Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, herunder Sikringsafdelingen, ligger syd for Nykøbing Sjælland, skilt fra denne af Grønnehave Skov og ud til Isefjorden. Området, som hospitalet ligger på, hedder i dag Annebergparken. Tidligere var adressen Egebjergvej 100. Annebergparken er i dag en blanding af private beboelser, institutioner og private klinikker - eksempelvis Skovhus Privathospital. Odsherred Teater er nu flyttet til den gamle Irma på Algade og Scenekunstskolen er nu også nedlagt i Annebergparken. Anneberg Kulturpark råder i dag over Grønnegård-komplekset og flere andre af de gamle hospitalsbygninger. I Anneberg Kulturpark ligger bl.a. to restauranter, kunstnerværksteder, galleri og flere fødevareproducenter - herunder f.eks. bryggeriet Deeper Roots og virksomheden Dansk Tang. Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum er også en del af Anneberg Kulturpark og findes på første sal i Annebergparken 28.
Området var tidligere udelukkende psykiatrihospital med tilhørende faciliteter og funktionærboliger. Hospitalet åbnede i 1915 under navnet Sindssygehospitalet i Nykøbing på Sjælland. Senere skiftede det navn til Statshospitalet i Nykøbing Sjælland og derefter til Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. I 2000 fik hospitalet sit nuværende navn, Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland.
Sikringsafdelingen (eller blot Sikringen) er en del af hospitalet. Sikringen var Danmarks første og eneste retspsykiatriske anstalt for de farligste, sindssyge forbrydere.
Historie Beslutning Opførelsen af Sindssygehospitalet i Nykøbing på Sjælland blev vedtaget i Rigsdagen d. 29. april 1913. Også Hillerød og Holbæk var i spil, men Nykøbing Sjælland endte, trods sin sin placering i den absolutte udkant af optageområdet (som omfattede Holbæk Amt, Frederiksborg Amt og Københavns Amt), i sidste ende med at få hospitalet.
Tanken bag Hospitalets opbygning var vidt forskellig fra de tidligere opførte sindssygehospitaler, hvis bygninger lå i nær tilknytning til hinanden. Hospitalet blev opført med de enkelte bygninger spredt ud over området, med haver omkranset af buske og hække og ingen mure. Med spredningen af afdelingerne, blev der gået bort fra tidligere tiders "korridor-hospitaler", hvor afdelinger og sengestuer lå dør om dør, forbundet af lange korridorer.
Også på personalesiden var også en væsentlig nydannelse: Hovedparten af plejepersonalet bestod af nemlig sygeplejersker.S.N.S Gennem 50 år, pp. 11
Opførelse thumb|Hovedfløjen i administrationsbygningen. Set fra haven / bagsiden. thumb|Birkehus
Jordene hospitalet er opført på, tilhørte det nærliggende gods, Anneberg. Godset og jordene var beliggende i Højby kommune, men de 85 tønder land blev købt af Nykøbing kommune og opførelsen kunne gå i gang.
Arkitekt Kristoffer Nyrop Varming tegnede hospitalet. Efter pavillonsystemet spredte han de enkelte afdelinger ud over det store terræn. Hospitalet var det første i Danmark opført efter denne filosofi. Han havde egentlig ventet, at hospitalet skulle placeres i Hillerød, hvorfor han var begyndt at lave tegninger dertil. Da beslutningen endelig blev truffet, var han således uforberedt på placeringen og måtte tegne de enkelte bygninger løbende, mens opførelsen stod på.
Hospitalet er opført uden hjælp af maskiner og en del materialer blev sejlet dertil. En 200 meter lang anlægsbro blev opført nedenfor hospitalet og hestetrukne skinnevogne fragtede materialerne op til byggepladsen.
Sindssygehospitalet var tænkt og opført som et samlet hele. Tanken var at skabe et sluttet samfund, der kunne fungere uafhængigt af den nærliggende by. Arkitekt Kristoffer Nyrop Varming benyttede tidens tanker om bosættelse i havebyer og den i tiden moderne arkitekturretning Bedre Byggeskik. Han formede et centralanlæg med alle de funktioner, der var fælles for hospitalet samlet omkring et grønt anlæg, Grønnegård og angav den hierarkiske betydning med brugen af røde sten, i modsætning til de enkelte afdelinger, som er pudset op og malet gult.
Som bindeled – både i forhold til samfundet udenfor og i forhold til områdets indre struktur anlagdes en allé, der førte direkte til den vigtigste bygning – administrationsbygningen.
Den første patient blev modtaget d. 15. november 1915.S.N.S. Gennem 50 år, pp. 7 Hospitalet var indrettet til 678 patienter, men et hurtigt voksende indlæggelsespres nødvendiggjorde opførelsen af 4 nye pavilloner, som stod færdige i 1924. I 1938 var der 900 senge, 396 til mænd og 504 til kvinder, 50 ekstra senge og 50 pladser på Sikringen.
Som en del af hospitalet åbnede i 1918 Sikringsanstalten (kaldet Sikringen), Danmarks første retspsykiatriske anstalt for de farligste, sindssyge forbrydere. Anstalten var normeret til 50 patienter og havde til huse i Bakkegården og Bakkehuset.
Forhold Arbejdet på hospitalet har naturligvis altid været præget af tidens normer for offentlig ansættelse ved et hospital. Indtil 1935 skulle personalet bo på hospitalets område, kost og logi var en del af lønnen, og personalet måtte indtil 1939 ikke gifte sig uden tilladelse fra direktøren. Giftede man sig uden tilladelse, blev man sagt op.
Gudrun Nielsen, plejerelev fra hospitalets åbning, fortæller om arbejdet som plejer: Arbejdet som plejer bestod naturligvis i at pleje patienterne, skift af sengetøj og madrasser, som var fyldt med halm eller tang. Rengøringen stod plejerskerne også for, og her fortæller hun, at når gulvene var blevet vasket, skulle de vaskes i mælk for at de blev blanke til når overlægen kom på stuegang. Overlæge Frode Krarup havde hun i øvrigt en mening om; han havde en stor fejl. Når han til jul kom for at ønske glædelig jul og personalet stod på række, gjorde han det kun til sygeplejerskerne. I det hele taget var der standsforskel på personalet. Maden til patienter, personale, plejepersonale og pigerne var den samme, ifølge Gudrun Nielsen 2. klasses. Sygeplejerskerne fik en kost der var lidt bedre og lægerne en der var endnu bedre.
Nutid Området er ikke længere udelukkende hospital. En række bygninger er solgt til privat beboelse, virksomheder og institutioner. Region Sjælland driver dog fortsat et psykiatrisk hospital på området, ligesom Sikringsafdelingen også stadig (i 2013) har til huse på området.
Hospitalets navne 1915 -1952Sindssygehospitalet i Nykøbing på Sjælland1953 -1976Statshospitalet i Nykøbing på Sjælland1976 -2000Amtshospitalet i Nykøbing SjællandEfter at driften af hospitalet var overgået til Vestsjællands Amt2001 -Nu (2013)Psykiatrihospitalet i Nykøbing SjællandEfter at driften af hospitalet var overgået til Region Sjælland
Kaldenavne: SNS, ANS, Den Gule By.
Området thumb|Grønnegård. Området strækker sig fra Egebjergvej og Isefjorden i øst, op ad bakke mod vest. Spredt ligger de enkelte afdelinger i hver deres bygning (pavilloner eller villaer), funktionærboliger og, i midten, et centralanlæg med fælles faciliteter (Grønnegård-komplekset). Bagest på området, længst mod vest, den tidligere og nuværende Sikringsanstalt / Sikringsafdeling: Bakkehuset, Bakkegården og Enggården. Den nordlige afgrænsning udgøres af Grønnehaveskov, den sydlige af den allé der fra Egebjergvej strækker sig mod vest, afbrudt af administrationsbygningen, for at ende ved Bakkegården og Bakkehuset. Syd for alléen fandtes markerne, hvor hospitalets gartneri dyrkede grøntsager.
Hospitalet var fra starten delt i en mande-del, vest for Grønnegård og en kvinde-del, øst for Grønnegård. Senere blev denne opdeling ophævet.
Afdelingerne/husene fik navne efter naturen og tildels placering, som for eksempel Fyrrehus og Skovhus, men også andre navne blev brugt, som for eksempel Asyl I og Asyl II.
Grønnegård-komplekset thumb|Sten med inskription af Frode Krarup. thumb|Fløjtespillersken af Johannes Hansen.
Cirka midt på alléen, der fra porten fører ind på området, ligger Grønnegård. Grønnegården er et grønt park-område med omkringliggende bygninger; Grønnegård-komplekset. Bygningerne omkring Grønnegård er i dag fredet. Oprindeligt var Grønnegård tænkt som en barokhave med en dam, men fremstår i dag ikke helt som oprindeligt tænkt. I dammen står en statue, billedhugger Johannes Hansens FløjtespillerskenS.N.S. Gennem 50 år.
I Grønnegården står en sten med en inskription. Stenen blev fundet på hospitalets grund og hospitalets første overlæge, Frode Krarup, formulerede inskriptionen.
Bygningskomplekset omkring Grønnegård har – deres helhedspræg til trods – hver sit individuelle udtryk betinget af de funktioner, bygningen skulle indeholde. Administrationsbygningen fremtræder med sit volumen, højde, de nybarokke arkitekturtræk og hegnede gård som den mest betydende bygning. De to bygninger nærmest administrationsbygningen – værkstedsbygningen og lægeboligerne – er bevidst holdt lave for at understrege administrationsbygningens betydning. Midt på langsiderne hæver bygningsvolumener sig igen, mod vest med forsamlingsbygningen og mod øst med kedelhuset. Bygningerne herefter aftager igen i højde for med sprøjtehuset at afslutte komplekset med et markant gavlmotiv.
Hovedbygning thumb|Alléen set gennem porten i hovedbygningen. Isefjorden ses i baggrunden. Grønnegårds sydlige ende afgrænses af hovedbygningen. Hovedbygningen bryder alléen, som ellers fører fra indkørslen ved Egebjergvej i øst til Bakkegården i vest. Hovedbygningen, som er opført i herregårdsstil, er i tre fløje, med åbning mod Grønnegård. I den østlige fløj, med facade mod indkørslen ved Egebjergvej, er en buet port.
De tre fløje: Den midterste fløj Den midterste af hovedbygningens tre fløj ved hospitalets start overlægens kontor, forvalter kontoret og bogholderi.
Den vestlige fløj Den vestlige fløj husede forvalterboligen og hospitalets kirke.
Den østlige fløj Den østlige fløj, med udsigt over Isefjorden, husede bogholderboligen og på den anden side af porten, et apotek med en slags lægevagt. Senere flyttede laboratoriet ind i apotekets lokaler.
Kirke thumb|Altertavlen i kirken. thumb|Døbefonten i kirken. Beliggende i hovedbygningens vestlige fløj findes hospitalets kirke. I det lille tårn med spir, hænger en klokke uden inskription.
Over døren til kirken står:
Kirkens alterbillede er malet af Axel Hou. På maleriet ses en ganske ung hyrde med et lam omgivet af en tæt fåreflok i et let stiliseret, tåget landskab. Hou havde tidligere malet alterbilleder til en kirke tegnet af Kristoffer Nyrop Varming, nemlig Harboøre Kirke i 1910.Om Axel Hou, Vejen Kunstmuseum, hentet 17.12.13
Kirken har 120 siddepladser.
Værksteder På vest-siden af Grønnegård lå værkstederne. En af hospitalets grundtanker var, at det skulle være selvforsynende. Derfor var der en lang række værksteder, som også beskæftigede de af patienterne, som magtede det.
Samlingssal I forlængelse af værkstederne, med gavl mod Grønnegård, ligger samlingssalen med plads til 250 siddende.
Salen blev brugt til underholdning for patienter og personale, både i forbindelse med højtiderne og i de første år bal med levende musik en gang om måneden, amatørteater opført af funktionærerne og oplæsning.
Hvert år. d. 15. november, blev hospitalets fødselsdag fejret med flæskesteg og rødkål til middag og bal i salen. Hvornår denne tradition stoppede vides ikke, men den overlevede i hvert fald de første 50 år.
Plejerske bygning I forlængelse af samlingssalen, forbundet med denne af en mur, ligger plejerskebygningen. Bygningen indeholdt beboelse for personale, samt køkken, stuer og en samlingssal for plejersker.
Sprøjtehus Mod nord afgrænses Grønnegård af Sprøjtehus. Huset rummede udover cykel- og brændeskur, hospitalets brandsprøjte. Ved brand klimtedes med kirkeklokken som alarm for funktionærerne.
Badeanstalt Mod øst afgrænses Grønnegård af badeanstalten, hvor der var adskilte afdelinger for patienter og personale. Det var muligt både at få karbad og douche. En del af behandlingen af patienterne kunne bestå af karbade i op til 12 timer.
Kedelhus