UEFA Cup finalen 2008 var en fodboldkamp der blev spillet den 14. maj 2008. Kampen blev spillet foran 43.878 tilskuere på City of Manchester Stadium i Manchester, og skulle finde vinderen af UEFA Cup 2007-08. De deltagende hold var russiske Zenit Skt. Petersborg og skotske Rangers F.C.

Den var kulminationen på den 37. sæson i Europas næststørste klubturnering for hold arrangeret af UEFA, og den næstsidste finale inden turneringen skiftede navn fra UEFA Cup til UEFA Europa League. For begge hold gjaldt det at det var første gang at de var nået frem til finalen i turneringen. Zenit vandt kampen 2-0, og blev det andet russiske hold til at vinde turneringen, efter CSKA Moskvas sejr i 2005.

Kampen blev ledet af den svenske dommer Peter Fröjdfeldt.

Kampen Zenit stillede op uden deres topscorer Pavel Pogrebnjak, som efter to gule kort i slutspillet var ramt af karantæne. Skotternes normale første målmand Allan McGregor sad udenfor på grund af en skade.

Efter en målløs 1. halvleg bragte Igor Denisov efter 72 minutter Zenit Skt. Petersborg foran 1-0. I kampens sidste hektiske minutter pressede Rangers på for en udligning, men fire minutter inde i dommerens overtid lukkede Konstantin Zyrjanov kampen, da han bragte det russiske hold foran 2-0, og kunne dermed sikre sig klubbens første europæiske triumf. Andrej Arsjavin fra Zenit blev kåret til kampens bedste spiller.

Detaljer

MÅ 16 Vjatjeslav Malafejev FO 22 Aleksandr AnjukovFO 4 Ivica KrižanacFO 15 Roman SjirokovFO 11 Radek ŠírlMI 44 Anatolij Timosjtjuk (a)MI 18 Konstantin ZyrjanovMI 27 Igor Denisov MI 20 Viktor Fayzulin MI 10 Andrej ArsjavinAN 9 Fatih TekkeReserver:MÅ 1 Kamil ČontofalskýFO 5 Kim Dong-Jin MI 2 Vladislav RadimovMI 25 Fernando RicksenMI 57 Aleksej JonovMI 88 Olexandr GorshkovAN 7 Alejandro DomínguezTræner: Dick Advocaat 300px MÅ 13 Neil AlexanderFO 21 Kirk Broadfoot FO 3 David WeirFO 24 Carlos CuéllarFO 5 Saša Papac MI 7 Brahim Hemdani MI 28 Steven Whittaker MI 6 Barry Ferguson (a)MI 8 Kevin ThomsonMI 35 Steven DavisAN 19 Jean-Claude DarchevilleReserver:MÅ 16 Graeme SmithFO 30 Christian DaillyMI 11 Charlie AdamMI 39 Amdy FayeAN 9 Kris Boyd AN 10 Nacho Novo AN 27 Lee McCulloch Træner: Walter Smith Kampens bedste spiller: Andrej Arsjavin (Zenit Skt. Petersborg)

Linjedommere: Stefan Wittberg (Sverige) Henrik Andren (Sverige) Fjerdedommer: Martin Ingvarsson (Sverige)Kamp regler 90 minutters effektiv spilletid. 30 minutters forlænget spilletid ved uafgjort. Straffesparkskonkurrence ved forsat uafgjort. Syv reserver tilladt. Maksimum tre udskiftninger.

Eksterne henvisninger

UEFA Europa League 2007/08 på UEFAs hjemmeside Overblik: Finalen på UEFAs hjemmeside

Referencer

2008 Kategori:Zenit Skt. Petersborg Kategori:Rangers F.C. Kategori:Fodbold i 2008 Kategori:Sport i Manchester