Bogø Mølle er en hollandsk vindmølle, der er bygget som kornmølle i 1852 og beliggende på Bogø, som via Farøbroen er landfast med Sjælland. Kan på grund af navnet forveksles med Bogø Pumpemølle på Fyn. Den består af en undermølle i kampesten og mursten og en ottekantet overmølle i træ beklædt med spån. Fra kværnloftet er der adgang til galleriet, hvorfra den krøjes manuelt. Vingerne er sejlførende. Hatten er løgformet og beklædt med spån. En del udstyr, bl.a. en gasmotor fra 1909 er bevaret.

Møllen blev opført af Erich Dan, hvis navn ses over indgangen.

Noter

Referencer På webstedet Bogøs historie er der en side om Bogø Mølles historie. Kulturstyrelsen. Fredede og bevaringsværdige bygninger. Sag: Bogø Mølle, Bogø Hovedgade 36.

Kategori:Hollandske vindmøller i Danmark Kategori:Fredede vindmøller i Danmark Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Vordingborg Kommune Vindmølle