Lars Peter Hansen (født 26. oktober 1952) er en amerikansk økonom. Han er professor ved University of Chicago og modtog Nobelprisen i økonomi i 2013 sammen med Robert Shiller og Eugene Fama. Han er primært kendt som økonometriker, men arbejder også inden for makroøkonomi, ikke mindst med sammenhængen mellem økonomiens finansielle og reale sektorer.
Lars Peter Hansen er amerikaner af dansk afstamning, idet hans tipoldeforældre Ole og Marie Hansen i sidste halvdel af 1800-tallet udvandrede fra Nordfyn til Utah.Lars Erik Skovgaard: Modpoler får Nobelprisen. Artikel i Berlingske Business 14. oktober 2013. Hentet 2. november 2013. Han har været tilknyttet University of Chicago siden 1981, først som lektor, fra 1984 som professor.
Lars Peter Hansen er bedst kendt som manden, der har udviklet den økonometriske teknik GMM (Generalized method of moments), en særlig metode til at estimere en række økonomiske modeller, som kræver færre antagelser end andre metoder.
Referencer
Eksterne henvisninger
Lars Peter Hansens officielle hjemmeside Nobelprismodtager: "Det er tåbeligt at tro, at investorer kan forstå finansielle modeller bedre end folk som mig". Interview med Lars Peter Hansen på finanswatch.dk 26. august 2015
Kategori:Nobelprismodtagere i økonomi Kategori:Økonomer fra USA Kategori:Nobelprismodtagere fra USA Kategori:Professorer fra USA