Verdensmesterskaberne i tennis på overdækket bane 1922 var det femte VM i tennis på overdækket bane. Mesterskaberne blev spillet i Sankt Moritz i Schweiz i perioden 16. - 25. februar 1922. Der blev spillet om fem mesterskabstitler: herresingle, damesingle, herredouble, damedouble og mixed double, og alle titlerne blev vundet af franske spillere. Mesterskabet var officielt anerkendt som verdensmesterskab af International Lawn Tennis Federation.
Herresinglemesterskabet blev vundet af Henri Cochet, som i finalen besejrede sin landsmand Jean Borotra med 4–6, 2–6, 6–2, 6–3, 6–0, og de to singlefinalister vandt herredoubletitlen, idet de sammen vandt finalen over det schweiziske par Charles Martin og A.C. Simon med 2–6, 6–2, 6–1, 6–4. Damesingletitlen blev vundet af Germaine Golding, som i finalen slog Jeanne Vaussard med 6–2, 7–5. Damedoublemesterskabet blev for tredje år i træk vundet af finalisterne i damesingle, som besejrede Yvonne Bourgeois og Mme Canivet i finalen på walkover. Endelig sejrede Jean Borotra og Germaine Golding i mixed double-turneringen ved at vinde finalen over Max Decugis og Jeanne Vaussard med 6–3, 6–4.
Resultater
Finaler
RækkeMesterFinalistResultatHerresingle Henri Cochet Jean Borotra4–6, 2–6, 6–2, 6–3, 6–0Damesingle Germaine Golding Jeanne Vaussard6–2, 7–5Herredouble Henri Cochet Jean Borotra Charles Martin Arman C. Simon2–6, 6–2, 6–1, 6–4Damedouble Germaine Golding Jeanne Vaussard Yvonne Bourgeois Mme Canivetw.o.Mixed double Jean Borotra Germaine Golding Max Decugis Jeanne Vaussard6–3, 6–4
Herresingle
Turneringen havde deltagelse af 27 spillere og blev vundet af franskmanden Henri Cochet, som i finalen besejrede sin landsmand Jean Borotra med 4–6, 2–6, 6–3, 6–2, 6–0, og som dermed vandt den første VM-titel i herresingle i sin karriere.
Damesingle
Damesingletitlen blev vundet af Frankrigs Germaine Golding, som i finalen slog sin landsmandinde Jeanne Vaussard med 6–2, 7–5, og som dermed vandt den første og eneste VM-titel i damesingle i hendes karriere.
Herredouble
Herredoublemesterskabet blev vundet af de to herresinglefinalister, franskmændene Henri Cochet og Jean Borotra, som i finalen vandt over det schweiziske par Charles Martin og Arman C. Simon med 2–6, 6–2, 6–1, 6–4. Nedenstående resultater er sandsynligvis ukomplette.
RundeVinderTaberResultat? Charles Martin Arman C. Simon Alberto Chiesa Arne V. Rasmussen5–7, 6–1, 6–0, 6–0? Henri Cochet Jean Borotra Umberto de Morpurgo T. Smith6–3, 3–6, 6–2, 6–1Semifinaler Charles Martin Arman C. Simon Axel Petersen Axel Thayssen8–6, 6–4, 1–6, 6–3 Henri Cochet Jean Borotra Jacques Brugnon Marcel Dupont2–6, 11–9, 6–3, 6–4Finale Henri Cochet Jean Borotra Charles Martin Arman C. Simon2–6, 6–2, 6–1, 6–4
Damedouble
Damedoublemesterskabet blev for tredje år i træk vundet af finalisterne i damesingle. Dette år var det derfor franskmændene Germaine Golding og Jeanne Vaussard, som blev verdensmestre efter sejr på walkover i finalen over landsmandinderne Yvonne Bourgeois og Mme Canivet, som i semifinalen havde besejret turneringens tredje par, Mlle B. Müller og Mme Monk, med 6–4, 6–3. Det var andet år træk, at damedoubleturneringen kun havde deltagelse af tre par.
RundeVinderTaberResultatSemifinale Yvonne Bourgeois Mme Canivet Mlle B. Müller Mme Monk6–4, 6–3Finale Germaine Golding Jeanne Vaussard Yvonne Bourgeois Mme Canivetw.o.
Mixed double
Mixed double-mesterskabet blev vundet af Jean Borotra og Germaine Golding, som i den rent franske finale vandt over Max Decugis og Jeanne Vaussard med 6–3, 6–4. Nedenstående resultater er sandsynligvis ukomplette.
RundeVinderTaberResultat? M. Canivet Mme Canivet Mlle B. Müller Arman C. Simon6–1, 9–7Semifinaler Max Decugis Jeanne Vaussard M. Canivet Mme Canivet4–6, 6–4, 6–2 Jean Borotra Germaine Golding??Finale Jean Borotra Germaine Golding Max Decugis Jeanne Vaussard6–3, 6–4
Kilder / eksterne henvisninger Tennis Archives - World Covered Court Championships 1922 Tennis Warehouse - Winners of the World Covered Court Championship TennisForum - 1922 results Bilioteque Nationale Francais - Le Figaro, 1922 Noter
1922 Kategori:Tennis i 1922