thumb|Kepler-186f free version = http://www.nasa.gov/sites/default/files/files/kepler186_main_final.pdf: En exoplanet på størrelse med Jorden i moderstjernens beboelige zone. (Kunstnerisk illustration, 17. april 2014.)
Kepler-186f er en exoplanet, som er i kredsløb om den røde dværg Kepler-186, ca. 493 lysår fra Jorden17. apr 2014, ing.dk: Exoplanet på størrelse med Jorden kan have flydende vand i stjernebilledet Svanen. Kepler-186f er den første opdagede planet med en radius der er sammenlignelig med Jordens og som er i den beboelige zone af en anden stjerne. NASAs Keplerteleskop opdagede Kepler-186f ved hjælp af planettransit, sammen med fire andre planeter med kredsløb tættere på stjernen (alle lidt større end Jorden). Tre års dataanalyse var nødvendig for at finde Kepler-186f's signal. Resultatet blev præsenteret på en konference d. 19. marts 2014Search for Life Beyond the Solar System 2014, Wednesday 11:50-12:10 Thomas Barclay: The first Earth-sized habitable zone exoplanets og nogle detaljer blev rapporteret i medierne.Has Nasa found a new Earth? | Daily Mail Online Den fulde offentlige annoncering skete d. 17. april 2014, fulgt af udgivelse i tidsskriftet Science.
Baneparametre thumb|upright=1.25|left|Sammenligning af Kepler-186-systemet og Solsystemet (17. april 2014). Kepler-186f har en omløbstid på 129,9 jorddage og en baneradius på 36% af Jordens (svarende til Merkurs bane); i denne afstand er det usikkert om planeten har bunden rotation til den røde dværg Kepler-186 (som Månen er det til Jorden). Grundet den røde dværgs lave lysstyrke får planeten kun 32% lys per m2 i forhold til Jorden. Kepler-186f er i den beboelige zone men nær den ydre kant, sammenligneligt med Mars' position i vores Solsystem.
Masse, massefylde og stofsammensætning Kepler-186f har en radius der er omkring 11% større end Jorden. Kepler-186f masse, massefylde og stofsammensætning er ukendt; massen er estimeret til at være fra 0,32 M🜨 for en ren vand/vandis sammensætning - til 3,77 M🜨 hvis Kepler-186f udelukkende er lavet af jern; hvis Kepler-186f har en jordlignende sammensætning (1/3 jern, 2/3 silikater) fås en masse på 1,44 M🜨. En tæt H/He-atmosfære regnes ikke for at være sandsynlig for planeter med radier under 1,5 R🜨. Unge røde dværge udsender meget stærkere ekstrem ultraviolet (EUV, XUV) "lys" end ældre; Kepler-186f tidlige atmosfære ville derfor have være udsat for fotoevaporation under denne periode, hvilket gør det sandsynligt at H/He-atmosfæreindholdet forsvandt.
SETI-undersøgelse Den 17. april 2014 havde Allen Telescope Array lyttet efter evt. radioudsendelser fra Kepler-186-systemet i omkring en måned. Ingen radiosignaler, som kunne henføres til ikke-jordisk teknologi, blev fundet i den måned. For at radiosignalerne kunne opfanges på Jorden, skulle Kepler-186f-radiosendelser med isotrop udstrålingskarakteristik, have været 10 gange stærkere end muligt (2014) fra Arecibo-Observatoriet.
Kilder/referencer
First Potentially Habitable Terran World , PHL Presskit Formation, tidal evolution and habitability of the Kepler-186 system, Emeline Bolmont, Sean N. Raymond, Philip von Paris, Franck Selsis, Franck Hersant, Elisa V. Quintana, Thomas Barclay, (Submitted on 16 Apr 2014)
Eksterne henvisninger
SETI Institute Google+Hangout with Research Scientists April 17, 2014 @ 6PM EDT Kepler Mission – NASA. Kepler – Discoveries – Summary Table – NASA.
Kategori:Exoplaneter