Karl Henrik Ludolf Nielsen (29. januar 1876 i Nørre Tvede – 16. oktober 1939 i København) var en dansk komponist. Han blev født på en gård i landsbyen Nørre Tvede i nærheden af Næstved og havde sine rødder i den danske bondekultur. Han lærte at spille violin af de lokale spillemænd, men blev fra 8-års alderen sendt til en rigtig musiklærer i Næstved. Allerede som barn spillede han til bryllupper og andre festlige begivenheder på landet.
15 år gammel flyttede Ludolf Nielsen til København og blev undervist i violin af koncertmester i Det Kongelige Kapel, Ludvig Holm. I årene 1896-1898 studerede han på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med bl.a. Valdemar Tofte, Albert Orth, Otto Malling og Jørgen Ditleff Bondesen som lærere. Som komponist var han autodidakt.
I 1897 blev Ludolf Nielsen ansat som bratschist (senere solobratschist) i Tivolis koncertsal Orkester, hvis dirigent var Joachim Andersen. Ludolf Nielsen fungerede ved flere lejligheder som assisterende dirigent for orkestret. Som medlem af Havnsøe Kvartetten og Bjørvig Kvartetten var han desuden en fremtrædende kammermusiker.
I 1907 vandt Ludolf Nielsen en kompositionskonkurrence med sin Koncertouverture op. 13, og samme år fik han Det anckerske Legat og besøgte på sin studierejse Tyskland, Østrig og Italien. Han opsagde sin stilling i Tivolis orkester, og resten af sit liv levede han som uafhængig komponist. Han var desuden en respekteret privatlærer i komposition og musikteori. Blandt hans elever var komponisten og dirigenten Launy Grøndahl.
Fra 1914 til 1920 var Ludolf Nielsen dirigent for Koncertforeningen Euphrosyne. Fra 1926 til 1932 var han ansat som musikkonsulent i DRs musikafdeling, hvor han tilrettelagde koncertrepertoiret for det nydannede radioorkester. Han arrangerede og komponerede desuden en hel del værker til brug i radioen.
Ludolf Nielsen var i årene op til 1. verdenskrig en af Danmarks kendteste komponister, men krigen udløste en personlig krise hos ham, og de følgende år skrev han slet ingen værker. Han genoptog sit kompositionsarbejde ca. 1920, nu i en mere eklektisk retning. Hele livet holdt han dog fast i en romantisk kunstopfattelse, selv om tidens moderne musik med Carl Nielsen i spidsen udviklede sig i en anden retning. Ludolf Nielsens musik blev efterhånden betragtet som konservativ, og ligesom det skete for andre senromantikere som f.eks. Hakon Børresen, Victor Bendix og Louis Glass forsvandt hans musik fra koncertlivet. Først i 1990'erne blev Ludolf Nielsens musik taget op igen, og mange af hans vigtigste værker er siden blevet indspillet.
Musikken Ludolf Nielsen skrev over 200 kompositioner. Hovedværkerne er de tre symfonier, de tre strygekvartetter, oratoriet Babelstårnet, balletten Lackschmi, operaen Isbella samt orkestersuiterne Skovvandring og Fra Bjærgene. Desuden en lang række sange.
Ludolf Nielsens tidlige værker fortsætter traditionen fra den nordiske nationalromantik, fornyet gennem påvirkning fra udenlandske forbilleder som Wagner, Bruckner og César Franck. Senere arbejder han med mere moderne teknikker som bitonalitet, heltoneskalaer og impressionistiske virkninger, f.eks. i den virtuose orkestersuite Skovvandring. Som orkestrator var Ludolf Nielsen uovertruffen, og det er med til at gøre hans orkesterværker til et tyngdepunkt i hans produktion.
Ludolf Nielsen fremhævede selv to værker som sine ypperste: Symfoni nr. 3 og oratoriet Babelstårnet. Her arbejder han i et meget stort format og med ambitiøse kunstnerisk mål. Mottoet for Symfoni nr. 3, taget fra et vers af digteren Viggo Stuckenberg, kunne stå som overskrift for hele Ludolf Nielsens romantiske livsanskuelse: "Verden jeg ser med blomster besat / ved, lykken kræver en uvejrsnat."
Værkerne Ludolf Nielsen gav ikke alle sine værker et opusnummer, og han ændrede desuden nummereringen flere gange. Derfor giver en opusliste ikke et fuldstændigt overblik over hans produktion. En komplet kronologisk værkfortegnelse findes på www.ludolfnielsen.dk.
Op Titel Besætning og indhold År 1 Strygekvartet nr. 1, A-dur 2 violiner, bratsch og cello 1900 2 Regnar Lodbrog Orkester 1901 3 Symfoni nr. 1, h-mol Orkester 1903 4 Skærsommerduft (5 sange) Saa du Aftenstjærnen skinne; Fjorden er hvid i den dæmrende Nat; Natten red over Engen ud; Skifart; Extase 1901 5 Strygekvartet nr. 2, c-mol 2 violiner, bratsch og cello 1904 6 Sommernatsstemning Orkester 1903 7 In Memoriam Orkester 1904 8 Fra Bjærgene Suite for orkester Borgruinen; Hyrden; Bjærgkapellet; Folkeliv i Dalen 1905 9 Berceuse For violin og strygere, findes også i udgave for violin og klaver 1905 10 Isbella Opera i 1 akt (Tekst af P.A. Rosenberg) 1903-1907 11 Romance Cello og orkester, findes også i udgave for cello og klaver 1905 12 Media Vita (2 sange) Media vita; Bøn. For sang, violin og klaver/orgel 1906 13 Koncertouverture, C-dur Orkester 1906 14 Sct. Hans Baryton, blandet kor og orkester (Tekst af Viggo Stuckenberg) 1908 15 Foraar (3 sange) Det var først paa Foraarstiden; Naar Solen synker; For Vinden danser (Tekster af Viggo Stuckenberg) 1906 16 Uhret Opera i 3 akter (Tekst af Aage Lind) 1911 17 Fire klaverstykker La joie; La douleur; Menuet og Tarantelle. Findes også i udgave for orkester, kaldet Suite op. 17 1907 18 Sommer (4 sange) Fontænen; Du store stille Skov; Over de skumrende Linde; En tidlig Sommermorgen (Tekster af Viggo Stuckenberg) 1908 19 Symfoni nr. 2, E-dur Orkester 1909 20 Romance Violin og orkester, findes også i udgave for violin og klaver 1908 21 Novelletter Klaver. Hefte I: Godmorgen; Bedstemor fortæller; Gyngehesten
Hefte II: Paa Legepladsen; Polichinel; Godnat 1908 22 Efteraar (4 sange) Nu ligger Markerne øde; Den stille ensomme Mose; Min eneste egen Veninde; Drag ud! (Tekster af Viggo Stuckenberg) 1909 23 Stemninger (3 sange) Hvide Sejl; Paa Kirkegaarden; Sommerregn. (Tekster af Aage Lind) 1909 24 Skæmteviser (3 sange) Polichinel; Gamle Rim; Pasop paa Fuglefangst (Tekster af Aage Lind og Magnus Lemche)
For sang og klaver, findes også i udgaver for kor. 1909 25 Hanne (4 sange) Et Foraarsbarn blev Hanne; Hanne trives som en Trold; Ved Vuggen; Lege Skjul. (Tekster af L.C. Nielsen) 1910 26 Erotiske Stemninger (sangcyklus) Ved Huset; Fjerboldspillet; Brønden; Erkendelse; Den sovende; Tilbageholdenhed; I Blæsten; I Haugen; Henrykkelse; Grenenes Lyd; Sørgesangen; Det sidste. (Tekster af Emil Aarestrup) 1910 27 2 Digte Min Sol; Kukkervise. (Tekster af Vilhelm Røse)
For sang og klaver, findes også i udgave for kor. 1910 28 3 Digte Nytaar; Zigeunerens Vise; Gamle Maren Skimmel (Tekster af Gyrithe Lemche) 1910 29 Drei Lieder Abendfrieden; Waldnacht; Sorrent. (Tekster af Fritz Köpp) 1912 30 Aus dem Skizzenbuch Harmonium eller lille orkester Romanze; Wiegenlied; Dudelsack 1911 31 Efteraarsaften Recitation og orkester/klavertrio (Tekst af Viggo Stuckenberg) 1912 32 Symfoni nr. 3, C-dur Orkester 1913 33 Sover sødt i hellig Fred Sang, strygeorkester og harpe; eller sang, violin og orgel/klaver (Tekst af Schack von Staffeldt) 1912 34 Valdemars Taarn Baryton og mandskor (Tekst af J.L. Heiberg) 1914 35 Babelstaarnet Soli, kor og orkester (Tekst af Gyrithe Lemche) 1914 36 Kantater til Frimurerlogen Soli, mandskor, klaver, div. instrumenter1915-1918 37 Nocturne Klaver 1913 38 3 Mandskor Aaliv; Midsommernatten; Mod Nord. (Tekster af Peder R. Møller, Viggo Stuckenberg og Gyrithe Lemche) ? 39 Danmark Kor og orkester (Tekst af St. St. Blicher) 1920 40 Skovvandring Suite for orkester. Echo og Narkissos; Pan færdes i Skoven; Dryadens Død; Ved Ellemosen; Mod Morgengry 1914-1922 41 Strygekvartet nr. 3, C-dur 2 violiner, bratsch og cello 1920 42 Golgata Musik til skuespil af Svend Rindom 1919 43 Lola Opera i 3 akter (Tekst af P.A. Rosenberg efter Victor Hugo) 1916-1920 44 3 Korsange Sommernatssang; Billede; Ellekrattet. (Tekster af Thøger Larsen og Viggo Stuckenberg) 1918 45 Lackschmi Ballet i 2 akter 1919-1921 46 5 Sange Jeg saa en Rose vaagne; Der staar syv store Stjerner; Ung Vise (Alle mine Længsler); Spring ud; Hyrdinden. (Tekster af Josias Bille, Kai Hoffmann, Jeppe Aakjær og Christopher Boeck)1916-1919 47 2 Sange Ved Solnedgang; Vi elsker vort blomstrende fædreland. (Tekster af Jacob Paulli og Axel Juel)
For sang og klaver. Findes også i udgaver for sang og orkester, blandet kor og for mandskor. 1919 48 Nocturne Lyrique Orkester 1923 49 Sørgemarsch Orgel eller klaver 1922 50 Dronning Margrethe Soli, kor og orkester (Tekst af Gyrithe Lemche) 1919 51 Jacobs Jul Musik til skuespil af Hans Ahlmann. Blandt numrene er julesangen O, du dejlige grønne træ 1922 52 Højsommer Kor og kammerensemble. For alle de brune Knopper; Der toner saa lyst; Gærdets vilde Hybenroser; Højsommer
(Tekster af Anders J. Eriksholm) 1923 53 Hjortholm Orkester 1923 54 Rejsekammeraten Ballet i 5 billeder, efter et eventyr af H.C. Andersen 1928 55 4 Sange Nu skinner Sol i Haver; Stille er det; Sommernat; Nu sover Danmark iSilkeseng (Tekster af Johannes Jørgensen, Harald H. Lund og Svend Erichsen) 56 Foraars Ouverture Orkester 1932 57 Fantaisie CarillonOrkester1936? 58 3 sange Markbuketten; Lyngby; 3 lystige Drenge. (Tekster af Magnus Lemche og Gyrithe Lemche) 59 2 Sange Tenor og orkester. Tekster af Viggo Stuckenberg og Hans Hartvig Seedorff Pedersen Der ligger en Sø og lyser; Til en Edderkop. 1930 60 Kildemarked. Sydsjællandsk Rhapsodi Orkester 1936 61 3 Sange Sig nærmer Tiden; Lykkeleg og Drømmedøden; Bitte An’ Mari. (Tekster af bl.a. St. St. Blicher)1938?
Kilder Jens Cornelius: Ludolf Nielsen. Danske komponister, 2. Multivers (2018) DBL 3. udgave Gerhardt Lynge: Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse (1917) Jürgen Balzer: Bibliographie des compositeurs Danois (1932) Det kongelige Bibliotek
Eksterne henvisninger
- biografi, komplet værkliste og diskografi Dansk Komponistforening http://www.komponistforeningen.dk/node/2232
Kategori:Komponister fra Danmark Kategori:Romantikkens komponister Kategori:Violinister fra Danmark Kategori:Operakomponister fra Danmark