Julie Vilhelmine Kirstine Natalie Zahle (født 20. maj 1868Kirkebog for Garnisons Sogn, ("1866-1873"; opslag 181, nr. 74) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver. i Norgesgade 19 (nu Bredgade), København, død 28. februar 1940 på Vejle HospitalKirkebog for Vor Frelsers Sogn, ("1938-1941" s. 209; opslag 205, nr. 25) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.) var en dansk forfatter og lærer. Hendes litterære produktion var meget sparsom, men indeholder den første beskrivelse på dansk af lesbisk kærlighed. Liv Zahle var datter af den radikale præst og folketingsmand P. Chr. Zahle og Clara Ernestine Emilie Melbye (1841-1868), og fik i 1870 skolelederen og udgiveren Wilhelmine Zahle som stedmor. Zahle blev født i København, men voksede op hos bedsteforældrene. Hun læste til skuespiller, men endte med at blive lærer og gift i 1891. Hun blev skilt i 1905. Efter skilsmissen rejste hun med datteren, som blev skuespiller, og datterdatteren rundt i Europa. Hun blev gift igen i 1918.https://nordicwomensliterature.net/da/writers/zahle-vilhelmine-3/
Novellesamlingen Vildsomme Veje, som blev udgivet i 1890, rummer to fortællinger om unge piger, der udforsker deres seksualitet, inden de bliver gift.
Zahle afslørede senere, at hovedpersonen i "Ogsaa en Kærlighedshistorie", Martha Grüner, var delvist selvbiografisk. Som ung havde Zahle selv været meget forelsket i sin lidt ældre veninde, skuespilleren Agnes Nyrop. I forbindelse med Nyrops død i 1903 skrev Zahle en form for nekrolog over Nyrop, hvori hun beskrev sin stormende ungdomsforelskelse. Da hun som voksen gik tur med sin datter, Gertrud, stødte Zahle tilfældigt på Nyrop og fortalte datteren "Se, Gertrud, der går din mors første kærlighed".Andreassen, Rikke & Helle, Merete Pryds. De nye kvinder - Kærlighed og queers 1870-1920. Politikens Forlag, 2025
Forfatterskab Zahle udgav kun to noveller, "Ogsaa en Kærlighedhistorie" og "I Sommerferien" samlet i Vildsomme Veje. Som titlen lyder, er det afvejene i det spirende moderne seksuelle landskab, der skildres. Begge noveller har en kvindelig hovedperson i den giftefærdige alder, og begge går de på opdagelser i erotikken og deres egen seksualitet. Begge kvinder ender i fornuftsægteskaber, og begge noveller handler dermed også om kvinders begrænsede muligheder under patriarkatet.
"Ogsaa en Kærlighedshistorie" "Ogsaa en Kærlighedshistorie" er den længere fortælling i Vildsomme veje. Heri forelsker den unge Martha Grüner sig i sin fem år ældre veninde, Edith Gerner. Forelskelsen er øjeblikkelig, og Martha tænker "Åh, hvor var hun dejlig" og "Åh, hvor jeg elsker hende".Zahle, Vilhelmine. "Ogsaa en Kærlighedshistorie". Vildsomme veje. Forlaget Hønsetryk, 1982 Marthas svæmeri udvikler sig, men Edith affejer hende og kalder det fjollede og barnlige "skolepigesværmerier".Bastiansen, Marie Groth. "Også en kærlighedshistorie – en af de første beskrivelser af lesbisk kærlighed i dansk litteratur". Saga Egmont, 2025: https://www.sagaegmont.com/blog-dk/ogsa-en-kaerlighedshistorie-en-af-de-forste-beskrivelser-af-lesbisk-kaerlighed-i-dansk-litteratur/ Da Edith bliver forlovet med Ernst Stein, mister Martha lysten til at leve. Martha stiller fortællingen igennem spørgsmålstegn ved sin egen naturlighed. Ud fra en ironisk fortællerposition, hvor udsagnet "Et underligt, planløst, unaturligt Sværmeri!"Zahle, Vilhemine. "Ogsaa en Kærlighedshistorie". Vildsomme veje. Forlaget Hønsetryk, 1982 tilsyneladende undsiges ud fra en medfølende fortællerstemme, hvor Marthas egen stemmeføring lader sig høre. Idéen om naturligt og unaturligt, normalt og unormalt fylder igennem fortællingen. Da Martha er blevet 'helbredt' for sin forelskelse i Edith, siges det, at hun er blevet berøvet sin ejendommelighed, som hendes seksualitet i fortællingens begyndelse blev kaldt. Dette er ironisk, da hendes sværmeri for Edith tidligere kaldtes 'unaturligt'. Herefter karakteriseres denne kærlighed som hendes anden natur, mens det naturlige fremtræder som maskerade. På den måde bliver lesbisk seksualitet og begær i fortællingen fremskrevet som noget, der overskrider de love, der i fortællingen ellers fremskrives som naturlige, men i virkeligheden er konstruerede. Yderligere bemærkelsesværdigt er det, at fortællingens plot også illustrerer, at et nyt fokus på køn har avlet en norm for kvindelig seksualitet. Dette ytrer sig dels i venindens spørgsmål: "... om der virkelig kunde existere saa mærkelige udrustede Kvinder, der kun formaa at fatte Kærlighed til en af deres eget Køn".
"I Sommerferien" I fortælling "I Sommerferien" vender Valborg tilbage til sin solide grosserer efter at have forelsket sig grænseløst under et sommerophold i en landlig præstegårdsidyl. Heller ikke i denne novelle portrætteres ægteskabsinstitutionen som lykkelig, men blot noget, der er funderet i ren fornuft. I denne fortælling går kærlighed og ægteskab ikke hånd i hånd.
Litteratur Rikke Andreassen og Merete Pryds Helle. De nye kvinder - Kærlighed og queers 1870-1920. Politikens Forlag, 2025 Pil Dahlerup: Det moderne gennembruds kvinder, 1983. Tiina Hamilton-Nunnally: Kvindelige danske forfattere. Bibliografi over prosa i bogform 1820-1910, 1979. Dag Heede: "Efterord". Vildsomme veje, 1890. Escho, 2024 Elisabeth Møller Jensen: Nordisk kvindelitteraturhistorie. Bind 1-5. Rosinante, 1996-98: bind 2, side 363-365.
Referencer
Eksterne henvisninger Vildsomme veje på Projekt Runeberg
Kategori:Kvindelige forfattere i det 19. århundrede Kategori:Novelleforfattere fra Danmark Kategori:Slægten Zahle Kategori:Personer i 1800-tallet Kategori:Forfattere i Nordisk Kvindelitteraturhistorie