Frantz Howitz (født 18. januar 1952) er en dansk tv-journalist og -redaktør, som primært har beskæftiget sig med kulturområdet.
Karriere Howitz læste teatervidenskab og retorik på Københavns Universitet og blev i 1978 instruktørelev på Den Danske Filmskole.Fra Træskohuset til karriere som tv-journalist . Vafo.dk. Hentet 20/10-2014 Sideløbende med studierne arbejdede han som statist, korist og scenetekniker på forskellige københavnske teater- og revyscener. Det blev dog aldrig til en karriere som udøvende kunstner.
Howitz' karriere som tv-journalist begyndte på Kanal 2 i 1985, og han arbejdede siden for både TV2 og Danmarks Radio, inden han i 2000 blev kulturredaktør på DK4.
Blandt de markante produktioner på DK4 er serien Musikalsk talkshow, hvor en række musikere blev portrætteret i talkshowform med en interview/samtale og fremførelse af egne numre. Howitz har stor interesse for arkæologiFrants fine fornemmelse for huller i jorden . BT. Hentet 20/10-2014, og den har affødt en række programmer, bl.a. serien Arkæologien rundt, der besøger arkæologiske udgravninger rundt om i landet, og fra 2010 det årlige Danefæ top 10 i samarbejde med Nationalmuseet præsenterer en uofficiel oversigt over de bedste eksempler på danefæ fra det forgangne år.
Han har interviewet dronning Margrethe 2.: Majestæten og arkæologien. Samtale med en hobbyarkæolog fra 2005 (sendt 2006).
Howitz interviewede også dronningen for DR i Mine aftner i det Det Kongelige Teater.Margrethe fortæller børnebørnene historie . BT. Hentet 20/10-2014
For DK4 har han produceret flere programmer om historisk madlavning med arkæolog og madhistoriker Bi Skaarup. Ved hendes død i marts 2014 lagde DK4 en mindevideo indtalt af Howitz på YouTube, der gennemgår deres samarbejde.
I 2018 modtog han prisen som Årets Arkæolog, der bliver uddelt af Danske Amatørarkæologer.Årets Arkæolog. Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer. Hentet 18/12-2023
Referencer
Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Redaktører fra Danmark Kategori:Ansatte i DR Kategori:Ansatte ved TV 2 Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Tv-værter fra Danmark