"Heiress of Valentina" er en sang skrevet af det danske elektro-rock-band Dúné. Det er femte og sidste single fra gruppens andet studiealbum Enter Metropolis fra 2009. Heiress of Valentina udkom som single den 11. maj 2010, samtidig med EP'en Leaving Metropolis hvor den er første af seks spor. Selve albummet, Enter Metropolis, blev udgivet i Europa den 14. august 2009, mens det blev tilgængelig i Danmark den 29. august samme år.

Sangen er ifølge bandet en fortsættelse af nummeret "Go Go Valentina" fra debutalbummet We Are In There You Are Out Here fra 2007. Den handler kort sagt om om en ung pige der kommer ud i noget snavs. Politikens anmelder Kim Skotte skrev om sangen:

1. juli 2010 udkom videoen til singlen. Den er instrueret af Mattias Kolstrups storebror Jeppe Kolstrup, og blev filmet over to nætter i maj måned i København.

I 2010 blev "Heiress of Valentina" blandt de mest 20 spillede numre på radiostation DR P3, og blev på den baggrund i januar 2011 nomineret til P3 Lytterhittet ved P3 Guld.

Den svenske DJ Alesso (Alessandro Lindblad) udkom 13. marts 2011 med et remix af sangen, under genren progressive house. Dette remix blev efterfølgende taget med på den verdenskendte DJ Tiëstos verdenstour.

Produktion Sangen blev ligesom resten af Enter Metropolis indspillet i Hansen Studios i Ribe.

Personel Musikere Sang: Dúné og Mattias Kolstrup Kor: Cecilie Dyrberg, Ole Björn Sørensen og Piotrek Wasilewski Keyboards: Ole Björn Sørensen Synthesizer: Cecilie Dyrberg og Ole Björn Sørensen Guitar: Cecilie Dyrberg, Danny Jungslund og Simon Troelsgaard El bas: Piotrek Wasilewski Synthesizer bas: Piotrek Wasilewski Trommer: Malte Aarup-Sørensen

Produktion Producer: Mark Wills og Dan Hougesen Programmering: Ole Björn Sørensen, Cecilie Dyrberg og Mark Wills Komponist: Mattias Kolstrup, Ole Björn Sørensen, Cecilie Dyrberg, Danny Jungslund, Simon Troelsgaard, Piotrek Wasilewski og Malte Aarup-Sørensen Tekst/forfatter: Mattias Kolstrup og Piotrek Wasilewski

Referencer

Eksterne henvisninger Dúnés officielle hjemmeside

Kategori:Singler fra 2010 Kategori:Dúné-sange