Huset Bourbon er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Frankrig, en sidelinje af Huset Capet og en af Europas mest indflydelsesrige fyrsteslægter. Navnet stammer fra byen Bourbon-l’Archambault i Midtfrankrig, der var centrum for herskabet og det senere hertugdømme Bourbon. Slægten var oprindelig en fransk kongeslægt og kom med Henrik 4. på Frankrigs trone, som den besad fra 1589 til 1830, afbrudt af den franske revolution og Napoleonstiden 1792–1815.
I 1700 kom bourbonerne også på Spaniens trone, hvilket blev en medvirkende årsag til den spanske arvefølgekrig. I Spanien regerede slægten indtil republikkens indførelse i 1931 og igen fra 1975. Fra 1735 til 1861 regerede den desuden i kongeriget Napoli, og grene af huset har også regeret i Begge Sicilier, Parma og Luxembourg. I nutiden regerer slægten fortsat i Spanien og Luxembourg, og både den nuværende konge af Spanien og storhertugen af Luxembourg henregnes til Huset Bourbon.
Oprindelse Bourbon-slægten nedstammer fra grev Robert af Clermont. Han var den yngste søn af kong Ludvig IX af Frankrig (Ludvig den Hellige).
Robert af Clermont var gift med Beatrix af Burgund, frue af Bourbon. Hun var datterdatter af Archambault IX (1205 – 1249), der var herre over og regent af Bourbon (Seigneur de Bourbon). Efter Archambaults død gik hans besiddelser i arv til døtrene Mathilde og Agnes og derefter til datterdatteren Beatrix.
Roberts og Beatrixs søn Ludvig (1279–1342) arvede sin oldefars besiddelser. Derved blev han den første hertug af Bourbon.
Adelige medlemmer af Bourbon-slægten Robert, greve af Clermont (1256–1317). Ludvig 1., hertug af Bourbon (1279–1342). Jacques af Bourbon-Vendôme (1319 – 1362), greve. Jean af Bourbon-Vendôme (1344 – 1393), greve. Ludvig 1. af Bourbon-Vendôme (1376 – 1446), greve. Jean 8. af Bourbon-Vendôme (1428 – 1477), greve. Frans af Bourbon-Vendôme (1470 – 1495), greve. Karl af Vendôme (1489 – 1537), hertug. Anton af Bourbon (1518 – 1562), titulær konge af Navarra.
Franske del af slægten Konger af Frankrig og Navarra thumb|Huset Bourbons våben (Kongeriget Frankrig og Navarra) Henrik 4. af Frankrig (1553 – 1610) Ludvig 13. af Frankrig (1601 – 1643) Ludvig 14. af Frankrig (1638 – 1715). Ludvig 15. af Frankrig (1710 – 1774). Ludvig 16. af Frankrig (1754 – 1793). Ludvig 18. af Frankrig (1755 – 1824). Karl 10. af Frankrig (1757 – 1836).
Hertuger af Orléans Filip 1. af Orléans (1640 – 1701). Filip 2. af Orléans (1674 – 1723), fransk statsminister og regent. Ludvig af Bourbon – Orléans (1703 – 1752). Ludvig Filip 1. af Orléans (1725 –1785). Ludvig Filip 2. af Orléans (1747 –1793).
De franskes konge thumb|Huset Bourbons våben (under Julimonarkiet) Ludvig-Filip af Frankrig (1773 – 1850), de franskes konge (Roi des Français).
Konger og dronninger af Spanien thumb|Huset Bourbons våben (Kongeriget Spanien) Filip 5. af Spanien (1683 – 1746). Ludvig 1. af Spanien (1707 – 1724). Ferdinand 6. af Spanien (1713 – 1759). Karl 3. af Spanien (1716 – 1788). Karl 4. af Spanien (1748 – 1819). Ferdinand 7. af Spanien (1784 – 1833). Isabella 2. af Spanien (1830 – 1904). Alfons 12. af Spanien (1857 – 1885). Alfons 13. af Spanien (1886 – 1941). Juan Carlos af Spanien (født 1938). Felipe 6. af Spanien (født 1968).
Konger af Napoli og Sicilien Karl 7. og 5. (1716 – 1788). Ferdinand 4. og 3. (1751 – 1825).
Konger af Begge Sicilier Ferdinand 1. af Begge Sicilier (1751 – 1825). Frans 1. af Begge Sicilier (1777 – 1830). Ferdinand 2. af Begge Sicilier (1810 – 1859). Frans 2. af Begge Sicilier (1836 – 1894).
Hertuger af Parma Karl 1. af Parma (1716 – 1788). Filip 1. af Parma (1720 – 1765). Ferdinand 1. af Parma (1751 – 1802). Karl 2. af Parma (1799 – 1883). Karl 3. af Parma (1823 – 1854). Robert 1. af Parma (1848 – 1907).
Storhertuger af Luxembourg Jean af Luxembourg (1921 – 2019). Henri af Luxembourg (født 1955). Guillaume 5. af Luxembourg (født 1981).
Referencer
Bourbon Bourbon Bourbon Bourbon