Geding Sø ligger umiddelbart vest for Tilst i Aarhus Kommune. Det er herfra Egådalen og Egåen har sit udspring. Søen afskæres mod vest af Aarhus-Randers jernbanen.

Indtil 1997, blev der dyrket skisport med opsat skilift på bakkedragene på østsiden af Geding Sø om vinteren, arrangeret af Aarhus Skiklub. Pga. manglende snedække i længere perioder ophørte aktiviteterne.

Søen kendes også fra ældre tid som Gjeding Sø og den skulle ifølge en gammel folkefortælling være dannet under en kølle-kamp mellem to kæmper som boede i henholdsvis Hasle Høj og Borum Eshøj. Under den kamp slog kæmperne også Lading Sø og Brabrand Sø med deres store køller.Se §108 fra Evald Tang Kristensen: Danske Sagn, Silkeborg Bogtrykkeri (1895).

Miljøforholdene Geding Sø er en kalkrig sø.

Der har været problemer med et forhøjet klorofylniveau i søen den seneste dekade (ca. 3 gange højere end målsætningen). Da den har så lille et oplandsareal er fosfor og kvælstoftilførslen forholdsvist lavt sammenlignet med søerne i Danmark som helhed. På trods af det, er fosfortilførslen alligevel for høj og den eksterne tilførsel fra det omkringliggende landbrug, skal sænkes med 2 kg årligt. Der er også en intern fosfortilførsel og det kan vise sig nødvendigt med en restaurering af Geding Sø, når flere data foreligger.By- og Landskabsstyrelsen (Miljøministeriet): Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt, Bilag 3, s. 10-11

Som følge af den store jordforureningsag i den nærliggende landsby Mundelstrup Stationsby, er Geding Sø blevet forurenet med arsen. Tilførslen er vurderet som standset, og myndighederne har skønnet at arsen-indholdet vil aftage i fremtiden. Sedimentet har dog fortsat et højt niveau af det giftige stof og Geding Sø er derfor under observation.Aase Agesen: Arsenforurening i Geding Sø, Kemisk Institut (Aarhus Universitet), 1995

Referencer

Kilder By- og Landskabsstyrelsen (Miljøministeriet): Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt, Bilag 3 Geding Sø Tilst Kasted Lokalhistoriske Arkiv

Eksterne links

Kategori:Søer i Aarhus Kommune Kategori:Naturområder i Aarhus Kategori:Vådområder i Danmark