kategori:Fodboldspillere fra C.F. Belenenses Kategori:Fodboldspillere fra S.L. Benfica Kategori:Fodboldspillere fra S.C. Braga Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2010 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2014 Kategori:Fodboldtrænere fra Portugal Kategori:Fodboldtrænere fra S.C. Braga Kategori:Fodboldtrænere fra Sporting Clube de Portugal Kategori:Fodboldtrænere fra Manchester United F.C. Kategori:Fodboldtrænere fra AC Milan