Drosselrørsanger (Acrocephalus arundinaceus) er en spurvefugl, der har sin hovedudbredelse i det meste af Europa syd for Danmark, i Nordafrika og i store dele af Asien. Arten ligner rørsanger, men er med sine 19 centimeter større og har en tydelig øjenbrynsstribe.

Den yngler i store rørskove og ses sjældent, men har en karateristisk sang. Til forskel fra rørsanger er sangen i et dybere toneleje og den synger kun i korte afsnit på 3-5 sekunder, der næsten altid afsluttes med et kara-kara-ki eller lignende. Den lever af insekter og i mindre grad også af småfisk og krebsdyr. Ligesom andre sangere overvintrer drosselrørsanger i Afrika.

Drosselrørsanger er en sjælden ynglefugl i Danmark, og er i det øvrige Skandinavien, Storbritannien og Irland manglende eller meget sjælden. I rørskove foretrækker den de dele, der har de kraftigste rør, hvilket ofte er dem, der vender ud mod vandet. Den er regnet som kritisk truet på den danske rødliste 2019.Drosselrørsanger på bios.au.dk hentet 25. december 2020

thumb|left| Acrocephalus arundinaceus thumb|left|Cuculus canorus canorus + Acrocephalus arundinaceus Kilder/Eksterne henvisninger Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. . Beskrivelse af drosselrørsanger på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

Kilder og henvisninger

Kategori:Rørsangere