Den Parlamentariske Kommission er den almindelige fællesbetegnelse for fire parlamentariske kommissioner og tre kommissionsdomstole, som var nedsat i perioden 1945-53, for at undersøge visse forhold i forbindelse med den tyske besættelse af Danmark.
Kommissionerne endte med at konkludere, at der ikke var grundlag for at rejse rigsretssag eller andre former for anklager mod ministre i den daværende regering. Der blev heller ikke i forbindelse med kommissionens arbejde rejst tiltale mod nogle embedsmænd. Konklusionerne var genstand for habilitetskritik, og fra politisk side er det sidenhen erkendt, at folketingsmedlemmer i almindelighed og folketingsudvalg i særdeleshed er uegnet som undersøgere. Folketingsundersøgelser af offentlige anliggender er ikke siden blevet foretaget af parlamentariske kommissioner; i stedet er dommerledede undersøgelseskommissioner blevet anvendt.
Historie, baggrund og arbejde
Parlamentarisk kommission En parlamentarisk kommission er et undersøgelsesorgan, der nedsættes af Folketinget blandt dets egne medlemmer med det formål at undersøge almenvigtige sager. Historisk har denne grundlovssikrede beføjelse tillige dannet grundlag for nedsættelsen af kommissionsdomstole. Det forfatningsmæssige fundament for kommissionerne findes i dag i Grundloven af 1953, § 51 (hvilket svarer til § 45 i grundloven af 1915). Denne bestemmelse fastslår udtrykkeligt, at: Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at undersøge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger af såvel private borgere som af offentlige myndigheder.En bestemmelse af denne karakter har eksisteret i alle danske grundlove siden 1849. Frem til grundlovsændringen i 1953 gjaldt det desuden, at både Folketinget og Landstinget havde beføjelse til hver for sig at nedsætte kommissioner.
Selvom der ofte har været fremsat forslag om at benytte sig af muligheden, er der i historiens løb kun blevet nedsat parlamentariske kommissioner i fem tilfælde. De første tre tilfælde blev alle initieret af Folketinget: I 1871 angående Vallø og Vemmetofte stiftelser, i 1885 angående udgifter til Det kirkelige råd, og i 1900 angående en omordning af skattelovgivningen. Som det fjerde tilfælde nedsatte Landstinget i 1918 en kommission, der skulle undersøge modsætningsforholdet mellem statsminister Carl Theodor Zahle og amtmanden på Færøerne, Svenning Rytter. Det femte og seneste tilfælde var i perioden 1945 til 1953, hvor Folketinget nedsatte kommissioner til at undersøge forholdene under den tyske besættelse. I dette sidste sagsforløb var der formelt set tale om flere kommissioner i forlængelse af hinanden, idet proceduren dikterede, at der skulle nedsættes en ny kommission, hver gang der havde været afholdt valg til Folketinget.
De parlamentariske kommissioner 1945-1953
Den oprindelige kommission, nedsat af Folketinget den 15. juni 1945, havde følgende opgave:Undersøgelse af samtlige politiske og militære forhold, som kan tjene til bedømmelse af, hvorvidt der er grundlag for at gøre ansvar gældende over for ministre eller andre særlig ansvarlige i forbindelse med Danmarks besættelse af tyske tropper den 9. april 1940. Kommissionen gjorde især meget ud af to forhold: Om der på forhånd var truffet aftaler med den tyske regering om besættelsen (den såkaldte Rostock-myte). Der blev ikke fundet belæg for myten, men den lever fortsat i visse kredse. Årsagen til at kanonen på Middelgrundsfortet, som skulle skyde varselsskud mod de indtrængende tyske skibe den 9. april om morgenen, klikkede. Man fandt frem til, at det skyldtes mandskabets manglende kendskab til betjening af kanonen.
De kommissioner, som efterfulgte den første, fik til opgave generelt at undersøge om ministre eller andre kunne drages til ansvar for deres embedsførelse under besættelsen, og at undersøge den politiske virksomhed under besættelsen, som skønnedes at indeholde anslag mod folkestyret og den hidtidige statsretlige praksis.
Kommissionerne havde 23 medlemmer, som valgtes af og blandt Folketingets medlemmer. Formand fra 1945-50 var dommer Aage G. Holm, Vestervig. MF (V). Fra 1950-56 var Holger Eriksen (Soc.-dem.) formand.
Kommissionernes beretninger udkom successivt og fylder med bilag 38 bind. Disse bind er et meget vigtigt kildemateriale til besættelsens historie.
Det endelige resultat blev, at kommissionerne fastslog, at der nok var begået fejl, men at der ikke var grundlag for at drage nogen til ansvar.
Det har altid været et kritikpunkt mod Den parlamentariske Kommission, at politikerne her blev sat til at undersøge sig selv.
Referencer
Kilde
Den parlamentariske Kommissions Beretning, J.H. Schultz's Forlag, København 1945-56
Kategori:Retsopgøret efter besættelsen Kategori:Danmark under 2. verdenskrig Kategori:Danske kommissioner Kategori:Etableret i 1945 Kategori:Ophørt i 1956