thumb|right|Skematisk tegning af en fugls syrinx 1: nederste frie bruskring i luftrøret 2: et forbenet afsnit af luftrøret 3: forreste gruppe af bruskringe i syrinx 4: Forbindelse ml. dele af syrinx (pessulus) 5: en ydre membran 6: indre membraner 7: bageste gruppe af bruskringe i syrinx 8: bronchie 9: bruskringe om bronchie
Syrinx er navnet for det organ hos fuglene, der anvendes til frembringelse af lyde. Organet består af en bruskagtig struktur nederst i luftrøret og indeholder ikke stemmebånd som i strubehovedet hos pattedyr. Lyden dannes ved at membraner, og undertiden også en omgivende luftsæk, kommer i svingninger, når fuglen tvinger luft igennem. Syrinx kontrolleres af et eller flere par muskler. Flest muskler findes hos sangfuglene.
Tonehøjden reguleres ved at ændre på membranernes spænding. Desuden kan både tonehøjde og lydstyrke ændres ved hjælp af udåndingsluftens hastighed. Nogle fuglearter kan kontrollere begge sider af syrinx uafhængigt af hinanden, hvilket anvendes til tostemmig (duet) sang med sig selv.
Se også Fuglesang
Noter
Kilder R. Hørring. Danmarks Fauna. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle, side 20-21. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening, 1919.
Kategori:Fugleanatomi