Murtvang kaldtes i Norge den tvungne murbebyggelse i byerne og i bymæssig bebyggede strøg til forebyggelse mod ødelæggelse ved ildsvåde.

Allerede Brandanordningen for Kristiania af 1714 forbød opførelse af træbygninger i byen. I en del andre byer blev der i sidste halvdel af 19. århundrede ved beslutning af kommunestyret og med kongelig stadfæstelse påbudt murtvang for de mest centrale bydele. Men almindelig påbud om murtvang i byerne gav først lov af 19. maj 1904 (især foranlediget ved Aalesunds brand). Som almindelig regel må træbygninger ikke opføres inden for byernes grænser; heller ikke må ældre træbygninger i byerne påbygges eller undergives hovedreparation. Uden for de centrale strøg af byen kan der dog opføres mindre enetages træbygninger på ikke over 6 meters højde til gesimsens overkant og på visse nærmere betingelser med hensyn til areal og afstand. Men hertil kræves beslutning af kommunestyret med kongens approbation.

Kilde bind 17 side 444 skrevet af dr.jur. K. Østberg, (Kristiania)

Kategori:Byggeri Kategori:Byer Kategori:Samfund