Oliver Eaton Williamson (født 27. september 1932, død 21. maj 2020 i Berkeley, Californien) var en amerikansk økonom. Han var professor på University of California, Berkeley. I 2009 modtog han Nobelprisen i økonomi (delt med Elinor Ostrom) for "sin analyse af økonomisk styring, specielt med hensyn til virksomheders afgrænsning".

Baggrund Oliver Williamson kom fra Wisconsin og tog sin uddannelse på MIT (Sloan School of Management), Stanford University og Carnegie Mellon University. Han var ansat på University of Pennsylvania 1965-83, på Yale University 1983-88 og siden 1988 på Berkeley. Sammen med sin kone Dolores havde han fem børn.Oliver Williamsons selvbiografi på Nobelstiftelsens hjemmeside.

Forskning Oliver Williamson beskæftigede sig intenst med teorier om transaktionsomkostninger. Blandt andet udviklede han en teori om, hvorfor nogle økonomiske transaktioner finder sted inden for virksomheder, og andre lignende transaktioner finder sted mellem virksomheder, altså på et marked. Teorien fortæller om et af de mest basale valg i samfundets organisering: Hvornår bør beslutningstagningen finde sted inden for en organisation, og hvornår bør den uddelegeres til markedet?Nobelstiftelsens hjemmeside om Williamson. Hentet 19. marts 2014.

Kilder

Eksterne henvisninger Materiale om Oliver Williamson på Nobelstiftelsens hjemmeside Oliver Williamsons hjemmeside på University of California, Berkeley

Kategori:Nobelprismodtagere i økonomi Kategori:Økonomer fra USA Kategori:Nobelprismodtagere fra USA Kategori:Faglitterære forfattere fra USA Kategori:Personer fra Wisconsin